Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2010 Særlig dansk banks...

Særlig dansk bankskat vil ramme bankkunderne

10. juni 2010

AF MARTIN SEJER LÜTZEN

Der er grund til at advare mod konsekvenserne, hvis danske politikere vil pålægge bankerne en særlig ekstra bankskat på ca. 2 mia. kr. I sidste ende er der ingen andre at sende regningen til end bankkunderne, og det er skidt for væksten og beskæftigelsen.

- Hvis bankerne skal betale mere i skatter og afgifter, vil det blive dyrere for kunderne. Bankskatter vil som andre omkostninger i sidste ende blive lagt over på bankkunderne, der kommer til at betale højere gebyrer og renter. Sådan er det for alle virksomheder, og det kan ikke være anderledes, siger Lisbeth Grænge Hansen, politisk økonomisk chef i Finansrådet.

Danske banker bidrager allerede med store beløb til statskassen. Når man ser bort fra de seneste år, hvor banksektoren har haft underskud, så har bankerne i mange år bidraget med store milliardbeløb i selskabsskat. I gennemsnit 6,2 mia. kr. om året i 2001-2008. Derudover betaler de danske banker ca. 4 milliarder. kr. om året i lønsumsafgift til staten.

Lønsumsafgiften er en dansk særskat - kun Frankrig er også belastet heraf. Banker i alle andre lande er fritaget for denne særegne skat på medarbejderlønninger. Udover selskabsskatten og lønsumsafgiften betaler bankerne for bankpakkerne. Staten vil med stor sandsynlighed få et overskud herfra i størrelsesordenen 10-15 mia. kr.

Bankerne har selv betalt

- Når man taler om ekstra beskatning af banker, er det vigtigt at huske på, at de danske banker selv har ryddet op og betalt for finanskrisen via bankpakkerne. Staten stillede en garanti til rådighed, men den har der heldigvis ikke været brug for. Den danske stat og skatteyderne står derfor ikke - som i mange andre lande - med en bankregning, som skal finansieres. Tværtimod. Staten og skatteyderne står i Danmark til at få et milliardoverskud på Bankpakke 1, siger Lisbeth Grænge Hansen, politisk økonomisk chef i Finansrådet.

Med Bankpakke 3 er danske banker også forpligtet til at finansiere kommende bankkriser. Der er oprettet en afviklingsafdeling, som kan stille garanti over for nødlidende banker. Modellen med kontrolleret afvikling finansieres alene af bankerne. Der er altså ingen tabsrisiko for staten og dermed ingen grund til at opbygge en fond på forhånd.

Rigtig dyrt for Danmark

- Før man udskriver ekstra skatter til bankerne i Danmark, bør man huske på alle de store udgifter og omkostninger, som bankerne har i disse år. Udover de meget betydelige udgifter til bankpakkerne, står bankerne over for store tab og hensættelser. Det lægger en begrænsning på bankernes udlån. Hertil kommer, at bankerne skal leve op til nye betydelige reguleringer som fx strammere kapitalkrav. Det betyder også lavere udlån, siger Lisbeth Grænge Hansen, politisk økonomisk chef i Finansrådet.

- Bliver der færre penge i bankernes kasser, bliver der også færre penge til at låne ud af. Det vil især være kritisk for de små og mellemstore danske virksomheder, der typisk er mere afhængige af danske bankforbindelser. Det nytter ikke at udskrive en ekstra skatteregning, hver gang der mangler penge i kassen. Det ender med at kvæle vores velfærdssamfund, siger Lisbeth Grænge Hansen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her