Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2011 Udlån drives af ef...

Udlån drives af efterspørgslen

13. januar 2011

Kreditinstitutternes udlån til både private og virksomheder er stabilt. Ny analyse fra Finansrådet peger på, at en svagt aftagende vækst i udlånet skyldes, at krisen har skabt en lavere efterspørgsel på lån til investeringer.

Udlånet bestemmes primært af husholdninger og virksomheders behov for lånekapital. Kreditinstitutterne stiller ikke af egen vilje mindre kapital til rådighed, men efterspørgslen er faldet. Desuden har den internationale finansielle uro haft større betydning for bankernes udlån end for realkreditinstitutterne - sandsynligvis på grund af forskelle i stabiliteten af de respektive institutters adgang til finansiering.

Det viser en ny analyse fra Finansrådet, der undersøger sammenhængene mellem den samfundsøkonomiske udvikling, bankers og realkreditinstitutters "sundhedstilstand" samt udlånsvæksten til både virksomheder og husholdninger.

- Banker og realkreditinstitutter vil jo gerne låne penge ud, hvis de kan regne med at få dem igen. Det er trods alt det, de lever af. Vores analyse viser imidlertid, at det ikke er kreditinstitutterne, der af egen drift holder igen og dermed sænker udlånet - det gør derimod erhvervslivets og forbrugernes forventninger til fremtiden. Disse har været pessimistiske i en lang periode, og det betyder mindre efterspørgsel efter lånekapital til produktive investeringer og forbrug, siger cheføkonom Niels Storm Stenbæk fra Finansrådet.

Analyse: Udlånsvækst drives af efterspørgslen

SMV'ere særligt udfordret

Der har siden krisens udbrud været stort fokus på bankers og realkreditinstitutters udlån til virksomheder og husholdninger, hvor der med jævne mellemrum rettes kritik af bankerne for ikke at stille tilstrækkelig kapital til rådighed for de små og mellemstore virksomheder (SMV'ere).

For eksempel viste en temaundersøgelse fra Danmarks Statistik, at andelen af SMV'ere, der søger om lånekapital, er steget fra 19 pct. i 2007 til 24 pct. i 2010. Det vil sige henholdsvis før og efter den økonomiske krise. Samtidigt opnåede 7 ud 10 virksomheder det fulde ansøgte beløb i 2010, hvor det var 9 ud af 10 i 2009.

Men stramningerne finder Finansrådet ikke overraskende - tværtimod:

 - Umiddelbart kan de generelt vanskeligere vilkår ikke undre. Den økonomiske krise betyder, at især SMV'erne er udfordret på deres indtjening og omkostninger. Og de dårligere udsigter betyder, at det alt andet lige er vanskeligere at få et lån, anfører Niels Storm Stenbæk.

- Der er godt nok flere virksomheder, der har søgt om lån, men det er overvejende fordi, de har tjent færre penge og dermed har haft et lånebehov for at kunne finansiere driften. Til gengæld er der ikke blevet efterspurgt mange penge til investeringer, fremhæver Finansrådets cheføkonom.

Danmarks Statistiks undersøgelse viser således, at kun 28 pct. af de små og mellemstore virksomheder vil søge ny finansiering frem mod 2013. Hvert andet firma vil gøre det med henblik på at konsolidere den nuværende drift.

- Med andre ord: Forventninger til fremgang i økonomien og dermed nye investeringer slår ikke engang igennem som det primære formål bag at skaffe finansiering. Eksempelvis angiver kun 13 pct. af virksomhederne at skulle bruge finansiering til innovation, forskning og udvikling, påpeger Niels Storm Stenbæk.

Adgang til finansiering

Grafen til denne artikel (figur 1) viser blandt andet udviklingen i andelen af virksomheder, som angiver, at deres finansieringsmuligheder er blevet enten vanskeligere eller meget vanskeligere sammenlignet med før oktober 2008 ifølge en undersøgelse fra DI. Desuden viser grafen udviklingen i andelen af virksomheder, som rapporterer, at den samlede ordrebeholdning er mindre end normalt eller ikke tilstrækkelig, samt andelen der rapporterer, at deres investeringsbehov er blevet mindre.

- Udviklingen viser klart, at færre virksomheder oplever problemer med adgangen til finansieringen, i takt med at ordrebeholdningen og investeringsomfanget er i bedring, siger Niels Storm Stenbæk.

Figur 1: Procent af virksomheder i industrien som angiver problemer med følgende faktorer (klik på figuren for at se den i pdf)

procent af virksomheder_432_120111 

Samtidig viser de seneste tal fra Nationalbanken, at udlånet til virksomheder er relativt stabilt. I november 2010 var udlånet til virksomheder på 1.075 milliarder kroner. I forhold til november måned sidste år er udlånet faldet fra 1.078 milliarder kroner, hvilket er et fald på 0,3 pct. Derudover viser Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse, at banker og realkreditinstitutters kreditstandarder har været svagt stigende i løbet af 2010.

Udlån afhænger af forventninger

Finansrådets analyse afdækker, hvorvidt bankerne ikke vil stille lånekapital til rådighed, eller om påstanden om mindre gunstige lånevilkår skyldes manglende efterspørgsel i samfundet generelt.

Se også artiklen: Rentable virksomheder får lån

Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem bankers og realkreditinstitutters udlånsvækst til virksomheder samt erhvervslivets forventninger til deres fremtidige situation.

- En mere gunstig samfundsøkonomisk udvikling øger virksomheders investeringslyst og øger også afsætningsmulighederne for deres produkter og ydelser. En sådan investeringslyst kan eventuelt finansieres eksternt - det vil sige ved lån eller fremmedkapital. Vi ser, at forventningerne til økonomien følger den samlede udlånsvækst tæt, forklarer Niels Storm Stenbæk.

Bankers og realkreditinstitutters udlån til husholdninger hænger sammen med forbrugernes vurdering af deres nuværende og fremtidige situation. Udviklingen siden 2009 er dog gået i hver sin retning, idet forbrugernes forventninger er stigende, mens udlånsvæksten er faldende - omend stadig positiv. Det kan skyldes en vis træghed, idet forbrugerne måske ønsker at afvente stabiliteten af den økonomiske udvikling, før de foretager yderligere investeringer i bolig eller boligforbedringer samt køb af varige forbrugsgoder.

Bankerne holder ikke på pengene

Finansrådet analyserer også sammenhængen mellem udlånsvækst og kreditinstitutters villighed til at låne ud.

Som indikation for kreditinstitutters udlånsvillighed benyttes flere mål for deres "sundhedstilstand". For eksempel ses på, hvordan markedet vurderer stabiliteten af de finansielle virksomheder i Danmark. Illustreres udviklingen i kreditinstitutters finansielle stabilitet sammen med udlånsvæksten, kunne man fristes til at konkludere, at kreditinstitutters helbred påvirker udlånsvæksten negativt.

Analyseres tallene mere formelt, viser analysen imidlertid, at udlånsvækst fra banker og realkreditinstitutter til virksomheder alene påvirkes af indikatorer for erhvervslivets efterspørgsel. Resultaterne viser, at en mindre stigning i servicesektorens konjunkturforventning, resulterer i en forventet udlånsstigning på over 300 millioner kroner i gennemsnit. Et tilsvarende billede viser sig, når udlånsvæksten til husholdninger belyses. Det viser sig, at højere forbrugerforventninger er forbundet med en højere udlånsvækst.

Påvirkning fra markederne

Noget tyder dog på, at udlånsvæksten fra banker alene påvirkes negativt af usikkerheden på de finansielle markeder. Denne dynamik kan anskueliggøre, hvorfor usikkerhed på finansielle markeder ikke forklarer udlånsvæksten, når man ser på den finansielle sektor under ét.

En forklaring på dette kunne være, at realkreditinstitutternes funding har været mere stabil gennem den internationale finansielle krise. Dette indebærer en lavere udlånsrente til virksomheder fra realkreditinstitutterne.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her