Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Kære minister: Lad...

Kære minister: Lad bankerne bidrage til væksten i samfundet

11. marts 2010

AF MARTIN SEJER LÜTZEN

Den finansielle sektor har fået ny økonomi- og erhvervsminister i Brian Mikkelsen (K). Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz opfordrer til, at den nye minister ligesom sin forgænger vil arbejde for, at bankerne fortsat kan bidrage mest muligt til væksten i samfundet.

Hvis du skulle komme med et enkelt råd til den nye økonomi og erhvervsminister som det vigtigste - hvad skulle det så være?
- At vi får en international og afbalanceret regulering af den finansielle sektor, der kan sikre en lige, international konkurrence, og som kan mindske risikoen for en ny finanskrise. Det er samtidig vigtigt, at denne regulering ikke bliver så stram, at den bremser den økonomiske vækst, siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

Hvorfor er så vigtigt med international regulering? Er det ikke en ren skræmmekampagne, når I siger, at dansk særlovgivning vil skade dansk økonomi?
- Nej. For det første er banksektoren et erhverv i sig selv, som skaber en stor værditilvækst og mange arbejdspladser. For det andet er banksektoren også rammevilkår for dansk erhvervsliv i øvrigt. Så hvis danske banker har ulige konkurrencevilkår i forhold til udlandet, så vil det blive dyrere for danske banker at yde lån. Det vil især ramme de små og mellemstore virksomheder, som vil få flere omkostninger end deres udenlandske konkurrenter. Derfor er det helt afgørende med international regulering og ikke danske særregler. Både af hensyn til banksektoren selv, men også af hensyn til det øvrige erhvervsliv.

Men I bund og grund er I vel bare interesseret i, at bankerne kan tjene mest muligt?
- Man bør ikke være i tvivl om, at bankerne spiller en væsentlig rolle for hele samfundsøkonomien. Hvis det går godt for bankerne, kan de også hjælpe det øvrige erhvervsliv og dermed resten af samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle rammevilkår, der giver bankerne mulighed for at låne ud på den mest hensigtsmæssige måde. Jo strammere regler, jo dyrere bliver det at drive bank, og det smitter negativt af på samfundsøkonomien.

Tror du ikke, at danskerne er ligeglade med, om danske banker tjener lidt færre milliarder?
- Bankerne bidrager direkte til statskassen via selskabsskatterne. Så hvis bankerne tjener penge, kommer det også danskerne til gode. I 2006 stammede hver femte krone, der kom ind via selskabsskatterne, fra bankerne. I 2005 var bidraget på 9 mia. kroner, hvilket svarer til prisen for alle ungdomsuddannelser i Danmark, det vil sige gymnasier og erhvervsskoler. Så det har positiv betydning for samfundet, hvis bankerne tjener penge.

Selv om der er krise, så hører man jo om bonusser og aktieoptioner. Burde Brian Mikkelsen ikke sætte ind der?
- Vi har set nogle grelle eksempler på bonusordninger, som ikke har tjent virksomhedernes interesse. Men det er ikke det generelle billede i Danmark. Vi har slet ikke de samme bonusser som i udlandet. For medarbejderne i frontlinjen findes det stort set ikke. Jeg mener heller ikke, at bonusser og aktieoptioner har haft nogen afgørende betydning for den finanskrise, vi har været igennem. Men der er nu kommet en EU-henstilling med nogle fornuftige elementer, som man bør følge. Herunder at bonusser gives i virksomhedens interesse.

Set med dine øjne: Hvilken slags regulering ville så kunne være med til at dæmme op for en ny finanskrise? 
Først og fremmest skal man huske, at der er mere end 100 internationale tiltag undervejs i øjeblikket. Der bliver arbejdet med regulering overalt: I G20, i Basel Komitéen og i EU - alle steder er de i fuld gang. Den regulering, vi har brug for nu, bør fokusere på exit strategier og vækst i samfundet. Parallelt med det kan man se på tiltag, der kan minimere risikoen for, at vi kommer ud i en ny finanskrise. Vi skal her huske på, at den næste finanskrise utvivlsomt vil have et andet ansigt, end den vi netop har set.
Fremadrettet kan der være fornuft i at stramme op på kapitalkrav, likviditetskrav og regler for hensættelser. Ved højere kapitalkrav er det muligt for bankerne at modstå større tab. Men igen handler det om at finde det rette niveau. Meget høje krav vil sætte sig i prisen og i muligheden for at låne penge ud. Så det er en nøje afvejning af, hvor polstret man skal være for at stå imod en finanskrise.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her