Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Europa rammes hård...

Europa rammes hårdere af bankregulering end USA

7. september 2010

Bankerne i Europa er vigtigere for de ikke-finansielle virksomheders vækstvilkår, end det er tilfældet i USA. Det fremgår af en sammenligning af de to økonomier. Dermed rammes Europas - og Danmarks - vækst hårdere af den kommende finansielle regulering.

I en sammenligning med USA vurderes bankerne i Europa og dermed Danmark at være vigtigere for vækstmulighederne i det ikke-finansielle erhvervsliv. Kredit fra banker, der kan bruges til produktive investeringer, er en vigtig produktionsfaktor på linje med eksempelvis en kvalificeret arbejdsstyrke.

Bankerne i Europa fylder mere i forhold til økonomiernes størrelse. Hvor bankernes aktiver i USA udgør ca. 80 pct. af BNP, er tallet 350 pct. og 360 pct. for henholdsvis euroområdet og Danmark.

Dertil kommer, at de amerikanske kommercielle banker og sparekasser blot står for anslået 30 pct. af kreditformidlingen til virksomheder og husholdninger i USA. I Europa er andelen tættere på 75 pct. Og i Danmark formentligt endnu højere eftersom små og mellemstore virksomheder, der traditionelt er tæt knyttet til deres bank, udgør en forholdsmæssig højere andel.

Går direkte til kapitalmarkederne

Baggrunden for, at amerikanske virksomheder og husholdninger er mindre afhængig af bankerne, skal findes i flere forhold. Amerikanerne bruger traditionelt mere egenkapitalfinansiering på bekostning af mindre gældsstiftelse. Dvs. virksomhederne går i højere omfang direkte til kapitalmarkederne og dermed udenom bankerne. Blandt gældsfinansieringen vægter kreditinstrumenter fra forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre fonde samt lån fra regeringssponsorerede puljeordninger (især boliglån) desuden højt i USA.

At bankerne spiller en relativt vigtigere rolle i Europa understøttes desuden af en analyse foretaget af Finansrådet i foråret. Ved at konstruere en indikator for finansielle forhold (vha. såkaldte principalkomponentberegninger) viste det sig, at bank og realkreditinstitutternes udlån til virksomheder og husholdninger vægtede relativt højt i Europa relativt til andre finansielle forhold. Tendensen var endda tydeligere for danske forhold end for europæiske. I USA var det derimod forhold som pengemarkedsrenterne (fx ved udstedelse af virksomhedsobligationer), der var mest centrale.

Europa rammes hårdere

At bankerne fylder mere i den europæiske samfundsøkonomi har en vigtig implikation. Den finansielle sektor står over for nye krav i form af en strengere regulering af bankerne. Ny regulering med fokus på højere kapitaldækning og mere likviditet i bankerne vil derfor forventes at ramme europærerne hårdere end amerikanerne, da de er mere bankafhængige.

Hårdere krav til bankerne betyder hårdere krav til kunderne til ulempe for forbrug og investeringer, og dermed væksten. Og reguleringen vil ramme husholdninger og mindre virksomheder hårdest, da de ikke har samme finansieringsalternativer som store virksomheder, der som nævnt nemmere kan bruge kapitalmarkederne direkte og typisk har flere bankforbindelser.

At Europa som følge af de strukturelle forhold bliver hårdere ramt konkluderes desuden ud fra en forventning om, at alle lande implementer de nye regler på samme vilkår. Historien fortæller os, at eksempelvis amerikanske og kinesiske myndigheder har været mere fodslæbende med hensyn til at implementere finansiel regulering vedtaget i internationalt regi. Sker det igen, og vedtager danske (eller europæiske) politikere derudover nationale særregler, bliver effekten af ny bankregulering endnu mere skæv.

Det er derfor vigtigt at sikre, at reguleringen af banker bliver international, ligesom man er bevidst om de realøkonomiske konsekvenser i form af tabt produktion og beskæftigelse.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her