Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Ja, kreditterne er...

Ja, kreditterne er strammet

14. oktober 2010

Kunderne skal i dag dokumentere højere tilbagebetalingsevne, end før den økonomiske krise brød ud. Men selv om kreditpolitikken er strammet i bankerne, er udlånet historisk højt. Finansrådets direktør afviser derfor enhver snak om kreditklemme.

- Jeg hører nogle gange den opfattelse, at vi befinder os i en anden verden. At virksomhederne lever i en verden, hvor de ikke kan låne penge, mens vi - Finansrådet - lever i en verden, hvor udlånet er historisk højt. Til det må jeg bare sige: Nej. Vi lever i den samme verden. En verden, hvor kreditpolitikken er strammet, samtidig med at udlånet stiger.

Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz er fuldt ud opmærksom på, at mange især mindre og mellemstore virksomheder i de seneste år har måttet se låget af en pengekasse smække i for øjnene af dem, hvor de for få år siden snarere blev inviteret til at tage for sig af bankernes udlånsprodukter.

- Ingen tvivl om det. Og det er i og for sig, som det skal være. Sagen er jo, at forudsætningerne for at optage et lån har ændret sig markant under krisen. Afsætningsmulighederne har ændret sig, eksporten er faldet, ledigheden er steget, forbruget er dalet - i det hele taget er konjunkturerne vendt på en tallerken. Optimismen har haft svære vilkår. Det sætter sig helt naturligt i såvel priserne som mulighederne for at optage banklån, anfører Jørgen A. Horwitz.

Han forklarer, at krisen først ramte de større virksomheder, fordi de var eksponeret mod de internationale markeder, hvor krisen jo kom fra. Derfor var det også de større virksomheder, der først gik i gang med omkostningsreduceringer. De små og mellemstore virksomheder, der primært opererer på hjemmemarkedet, mødte først krisen senere og er derfor også senere gået i gang med at trimme forretningen. De små og mellemstore virksomheder har desuden været ramt af den udfordring, at hjemmemarkedet - Danmark - har været særligt hårdt ramt af krisen, og er samtidig påvirket af det faktum, at det er nemmere at skære i en stor forretning end i en lille: Det er nemmere at afskedige 10 mand i en virksomhed med 100 ansatte, end det er at fyre én mand i en virksomhed på 10 ansatte. Endvidere er mindre virksomheder som oftest mindre kapitaliseret end større virksomheder. Disse omstændigheder har gjort mødet med banken til en større udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder de seneste år.

- Så, ja. Det er helt rigtigt, når nogle virksomheder anfører, at det er blevet sværere og dyrere at låne penge i banken, fastslår Finansrådet direktør.

- Til gengæld er det IKKE rigtigt, når virksomhederne og nogle erhvervsorganisationer igen og igen påstår, at bankerne ikke VIL låne penge ud. At der er en såkaldt kreditklemme. Det er simpelthen ikke korrekt. Og det giver slet ikke mening, at vi overhovedet har den diskussion. For det første er dét at låne penge ud jo netop det, bankerne lever af. For det andet taler tallene deres eget tydelige sprog: Udlånet stiger. Uanset om det gælder realkreditlån, banklån, lån til private eller lån til erhverv. Og ikke alene stiger det. Udlånet er oven i købet rekordhøjt, påpeger Jørgen A. Horwitz og forklarer, at en kreditklemme i hans optik er, når bankerne holder igen med udlån til sunde og rentable virksomheder og projekter.

- En sådan situation har vi ikke set under denne økonomiske krise. Vi har set mange eksempler på virksomheder, der har haft sværere ved at få lånefinansiering i banken end før krisen. Det kan skyldes dårligere efterspørgsel på virksomhedens produkter eller at virksomheden har tab på debitorer eller andre udefrakommende forhold, der taler til ugunst for virksomhedens kreditværdighed, selv om virksomheden måske isoleret set drives fornuftigt. Men det kan også skyldes, at virksomheden ikke har haft viljen til at skære ned på områder, hvor det kan gøre ondt. At man ganske enkelt ikke har formået at fremlægge nogle overbevisende forretningsplaner, der har betrygget banken om, at man er i stand til at komme fornuftigt ud af krisen.

Jørgen A. Horwitz fortæller, at Finansrådet i over to år har tilbudt erhvervsorganisationerne at fremsende eksempler på afslag på lån - gerne i anonymiseret form - som organisationerne mener, bankerne burde have bevilget. Finansrådet har kun modtaget ganske få eksempler (færre end 20), og i hvert tilfælde har der været indlysende årsager til afslaget. De har ganske enkelt ikke været kreditværdige.

- Man må huske på, at bankerne jo kun lever af at låne penge ud, så længe de også får pengene igen. Og hvis vi skal se indad, er der ingen tvivl om, at en lære af denne krise blandt andet er, at bankerne i en årrække har været alt for villige til at låne alt for meget ud til alt for billige penge. Og set i det lys opleves det selvfølgeligt så meget desto mere voldsomt, når kassen pludselig lukkes i.

Jørgen A. Horwitz håber og tror dog på, at konjunkturerne er ved at vende, så hele grundlaget for diskussionen om kreditklemme går i sig selv.

- Meget tyder heldigvis på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Det vil uden tvivl gå langsomt, og vi kommer ikke til at se udlånene fosse ukontrolleret ud af bankernes pengekasser. Det har ingen glæde af. Men jeg tror, vi går mod lysere tider. Det håber jeg - både for virksomhedernes og bankernes skyld.

Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse viser i øvrigt, at efterspørgslen på erhvervslån er stigende i 3. kvartal 2010.

Bankernes udlån stiger

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her