AF KONTORCHEF LENE ANDERSEN
Det er igen blevet tid for bankernes aflæggelse af
årsregnskaber. I år er der imidlertid en ændring i forhold til
tidligere år, idet bankerne for første gang skal offentliggøre
deres individuelle solvensbehov. Det skal ske samtidig med
offentliggørelse af årsregnskab, men vil typisk blive præsenteret i
den såkaldte "risikobog", hvor bankerne oplyser en række
informationer om risiko- og kapitalstyring. På den måde sættes det
individuelle solvensbehov ind i en relevant sammenhæng, der giver
læseren et samlet billede af en banks kredit-, markeds- og
operationelle risici. Det var i forbindelse med Kreditpakken
(bankpakke 2), at regeringen besluttede, at hver enkelt banks
individuelle solvensbehov skal offentliggøres.
Som læser er der ingen smutveje - både årsregnskabet og
risikorapporten indeholder centrale oplysninger om en banks
risikoprofil - så man må læse begge dele. For at få en fornemmelse
af det individuelle solvensbehov, er det nødvendigt at kende alle
oplysninger. For eksempel valgte Roskilde Bank i sin tid frivilligt
at offentliggøre sit tal for solvens. Tallet så pænt og sundt ud på
papiret, men virkeligheden viste sig som bekendt at være en anden.
Derfor bør man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund
af et enkelt tal.
Det individuelle solvensbehov er en kompleks størrelse, der ikke
umiddelbart kan sammenlignes på tværs af banker. For den enkelte
bank derimod giver det mening at holde solvensbehovet op mod
bankens faktiske kapitalprocent. Afstanden mellem de to størrelser
fortæller noget om den overkapitalisering (overskud), som banken
har.
Finansrådet appellerer til, at man som læser har følgende
forhold i baghovedet, når man vurderer tallet for en banks
individuelle solvensbehov:
Hvad er bankens strategi?
Når bankerne opgør deres kapitalbehov, foregår det ved en vurdering
af, hvor risikofyldte de enkelte udlån og handler er. Det
individuelle solvensbehov udtrykker desuden de risici, der er
individuelle for det enkelte institut på baggrund af de
forretningsmæssige beslutninger, ledelsen har taget.
Bankerne skal således vurdere, om deres basiskapital er
tilstrækkelig ud fra deres planer. Hvis en bank for eksempel
planlægger at købe en ny bank eller udvikle nye produkter i det
kommende år, skal den slags beslutninger med i det individuelle
solvensbehov. Ligeledes skal bankens kreditrisici og resultatet af
stresstests med i bankens vurdering af, om det individuelle
solvensbehov er tilstrækkeligt.
Hvad siger det samlede risikobillede?
Det individuelle solvensbehov er kun ét tal. Det er vigtigt at læse
al den yderligere information, der er med til at forklare, hvad det
individuelle solvensbehov afspejler i den enkelte bank.
Bankerne oplyser allerede i dag en række informationer om
risiko- og kapitalstyring. Oplysningerne findes typisk på bankernes
hjemmeside og i en årlig "risikobog". Her er mange informationer at
hente om en bank, og de informationer giver et mere fyldestgørende
billede af den enkelte banks risikoprofil.
Bankerne skal fremover offentliggøre oplysningerne hyppigere end
årligt, men første offentliggørelse vil være i 2010 i forbindelse
med årsrapporten og "risikobogen" for 2009. Det er helt afgørende,
idet bankerne herefter ved de følgende rapporteringer kan henvise
til, at tallet skal sættes ind i en sammenhæng, det vil sige at
"risikobogen" bliver en forudsætning.
Er det en bank eller et realkreditselskab?
Institutter, der har valgt at udvikle egne modeller (IRB), er
underlagt en begrænsning af, hvilken maksimal kapitallettelse de
kan få under Basel II set i forhold til Basel I. Der er tale om en
overgangsregel, som egentlig skulle være afsluttet i 2010, men
EU-Kommissionen lægger nu op til at forlænge den, så både 2010 og
2011 er indeholdt. IRB-institutter kan med andre ord maksimalt få
en kapitallettelse på 20 procent i forhold til Basel I reglerne.
For realkreditselskaber med egne modeller har det den effekt, at
det individuelle solvensbehov i overgangsperioden vil fremstå meget
højt i forhold til den faktiske risiko og ved sammenligning med
banker, vil der derfor være en forskel, der alene er begrundet i
den måde, overgangsreglen er formuleret på.
Er det et tal for koncernen eller for selskaber?
Tallet skal offentliggøres for både en hel koncern og for de
enkelte selskaber i koncernen. Det er derfor vigtigt at være
opmærksom på, hvilket tal du er interesseret i som læser.