Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Nye bankkrav kan k...

Nye bankkrav kan koste vækst og 5 mio. arbejdspladser

10. juni 2010

AF MARTIN SEJER LÜTZEN

Det kan blive samfundsmæssigt dyrt, hvis bankerne i euroområdet rammes af de massive reguleringskrav, som Basel-Komitéen og andre parter lægger op til.

Privatpersoner og virksomheder anslås at komme til at betale næsten 1 procentpoint mere i rente på deres lån (se figur 1). Det vil betyde, at BNP vil være 4,4 procent lavere efter 10 år. En sådan reduktion i den økonomiske aktivitet vil medføre et tab på ca. 5 millioner arbejdspladser i euroområdet (se figur 2).

Det er IIF (International Institute for Finance), der har analyseret effekterne af det nye forventede BASEL III regelsæt på bankerne i euroområdet. Regelsættet kræver, at bankerne blandt andet skal polstre sig med mere kapital for at kunne modstå en fremtidig finansiel krise. Banker i euroområdet skal således rejse 300 mia. dollars i egenkapital og 4000 mia. dollars i obligationsgæld for at leve op til de nye krav.

Bekymret for Danmark

- Beregningerne viser, at der er konsekvenser af en så massiv regulering, som der lægges op til. Ikke alene for bankerne, men i høj grad også for de omgivende samfund. De øgede krav til bankerne kommer til at koste vækst og arbejdspladser. Vi går ind for en fornuftig regulering af banksektoren, men den må ikke være så stram, at det går mærkbart ud over væksten, og der skal være ens vilkår for banker på tværs af landegrænser, siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

Finansrådet er særligt bekymret, fordi Danmark er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder, der er afhængige af kapital fra banken. Øgede kapitalkrav til bankerne vil betyde, at mange virksomheder får sværere adgang til kapital, og derfor må mange virksomheder holde igen med fornuftige investeringer, og det giver mindre vækst.

- Desuden er det vigtigt at tage højde for timingen af reguleringen. Flere europæiske økonomier er i øjeblikket tvunget til finanspolitiske stramninger. Yderligere opstramninger i adgangen til kapital vil forstærke effekten i negativ retning, mener Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Europa bliver hårdest ramt

Banksektoren i Europa er verdens største, og derfor vil skrappere regulering ramme europæiske økonomier hårdere end andre økonomier. Effekten på euroområdets økonomi vil samlet set være et væksttab på 4,4 procent, mens USA kun vil miste 2,5 procent, hvis de foreslåede reguleringstiltag bliver vedtaget og gennemført. I euroområdet spiller bankernes udlån en hovedrolle for den private sektor, idet ca. 75 procent af finansieringen stammer fra bankerne. I USA gælder det kun 25 procent, for her bruger eksempelvis virksomhederne i højere grad kapitalmarkederne i form af udstedelser af aktier eller erhvervsobligationer.

Rapporten har ikke forsøgt at udregne de positive effekter af en højere finansiel stabilitet som følge af den nye regulering. Det vil være vanskeligt at anslå kvantitativt, da antagelserne vil være meget hypotetiske. Men rapporten giver anledning til bekymring i de europæiske banker, der opfordrer politikerne til at være varsomme med at indføre alle de foreslåede stramninger på én gang. For det vil som beskrevet få alvorlige konsekvenser for væksten og antallet af arbejdspladser i Europa.

Figur 1: Ændring i udlånsrente (klik på figuren for at de den i pdf) 

Aendring_i_udlaansrente_432_100610

 

Figur 2: Tab af vækst (BNP) og arbejdspladser (klik på figuren for at se den i pdf) 

Tab_af_vaekst_BNP_og_arbejdspladser_432_100610 


IIF-rapport om regulering af banksektoren (pdf)

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her