AF KONTORCHEF NIELS STORM STENBÆK

Når et konjunkturopsving eller -nedgang begynder, vil ændringen i bankernes udlån først slå igennem i bygge- og anlægsbranchen. Det viser Finansrådets nye baggrundsanalyse af bankernes erhvervsudlån fra 3. kvartal 2000 til 3. kvartal 2009.
 
 
De seneste to års lavkonjunktur har naturligvis smittet af på bankernes udlån, der er faldet. Behovet for et lån i banken opstår oftest, når den generelle økonomiske vækst har været positiv over et stykke tid.

Bevægelsen i bankernes udlån følger typisk 6-12 måneder efter en konjunkturændring i BNP. Forsinkelsen skyldes, at virksomhederne bruger intern finansiering først. Når egne midler ikke længere er tilstrækkelige til at finansiere yderligere vækst, vil virksomheden typisk begynde at optage ekstern finansiering som eksempelvis banklån.

Sammenhængen mellem konjunktur (målt i BNP) og bankudlån slår først og kraftigst igennem for virksomheder i "Bygge- og anlægsbranchen". Herefter følger "Handels-, hotel- og restaurationsbranchen", hvor lånebehovet opstår lidt senere, men med omtrent samme styrke (se figur 1).

Konjunkturforløbet slår senest igennem for erhverv som "Industri", "Energi- og vandforsyning" samt "Transport, post og tele". For disse erhverv går der to til fire kvartaler. Forsinkelsen på udlån til "Landbrug mv." og "Udlejning og ejendomsformidling" ligger på et mellemniveau i forhold til de andre brancher.

Forskellen mellem brancher kan blandt andet forklares ved forskellen i egenkapitalbeholdningen. Jo mindre egenkapital, jo hurtigere og kraftigere opstår virksomhedens lånebehov. Forskellen i værdien af aktiver, der kan stilles til sikkerhed, kan også spille ind på låneprocessen.

Erhvervsstrukturen i branchen er også afgørende. I et erhverv domineret af små og mellemstore virksomheder, vil bank- og realkreditgælden typisk udgøre en højere andel af passiverne. Det skyldes, at større virksomheder normalt har nemmere adgang til andre former for ekstern finansiering som for eksempel aktie- og erhvervsobligationsudstedelser.

Derudover er nogle erhverv meget konjunkturfølsomme. Det gælder især bygge- og anlægsbranchen, hvor gode tider hurtigt afspejles i ordreindgangen - og omvendt.

Jævn fordeling

Finansrådets baggrundsanalyse peger ligeledes på, at bankernes udlån ikke er udpræget koncentreret på enkelte erhverv ved udgangen af 3. kvartal 2009.

Udlejningsbranchen (maskiner, transportfartøjer, it-udstyr mm) og ejendomsformidling (udlejning af erhvervsejendomme, ejendomsmæglere mm), udgør, hvad der svarer til næsten en fjerdedel af bankernes samlede udlån, hvis man ser bort fra udlån til finansielle virksomheder (se figur 2). Fremstillingsindustrien udgør knap en femtedel, handelserhvervet udgør knap en sjettedel og landbruget en tiendedel.

Andelen fordelt på erhverv har ændret sig løbende i det seneste årti. Særligt bankernes udlån til forsyningsvirksomhed er steget, men også udlejning og ejendomsformidling har haft en pæn vækst. Herefter følger transport, post og tele.

Udlånet er som ventet steget forholdsmæssigt mest i højkonjunkturen mellem 2003 og 2007 og er faldet for næsten alle brancher, siden den kraftige opbremsning i økonomien fra slutningen af 2007.

Baggrundsanalyse (pdf)

Figur 1: Korrelation mellem BNP og forudgående, på samme tid og efterfølgende kvartalers bankudlån til branchen (pdf)

Anm.: Baseret på perioden 2000-2009 på den cykliske komponent (afvigelsen i forhold til en trend) i sæsonkorrigerede serier.
Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger.

Figur 2: Bankernes erhvervsudlån (pdf)

Anm.: I pct.andele ved udgangen af 3. kvartal 2009. Der er set bort fra udlån til husholdninger og til finansielle virksomheder, samt udlån til det offentlige, kultur, forlystelser og sport og uoplyst branche mm.
Kilde: Nationalbanken og Finansrådets beregninger.