AF KONTORCHEF NIELS STORM STENBÆK
Når et konjunkturopsving eller -nedgang begynder, vil ændringen
i bankernes udlån først slå igennem i bygge- og anlægsbranchen. Det
viser Finansrådets nye baggrundsanalyse af bankernes erhvervsudlån
fra 3. kvartal 2000 til 3. kvartal 2009.
De seneste to års lavkonjunktur har naturligvis smittet af på
bankernes udlån, der er faldet. Behovet for et lån i banken opstår
oftest, når den generelle økonomiske vækst har været positiv over
et stykke tid.
Bevægelsen i bankernes udlån følger typisk 6-12 måneder efter en
konjunkturændring i BNP. Forsinkelsen skyldes, at virksomhederne
bruger intern finansiering først. Når egne midler ikke længere er
tilstrækkelige til at finansiere yderligere vækst, vil virksomheden
typisk begynde at optage ekstern finansiering som eksempelvis
banklån.
Sammenhængen mellem konjunktur (målt i BNP) og bankudlån slår
først og kraftigst igennem for virksomheder i "Bygge- og
anlægsbranchen". Herefter følger "Handels-, hotel- og
restaurationsbranchen", hvor lånebehovet opstår lidt senere, men
med omtrent samme styrke (se figur 1).
Konjunkturforløbet slår senest igennem for erhverv som
"Industri", "Energi- og vandforsyning" samt "Transport, post og
tele". For disse erhverv går der to til fire kvartaler.
Forsinkelsen på udlån til "Landbrug mv." og "Udlejning og
ejendomsformidling" ligger på et mellemniveau i forhold til de
andre brancher.
Forskellen mellem brancher kan blandt andet forklares ved
forskellen i egenkapitalbeholdningen. Jo mindre egenkapital, jo
hurtigere og kraftigere opstår virksomhedens lånebehov. Forskellen
i værdien af aktiver, der kan stilles til sikkerhed, kan også
spille ind på låneprocessen.
Erhvervsstrukturen i branchen er også afgørende. I et erhverv
domineret af små og mellemstore virksomheder, vil bank- og
realkreditgælden typisk udgøre en højere andel af passiverne. Det
skyldes, at større virksomheder normalt har nemmere adgang til
andre former for ekstern finansiering som for eksempel aktie- og
erhvervsobligationsudstedelser.
Derudover er nogle erhverv meget konjunkturfølsomme. Det gælder
især bygge- og anlægsbranchen, hvor gode tider hurtigt afspejles i
ordreindgangen - og omvendt.
Jævn fordeling
Finansrådets baggrundsanalyse peger ligeledes på, at bankernes
udlån ikke er udpræget koncentreret på enkelte erhverv ved udgangen
af 3. kvartal 2009.
Udlejningsbranchen (maskiner, transportfartøjer, it-udstyr mm)
og ejendomsformidling (udlejning af erhvervsejendomme,
ejendomsmæglere mm), udgør, hvad der svarer til næsten en fjerdedel
af bankernes samlede udlån, hvis man ser bort fra udlån til
finansielle virksomheder (se figur 2). Fremstillingsindustrien
udgør knap en femtedel, handelserhvervet udgør knap en sjettedel og
landbruget en tiendedel.
Andelen fordelt på erhverv har ændret sig løbende i det seneste
årti. Særligt bankernes udlån til forsyningsvirksomhed er steget,
men også udlejning og ejendomsformidling har haft en pæn vækst.
Herefter følger transport, post og tele.
Udlånet er som ventet steget forholdsmæssigt mest i
højkonjunkturen mellem 2003 og 2007 og er faldet for næsten alle
brancher, siden den kraftige opbremsning i økonomien fra slutningen
af 2007.
Baggrundsanalyse (pdf)
Figur 1: Korrelation mellem BNP og
forudgående, på samme tid og efterfølgende kvartalers bankudlån til
branchen (pdf) 
Anm.: Baseret på perioden 2000-2009 på den cykliske komponent
(afvigelsen i forhold til en trend) i sæsonkorrigerede
serier.
Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og Finansrådets
beregninger.
Figur 2: Bankernes erhvervsudlån
(pdf)

Anm.: I pct.andele ved udgangen af 3. kvartal 2009. Der er set
bort fra udlån til husholdninger og til finansielle virksomheder,
samt udlån til det offentlige, kultur, forlystelser og sport og
uoplyst branche mm.
Kilde: Nationalbanken og Finansrådets beregninger.