Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Banker skal rejse ...

Banker skal rejse 2.200 mia kroner

17. december 2010

Det Europæiske Banktilsynsudvalg - CEBS forudser, at 246 europæiske banker skal rejse ca. 2.200 mia kr. i ny egenkapital. CEBS offentliggjorde den 16. december 2010 deres kvantitative effekt-studie af konsekvenserne af de højere krav til fx kapital og likviditet som foreslået i Basel III-forslaget.

Resultaterne viser, at 246 af de større banker i Europa (hvoraf de fire er danske) tilsammen skal rejse ca. 2.200 mia. kr. i ny egenkapital frem mod 2019 for at leve op til kravet om mere og bedre kapital. Det svarer til cirka en tredjedel af alle europæiske bankers markedsværdi i dag.

"Men kapital er ikke en ubegrænset ressource, og der er ingen forventning om, at bankerne vil kunne overføre overskud til egenkapitalen i den størrelsesorden i de kommende år. Det skal desuden ske i konkurrence med banker i resten af verden, som også skal øge deres kapitaldækning som følge af de nye krav. Hvis bankerne ikke kan rejse denne mængde, er der ingen anden udvej end at nedbringe fx udlån til husholdninger og virksomheder" siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet. Han understreger dog, at danske banker vurderes at være relativt bedre stillet som udgangspunkt, da de gennem de seneste år har øget deres andel af kapital betydeligt.

Kravet om flere likvide aktiver presser ligeledes de europæiske banker. For at efterkomme kravet om likviditet på kort sigt skal bankerne skaffe ca. 7.500 mia. kr. i nye likvide aktiver. Kan de ikke det, må de skære ned på forretningsaktiviteter eller øge løbetiden på deres funding ud over 30 dage. Og for at leve op til kravet om mere stabil funding på langt sigt vil bankerne skulle tilvejebringe ca. 13.500 mia. kr. i ny funding frem mod 2018, fx obligationer med en længere løbetid. Det er mere end en tredjedel af euroområdets bankers nuværende beholdning af obligationer på passivsiden. Samlet set vil det presse bankernes afkast og føre til højere renter og gebyrer i bankerne.

Særligt på likvidetetskravene er danske kreditinstitutter mere udfordret end resten af Europa, eftersom de danske realkreditobligationer ikke betragtes som likvide aktiver af høj kvalitet, og fordi de variabelt forrentede lån (F1) ikke i fremtiden vil blive betragtet som stabil funding. Derfor vil forslagene have forholdsvis større negativ effekt i Danmark og de danske bankkunder vil blive relativt hårdere ramt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her