Alle har ret til en lønkonto

Alle har ret til i en bank at oprette en konto, som gør det muligt at få udbetalt løn eller offentlige ydelser. Det skal være muligt at hæve fra kontoen enten ved henvendelse i kassen eller på et hævekort. 

Men du har ikke krav på at få et dankort, kreditkort eller overtræksmulighed til kontoen. Det er banken, der bestemmer, om du kan få tilmeldt regninger til din konto (BetalingsService via Nets). Du har krav på at få mindst ét gratis årligt kontoudskrift.

Du har krav på en individuel og saglig begrundelse, hvis en bank ikke ønsker at oprette en konto til dig. Begrundelsen skal, hvis du forlanger det, gives skriftligt.

På Basalindlånskonto.dk kan du se prisen for at oprette en basal indlånskonto og de årlige omkostninger, der er tilknyttet. Herudover kan du se prisen på det hæve- eller betalingskort, den enkelte bank tilbyder til kontoen, og prisen på hvad det koster at hæve ved kassen i bankens filial, via bankens hæveautomat eller i en anden dansk banks hæveautomat.

Basalindlånskonto.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her