Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2011 Mere økonomisk ans...

Mere økonomisk ansvarlighed

3. februar 2011

Der er udsigt til endnu større underskud på de offentlige budgetter på længere sigt, hvis der ikke handles nu. Valget står mellem at spare i det offentlige eller hæve skatterne. Højere skatter vil imidlertid stå i vejen for økonomisk vækst.

Kommentar af cheføkonom Niels Storm Stenbæk, Finansrådet

Den offentlige økonomi er udfordret. Der er underskud på den offentlige saldo i dag, og udsigt til endnu større underskud på længere sigt, hvis der ikke handles nu. Det kan man ændre på ved enten at spare på udgifterne i den offentlige sektor eller ved at hæve skatterne. Af hensyn til den økonomiske vækst må løsningen ikke blive at hæve skatterne.

At efterlønnen har en betydelig effekt på arbejdsudbuddet og beskæftigelsen i Danmark, ses ved at sammenligne med vores nordiske naboer. I Sverige og Norge findes der ikke en efterlønsordning som den danske. Sammenligner man de tre landes beskæftigelsesfrekvenser (dvs. antallet af beskæftigede i procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, red.) for aldersgruppen 40 til 59 år, så ligger alle tre lande på omkring 84 procent. Men for aldersgruppen 60 til 64 år skiller Danmark sig ud. Her ligger Norge og Sverige på omkring 60 procent, mens Danmark ligger nede på ca. 37 procent. Hvis beskæftigelses-frekvensen for personer over 60 år var den samme som i vores nordiske nabolande, ville beskæftigelse alt andet lige være op til 90.000 personer højere end i dag efter Finansministeriets vurdering. 

Finansrådet støtter derfor regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform, der indebærer, at efterlønnen gradvis udfases og pensionsalderen hæves i et hurtigere tempo, end der var lagt op til i Velfærdsaftalen fra 2006. Skal der være råd til velfærd i fremtiden, har vi ikke råd til at betale raske mennesker for at forlade arbejdsmarkedet.

Dyr efterløn

Efterlønsordningen koster i år 16 milliarder kroner. Det er meget, når vi både skal løse udfordringerne efter den internationale økonomiske krise og står overfor en demografisk udvikling, der betyder, at andelen af ældre i befolkningen stiger over de næste 30 år stiger, mens der bliver færre personer i den arbejdsdygtige alder. Derfor er en af de helt store udfordringer i fremtiden at øge arbejdsudbuddet.

Efterlønsordningen virker negativt på samfundet på to måder. Den tager raske personer ud af arbejdsstyrken og over i dyr forsørgelse. Frem mod 2020 skal vi finde mellem 45 og 50 milliarder kroner for at sikre balance på de offentlige budgetter. Det er mere økonomisk ansvarligt at udfase efterlønnen end at spare på en række kernevelfærdsydelser, som fx sundhedsområdet og pasning af børn og ældre. Det kan blive den barske virkelighed, hvis vi ikke tager fat på problemerne nu.

Stigningen i andelen af ældre i befolkningen er ikke noget, der ligger langt ude i fremtiden. Den er allerede begyndt. Derfor ser vi gerne en hurtigere udfasning af efterlønnen end den regeringen lægger op til i tilbagetrækningsreformen. Jo længere tid der går, jo større bliver det underskud, der skal dækkes.

Formålet gælder ikke længere

Da efterlønsordningen blev indført i 1979, var idéen, at ældre arbejdstagere kunne træde ud af arbejdsmarkedet og give plads til yngre arbejdstagere, der var ledige. Beskæftigelses-frekvensen for aldersgruppen 25 til 39 år, som må være de yngre arbejdstagere, der har et uddannelses- og kompetenceniveau, der gør dem i stand til at træde ind på arbejdsmarkedet i stedet for efterlønnere, er omtrent den samme i de tre nordiske lande. Man skal helt ned i aldersgruppen 15 til 24 år for at finde en beskæftigelses-frekvens, der er højere i Danmark end i Norge og Sverige. Men det er nok mere end tvivlsomt, om personer i den aldersgruppe kan besidde et job, som en efterlønsmodtager efterlader. Det er nok mere afgørende for de unges beskæftigelse i Danmark, at vi har en flexicurity-model, gør det lettere for virksomheder at ansætte og afskedige folk, og hvor arbejdsløse hurtigere end i fx Sverige tilbydes praktik og uddannelse. Det oprindelige formål med efterlønsordningen synes derfor ikke længere at være gældende.

Afskaffes efterlønsordningen bliver der alt andet lige flere ledige på kort sigt, men arbejdsstyrken vil ligeledes stige. Hvis folks evne til at finde arbejde og risiko for at blive fyret ikke ændres som følge af en afskaffelse, ja så vil vi alt andet lige ikke se en ændring i ledighedsprocenten (antal ledige i procent af arbejdsstyrken, red.). Hvis derimod personer over 60 år har større risiko for at blive fyret og mindre chance for at finde et nyt job end resten af arbejdsstyrken, så kan ledighedsprocenten risikere at stige en smule. I dette tilfælde kan målrettede arbejdsmarkedspolitiske ordninger være med til at sikre, at personer i efterlønsalderen bevarer kontakten til arbejdsmarkedet, hvis de skulle blive ledige.

Tag hånd om de nedslidte

Vi vil også gerne pege på behovet for at tage hånd om de arbejdstagere, der over et langt arbejdsliv er blevet nedslidte og derfor af helbredsmæssige årsager ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet. Finansrådet bakker derfor op om den såkaldte Seniorførtidspension, som alle kan ansøge om hvis det skulle blive nødvendigt. Det skal i øvrigt bemærkes, at det i dag kun er 40 procent af ufaglærte og 60 procent af faglærte mellem 30 og 39 år, der indbetaler til efterlønsordningen. Derfor vil seniorførtidspension være bedre målrettet til tage hånd om alle nedslidte arbejdstagere. Her skal det naturligvis sikres, at der ikke åbnes for, at flere trækker sig tilbage. Ellers er vi lige vidt i forhold til at dække en del af underskuddet i de kommende offentlige budgetter.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her