Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Et nyt finansielt ...

Et nyt finansielt fundament

30. september 2010

Stramningerne i den finansielle sektor er i fuld gang, og der er masser af yderligere regulering undervejs, selv om skeptikere mener, at bankerne er sluppet omkostningsfrit igennem finanskrisen. Stramningerne vil få konsekvenser for hele samfundsøkonomien.

Uanset om man mener, at den finansielle sektor er blevet reguleret for lidt eller for meget, eller om reguleringen vil gavne eller ej, er det et faktum, at dét at drive bank fremover vil hvile på et helt andet regulativt fundament, end før finanskrisen brød ud.

- Man kan selvfølgelig have den holdning, at der skulle noget mere eller noget helt andet til. Men at sige, ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, at bankerne er sluppet for let, sådan som flere meningsdannere giver udtryk for, er i hvert fald skudt helt ved siden af, siger direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz, og henviser til en stribe initiativer, der allerede er implementeret herhjemme, samt de internationale reguleringer der er undervejs.

- Sagen er, at hele fundamentet for dét at drive bank, er ændret radikalt i forhold til før krisen, fastslår Jørgen A. Horwitz. Han fremhæver især betragteligt øgede kapitalkrav, nye krav til likviditet og ændrede hensættelsesregler som eksempler på kommende regulering, der får meget store konsekvenser for bankernes måde at drive forretning på. Desuden belastes bankerne herhjemme økonomisk af øget lønsumsafgift, en ny indskydergarantiordning og et nyoprettet afviklingsselskab.

Jørgen A. Horwitz understreger, at Finansrådet er ikke nødvendigvis er imod stramninger.

- Vi har hele tiden sagt, at der er behov for bedre regulering. Men samtidig har vi sagt, at man bliver nødt til at se på de samlede konsekvenser af al den regulering, der er undervejs. Og at man må forholde sig til, om disse konsekvenser er acceptable i forhold til, at man også ønsker vækst i samfundsøkonomien generelt.

- Det er afgørende at finde den rette balance mellem, at bankerne på den ene side skal polstre sig og ikke løbe risici, og på den anden side det forhold, at bankerne jo også skal have nogle penge at låne ud. Det er en hårfin balancegang, siger Jørgen A. Horwitz, der peger på, at man allerede nu kan identificere konkrete konsekvenser af den regulering, der er undervejs.

Konsekvenser for væksten

- Det er uden for enhver tvivl, at de øgede kapitalkrav til bankerne sætter sig i udlånet til både virksomheder og private husholdninger. Der er så forskellige opfattelser af, hvor voldsomme konsekvenserne bliver. Vores beregninger viser, at det såkaldte Basel III-udspil - som alle forventer, bliver grundlaget for den europæiske finansielle lovgivning - vil koste tre procent på BNP. Det svarer til ca. 50.000 arbejdspladser herhjemme. Og her er medregnet de positive effekter, stramningerne tænkes at få i forhold til at imødegå kommende finansielle kriser, anfører Finansrådets direktør.

Danske særregler

Mens Basel III-udspillet endnu ikke er ophøjet til lov, har vi allerede herhjemme set en stribe eksempler på regulering som direkte følge af finanskrisen, og som hver især har betydelige konsekvenser for bankerne. Det er vel at mærke regler, som man ikke har indført internationalt, og som hver især derfor kan medvirke til at stille danske banker dårligere i konkurrencen med udenlandske banker.

Det gælder fx nye krav om, at bankerne nu skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov, at Finanstilsynet offentliggør deres inspektionsrapporter, der er kommet regler for udbetaling af bonus og aktieoptioner, krav om certificering af rådgivere, krav om mærkning af værdipapirer (en slags smiley-ordning) og nye krav og regler om et afviklingsberedskab, som bankerne skal finansiere. Der er endvidere etableret den såkaldte Tilsynsdiamant, der i praksis afsætter en række nye grænseværdier, bankerne skal holde sig inden for i forhold til risici og hvor meget en bank må vokse. Og i det hele taget er Finanstilsynet blevet udstyret med flere ressourcer og flere beføjelser.

- Alene tilsynets øgede indflydelse kan få store konsekvenser. Vi er faktisk tilhængere af et så stærkt solvenstilsyn som muligt - det kan vi alle have glæde af. På den anden side har Finanstilsynet nu fået så vide beføjelser, og kommer så langt ind i maskinrummet hos bankerne, at man fremadrettet kan blive i tvivl om, hvem der reelt har ansvaret, hvis noget går galt i en dansk bank, siger Jørgen A. Horwitz. 

Implementerede stramninger i Danmark 
 

  • Offentliggørelse af individuelle solvensbehov
  • Offentliggørelse af tilsynets inspektionsrapporter
  • Tilsynsdiamanten
  • Nye regler for udbetaling af bonus og aktieoptioner
  • Mærkning af værdipapirer
  • Certificering af rådgivere
  • Etablering af afviklingsberedskab
  • Øget lønsumsafgift
  • Ny indskydergarantiordning

 
Der er desuden flere internationale regler på vej.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her