Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2011 IMF: Kapitalkrav r...

IMF: Kapitalkrav rammer hårdere i Danmark

1. juni 2011

Nye internationale krav til bankernes kapitaldækning kan ramme udlånet i den finansielle sektor hårdere i Danmark end i andre lande. Det er konklusionen i et arbejdspapir fra Den Internationale Valutafond (IMF). Dermed kan de danske vækstbetingelser blive stillet relativt dårligere.

De nye internationale kapitalkrav - som blandt andet foreslået i Basel III - betyder, at banker i fremtiden skal sætte mere kapital til side, og kapitalen skal være af en bedre kvalitet. Det betyder højere omkostninger i bankerne eller lavere udlån. Højere omkostninger eller lavere udlån betyder en højere udlånsrente, som kan hæmme væksten.

Modsat kan højere kapitalkrav også mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser, der også koster dyrt i tabt produktion.

Et nyt IMF-studie - "Cosimani og Hakura 2011, IMF WP/11/119" - viser imidlertid, at de nye internationale kapitalkrav kan ramme danske banker og realkreditinstitutter hårdere end andre landes finansieringsvirksomheder.

- IMF slår fast, at det vil blive relativt dyrt for danske banker at forbedre kapitaldækningen. Faktisk er det kun i Irland og Japan blandt de mest udviklede lande, at det er dyrere at fx rejse kapital, påpeger cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.

Figur 1: Nettoomkostninger for banker ved at rejse egenkapital (klik på figuren for at se den i pdf).

Nettoomkostniger_for_banker_432_310511

Figuren viser, at for hver procentpoint, kapitaldækningen skal øges, vil den danske rente stige med 0,19 procentpoint.

Et eksempel kan anskueliggøre konsekvenserne af en højere kapitaldækning. Bankernes egenkapitaldækning står til at blive hævet fra 2,5 procent til 7,5 procent, svarende til 5 procentpoint mere (nyt minimumskrav plus den såkaldte kapitalbevaringssbuffer; det er formentligt et underkantsskøn, for der følger formentligt også krav om en modcyklisk kapitalbuffer og højere kapitaldækning til systemisk vigtige banker, ligesom markedet indirekte kan forlange endnu højere kapitaldækning).

Mellem 2006 og 2010 har danske banker øget deres egenkapitaldækning fra ca. 11,0 procent til ca. 14,1 procent, i alt 3,1 procentpoint, som følge af implicitte markedskrav eller i forventning om den nye regulering. Hvis man antager, at de vil bevare den eksisterende egenkapitalbuffer over minimumskrav og kapitalbevaringsbuffer, skal egenkapitaldækningen således øges 1,9 procentpoint (5 - 3,1), svarende til ca. 34 mia. kr. (Danske Bank har dog efter udgangen af 2010 rejst ca. 20 mia. kr. i aktiekapital).

Med krav om 1,9 procentpoint bedre egenkapitaldækning og benyttelse af IMFs estimat på kapitalomkostninger vil den danske rente vokse med ca. 0,37 procentpoint (1,9245 x 0,191) som følge af de nye internationale kapitalkrav.

Udlånet falder mest i Danmark

- Ikke bare er de danske omkostninger ved at øge kapitaldækningen blandt de højeste. IMF peger også på, at udlånet i Danmark er mest følsomt af alle over for ændringer i renten, påpeger Niels Storm Stenbæk.

- En rentestigning på 1 procent vil for eksempel betyde, at udlånet falder mere i Danmark end i resten af Europa. Det betyder, at hvis der vedtages ens kapitalkrav på tværs af Europa, og hvis alle lande skal øge kapitaldækningen lige meget, forventes det danske udlån at falde mest af alle, siger Niels Storm Stenbæk.

Figur 2: Påvirkning af udlån ved at hæve renten 1 pct. (klik på figuren for at se den i pdf).

Paavirkning_af_udlaan_1_pct_432_310511

Cheføkonomen mener, at IMF's konklusion giver anledning til bekymring. Også mere end konklusionen lægger op til.

- For de nye Basel III regler handler ikke kun om at øge kapitaldækningen. Likviditetskravene skal også strammes væsentligt. Og her er det danske realkreditsystem som bekendt udfordret, idet regelsættet ikke lægger op til at anerkende den høje kvalitet af de danske realkreditobligationer. Desuden skal der udstedes funding med længere løbetid til en højere rente, siger Niels Storm Stenbæk.

Undgå særregulering

Med andre ord: Danmark kan blive endnu hårdere ramt i en international sammenligning, end IMF vurderer på baggrund af deres kapitalkravsundersøgelse. Og højere omkostninger på bankerne slår over i fx en højere rente, der kan holde væksten i Danmark nede.

Set i lyset af dette er det desto endnu mere vigtigt, at danske politikere afventer den internationale regulering, og ikke iværksætter ny særregulering af den danske finansielle sektor. Det vil ikke kun ramme bankerne, men også forbrug og investeringer.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her