Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Ny bølge af krise-...

Ny bølge af krise-regulering på vej fra EU

11. marts 2010

AF JOURNALIST JENS THOMSEN, BRUXELLES

Den europæiske finanssektor kan forvente en lang række lovforslag fra EU-Kommissionens hånd i 2010 og i 2011 som politiske efterdønninger efter finanskrisen.

Det politiske pres for EU-regulering af den finansielle sektor er fortsat stort som følge af finanskrisen, og med en ny EU-Kommission på plads er en stribe nye lovforslag på vej.

Den spanske regering, der har EU-formandskabet i de første seks måneder af 2010, satser målrettet på at få vedtaget to af de centrale elementer i EU's lovgivnings-initiativer i kølvandet på krisen: Tilsynspakken, der skal styrke tilsynet med den finansielle sektor i Europa. Og kapitalfondsdirektivet om forvaltere af alternative investeringsfonde som kapital- og hedgefonde - også kaldet AIFM-direktivet. Går det, som spanierne håber, vil begge lovpakker være vedtaget inden den 1. juli, når Spanien overlader EU-formandskabet til Belgien.

- Vi forventer, at vi kan nå til en aftale om AIFM i vores formandskabsperiode, siger en kilde i det spanske EU-formandskab.

Spanierne regner også med en aftale om tilsynspakken inden 1. juli, selv om Europa-Parlamentet først ventes at have sit udspil om sagen klar i maj måned.

- Hvis vi kan nå til enighed allerede under Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget, kan en aftale nås under spansk formandskab, siger den spanske kilde.

Tilsynspakken opererer med tilsyn på to niveauer. Dels et "makrotilsyn", der på EU-niveau skal overvåge den finansielle stabilitet i EU-landene, dels et "mikrotilsyn" med EU's finansielle virksomheder, som skal styrkes gennem et tættere samarbejde mellem de nationale finanstilsyn. De nationale tilsyn skal ifølge lovforslaget suppleres af EU-tilsyn for hvert af de finansielle hovedområder: Bank, forsikring og værdipapirhandel.

Kapitalfondsdirektivet - eller direktivet for forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFM) - skal bringe kapital- og hedgefonde under regulering, blandt andet ved at stille krav om, at forvalterne skal godkendes og registreres, før de kan drive forretning i EU. Forvalterne vil også blive afkrævet større åbenhed om investeringsstrategi og gældseksponering.

Uenighed om tilsyn

- Det spanske formandskab går benhårdt efter at få lukket disse sager inden 1. juli, vurderer en diplomatisk kilde i Bruxelles, der peger på, at forhandlingerne om tilsynspakken kan blive forsinket nogle måneder, som følge af at EU-landenes regeringer i Rådet på den ene side og Europa-Parlamentet på den anden side ser forskelligt på lovforslaget.

Mens Europa-Parlamentet har signaleret vilje til en hurtig vedtagelse af kapitalfondsdirektivet, er tilsynspakken en større mundfuld at få gennem EU's beslutningsmaskine, og den kan ifølge vurderingen trække ud til efter sommerferien trods den spanske indsats for en hurtig vedtagelse allerede under parlamentets førstebehandling. Der var politisk uenighed om tilsynspakken, da lovforslaget blev behandlet af Rådet, hvor en del medlemslande med Storbritannien i spidsen er modstandere af at svække de nationale finanstilsyns rolle til fordel for en centralisering af tilsynsopgaverne på EU-niveau.

Europa-Parlamentet ønsker imidlertid en udvikling i retning af et fælles finanstilsyn på EU-niveau, og derfor kan det komme til at tage nogle måneder ekstra at nå et kompromis mellem de to standpunkter.

I behandlingen af kapitalfondsdirektivet ventes Rådet til at nå til enighed i løbet af marts måned, så en aftale med Europa-Parlamentet kan falde på plads i juni.

Carsten Gerner-Beuerle, der er ekspert i finansiel regulering ved London School of Economics, er overbevist om, at der nok skal komme et kompromis om tilsynspakken.

- Jeg er sikker på, at der vil komme ny lovgivning ud af forslagene, men det er for tidligt at sige, hvordan de enkelte elementer i lovforslaget vil blive, siger Carsten Gerner-Beuerle.

Med tilsynspakken og kapitalfondsdirektivet følger også yderligere EU-regulering af kapitalkrav (CRD III) samt lovpakken Omnibus I, der er en opsamlingspakke med justeringer af i alt 10 forskellige direktiver, der regulerer forskellige områder af den finansielle sektor. CRD III, der blandt andet omfatter aflønningspolitik i finanssektoren, er under forhandling med Europa-Parlamentet, mens Rådet ventes at nå til enighed om Omnibus I-pakken i løbet af marts og april.

Den danske banksektor følger EU-processerne tæt, og Finansrådet opfordrer danske politikere til at afvente summen af international regulering, før de zoomer ind på Danmark.

- Set i lyset af den mængde af regulering, der er på vej gennem EU og andre internationale fora som Basel og G20 med flere, bør vi afvente, hvordan det kommer til at se ud. Derefter kan vi tage stilling til, om der er brug for yderligere dansk regulering. Bankerne danner et vigtigt rammevilkår for det øvrige danske erhvervsliv, og kravene til bankerne må ikke blive så stramme, at det går ud over små og mellemstore virksomheders muligheder for at få lån, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Flere direktiver på vej

Reguleringen af den finansielle sektor er dog langt fra afsluttet med tilsynspakken og kapitalfondsdirektivet. EU-Kommissionen er på vej med en bølge af nye lovforslag, som vil blive fremsat til efteråret og i 2011. Senest har den økonomiske krise i Grækenland understreget behovet for mere regulering og gennemsigtighed i den finansielle sektor ifølge EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, der tirsdag satte spot på derivatmarkedet.

- Det er rigtigt, at de aktuelle problemer i Grækenland ikke skyldes spekulation på de finansielle markeder, men det er også sandt, at denne spekulation har været en forværrende faktor. Det viser vigtigheden af en fundamental reform af markedet for derivater, sagde Barroso i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Inden sommerferien vil EU's nye kommissær for det indre marked, franskmanden Michel Barnier, fremlægge nye forslag om regulering af derivater, og inden årets udgang vil Barnier følge op med forslag til ny regulering med hensyn til markedsmisbrug, lovede Barroso.

Men EU-Kommissionen har endnu mere i ærmet. Endnu en skærpelse af kapitalkravene er på vej under titlen CRD IV. Denne regulering kan få stor betydning for det danske realkreditsystem, for lovforslaget ventes at lægge op til, at finansielle institutter skal henlægge mere til sikkerhed, hvis aktivernes værdi forringes. Kommissionen ventes at fremlægge sit lovforslag til sommer eller til efteråret. Til efteråret kommer sandsynligvis også et forslag til et direktiv om værdipapirer. Direktivet skal regulere handlen med værdipapirer over landegrænserne og styrke sikkerheden omkring disse handler.

Et forslag til et EU-direktiv om E-penge forventes også at ligge klar i efteråret, og det samme gælder et lovforslag om øgede solvenskrav for forsikringssektoren, Solvens II, der også kaldes forsikringssektorens svar på bankernes Basel II-lovgivning.

MIFID, der er EU's direktiv for regulering af markedet for finansielle instrumenter, skal gennem en overhaling som følge af de stribevis af andre lovinitiativer, som EU har på vej. Kommissionen ventes at have dette forslag klar i år eller i 2011.

Rækken af lovforslag vil i sig selv føre til yderligere ændringer af lovgivning, som til den tid vil være vedtaget. Der kan blandt andet blive tale om senere justering af tilsynspakken, kapitalfondsdirektivet og kapitalkravsdirektivet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her