AF KONTORCHEF LENE ANDERSEN

Det er igen blevet tid for bankernes aflæggelse af årsregnskaber. I år er der imidlertid en ændring i forhold til tidligere år, idet bankerne for første gang skal offentliggøre deres individuelle solvensbehov. Det skal ske samtidig med offentliggørelse af årsregnskab, men vil typisk blive præsenteret i den såkaldte "risikobog", hvor bankerne oplyser en række informationer om risiko- og kapitalstyring. På den måde sættes det individuelle solvensbehov ind i en relevant sammenhæng, der giver læseren et samlet billede af en banks kredit-, markeds- og operationelle risici. Det var i forbindelse med Kreditpakken (bankpakke 2), at regeringen besluttede, at hver enkelt banks individuelle solvensbehov skal offentliggøres.

Som læser er der ingen smutveje - både årsregnskabet og risikorapporten indeholder centrale oplysninger om en banks risikoprofil - så man må læse begge dele. For at få en fornemmelse af det individuelle solvensbehov, er det nødvendigt at kende alle oplysninger. For eksempel valgte Roskilde Bank i sin tid frivilligt at offentliggøre sit tal for solvens. Tallet så pænt og sundt ud på papiret, men virkeligheden viste sig som bekendt at være en anden. Derfor bør man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af et enkelt tal.

Det individuelle solvensbehov er en kompleks størrelse, der ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af banker. For den enkelte bank derimod giver det mening at holde solvensbehovet op mod bankens faktiske kapitalprocent. Afstanden mellem de to størrelser fortæller noget om den overkapitalisering (overskud), som banken har.

Finansrådet appellerer til, at man som læser har følgende forhold i baghovedet, når man vurderer tallet for en banks individuelle solvensbehov:

Hvad er bankens strategi?

Når bankerne opgør deres kapitalbehov, foregår det ved en vurdering af, hvor risikofyldte de enkelte udlån og handler er. Det individuelle solvensbehov udtrykker desuden de risici, der er individuelle for det enkelte institut på baggrund af de forretningsmæssige beslutninger, ledelsen har taget.

Bankerne skal således vurdere, om deres basiskapital er tilstrækkelig ud fra deres planer. Hvis en bank for eksempel planlægger at købe en ny bank eller udvikle nye produkter i det kommende år, skal den slags beslutninger med i det individuelle solvensbehov. Ligeledes skal bankens kreditrisici og resultatet af stresstests med i bankens vurdering af, om det individuelle solvensbehov er tilstrækkeligt.

Hvad siger det samlede risikobillede?

Det individuelle solvensbehov er kun ét tal. Det er vigtigt at læse al den yderligere information, der er med til at forklare, hvad det individuelle solvensbehov afspejler i den enkelte bank.

Bankerne oplyser allerede i dag en række informationer om risiko- og kapitalstyring. Oplysningerne findes typisk på bankernes hjemmeside og i en årlig "risikobog". Her er mange informationer at hente om en bank, og de informationer giver et mere fyldestgørende billede af den enkelte banks risikoprofil.

Bankerne skal fremover offentliggøre oplysningerne hyppigere end årligt, men første offentliggørelse vil være i 2010 i forbindelse med årsrapporten og "risikobogen" for 2009. Det er helt afgørende, idet bankerne herefter ved de følgende rapporteringer kan henvise til, at tallet skal sættes ind i en sammenhæng, det vil sige at "risikobogen" bliver en forudsætning.

Er det en bank eller et realkreditselskab?

Institutter, der har valgt at udvikle egne modeller (IRB), er underlagt en begrænsning af, hvilken maksimal kapitallettelse de kan få under Basel II set i forhold til Basel I. Der er tale om en overgangsregel, som egentlig skulle være afsluttet i 2010, men EU-Kommissionen lægger nu op til at forlænge den, så både 2010 og 2011 er indeholdt. IRB-institutter kan med andre ord maksimalt få en kapitallettelse på 20 procent i forhold til Basel I reglerne. For realkreditselskaber med egne modeller har det den effekt, at det individuelle solvensbehov i overgangsperioden vil fremstå meget højt i forhold til den faktiske risiko og ved sammenligning med banker, vil der derfor være en forskel, der alene er begrundet i den måde, overgangsreglen er formuleret på.

Er det et tal for koncernen eller for selskaber?

Tallet skal offentliggøres for både en hel koncern og for de enkelte selskaber i koncernen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilket tal du er interesseret i som læser.