Overblik over gebyrer

Din bank skal hvert år give dig en oversigt over dine gebyrer enten pr. brev eller elektronisk. Du modtager kun gebyroversigten elektronisk, hvis du har accepteret at kommunikere elektronisk med din bank.

Oversigten viser dig, hvilke gebyrer du har betalt for fx konti, kort og tilknyttede betalinger i årets løb. Gebyrer for transaktioner og ydelser, som du har betalt kontant ved kassen, er ikke oplyst på oversigten.

Oversigten giver dig et overblik over, hvordan dine omkostninger fordeler sig på forskellige gebyrer, så du har mulighed for at vurdere, om du evt. fremover vil disponere anderledes og dermed spare gebyrer.

Du kan desuden altid finde en generel gebyroversigt på din banks website.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her