Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Bankunion: herfra ...

Bankunion: Herfra hvor vi står

1. november 2012

Skal Danmark være med i en europæisk bankunion? Hvad betyder det for de danske banker, hvis vi går med? Hvad betyder det, hvis Danmark vælger at stå udenfor? Finansrådet og Europa Kommisionens repræsentation afholdt onsdag konference om bankunionen i København.    

Svarene på de spørgsmål og flere endnu har såvel ledende økonomer som politikere søgt svar på i de forgangne måneder, hvor en fælleseuropæisk bankunion har stået øverst på den europæiske dagsorden. Udgangspunktet er fælles: et ønske om at kappe de tætte bånd mellem stater og banker, der har været under krisen. Finanskrisen førte således Island ind i en statsgældskrise, i Grækenland trak staten de stedlige banker ned i dyndet og i Spanien har stat og banker på skift skadet hinanden.

Bankunionen hviler på tre pæle: Et fælles banktilsyn, en fælles indskydergarantifond og en fælles måde at håndtere kriseramte banker på. Forudsætningen for det hele er et fælles regelsæt.

Endnu er kun forslaget om et fælleseuropæisk tilsyn på forhandlingsbordet. Og selv om kommissionen arbejder intenst ud fra en målsætning om, at bankunionen skal være klar til at træde i kraft 1. januar 2014, er der lang vej endnu.

Det blev tydeliggjort på onsdagens konference om bankunionen, der var arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Europa Kommissionens repræsentation i København. Finansrådets formand, Nordeas dir. Michael Rasmussen, udtrykte indledningsvis sympati overfor idéen med fælles europæisk bankunion. "Men," sagde han, "der er også nogle udfordringer, tekniske som juridiske og politiske."

For de danske banker er det vigtigt, påpegede Michael Rasmussen, at en bankunion bygger på fælles regler og ikke mindst en fælles fortolkning af reglerne samt at de danske banker, der allerede har betalt for finanskrisen herhjemme, ikke skal betale regningen en gang til i europæisk regi.

Krisehåndtering eller langsigtet projekt

Herefter gik John Berrigan, Europakommissionen, DC ECFIN, Financial Stability and Monetary Affairs, på talerstolen. Han fortalte, hvor langt kommissionen var nået i deres arbejde med lovsættet til det første ben af bankunionen, et fælles tilsyn i regi af ECB. "Med oktoberudtalelsen fra de europæiske statsledere er vi klar til at få det lovmæssigt på plads til december. Det er en kort tidsfrist, men vi når det. Og jeg er også optimistisk omkring, at vi får rammerne for hele bankunionen på plads med udgangen af 2013," sagde John Berrigan overfor de mere end 120 fremmødte politikere, parlamentarikere, økonomer, jurister og journalister i Finansrådets tætpakkede konferencesal.  

Erhvervs- og Vækstministeriets finansdirektør Christian Ølgaard supplerede John Berrigans forlæg med information omkring hovedpunkterne i de pågående forhandlinger. Her fremdrog Christian Ølgaard bl.a. organisationen af ECB, herunder fordelingen af opgaver mellem ECB og de nationale myndigheder samt EBA. Hvem gør hvad, skal de nationale tilsynsmyndigheder godkende/acceptere, hvis ECB finder det nødvendigt at inddrage en bankautorisation. Hvem kan foretage bindende afgørelser, og hvad med den demokratiske ansvarlighed? Spørgsmålene blev ikke færre, snarere tværtimod. 

Designet til krisehåndtering

Direktør Jakob Hald fra tænketanken Kraka indledte sit oplæg med at konstatere: "Jeg køber mange af de gode elementer, der ligger for en bankunion. Og havde vi haft den før krisen, ville bankunionen have sikret mere ”level playing-field” på centrale områder – navnlig fordi implicit statsgaranti til større banker i andre lande var bragt ned. Det ville have medført en bedre konkurrenceevne for danske banker."

Han konstaterede derpå, at der lige nu kun er det fælles tilsyn på bordet. Om det sagde han:

"Jeg opfatter det som et initiativ, der er designet til euroområdet først og fremmest, med sigte på krisehåndtering i de sydeuropæiske lande. Det er ikke for landene udenfor euroen."

Ifølge Jakob Hald er det rigtigt at prioritere krisehåndtering først, men han advarede samtidig imod det han kaldte en "procesrisiko", nemlig at blande krisehåndtering sammen med det projekt, der skal skabe en langtidsholdbar bankunion.

Og så understregede Jakob Hald vigtigheden i, at der i modellen for en bankunion, bliver plads til medbestemmelse for ikke-eurolande som Danmark.

Ministeren: det går den rigtige vej

Den betragtning var økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager enig i. "Det er," sagde hun klart og tydeligt i sit oplæg, "en nødvendig betingelse for dansk deltagelse i en bankunion, at vi kan deltage på lige fod med eurolandene. Det går den rigtige vej med forhandlingerne, og vi oplever politisk vilje til at få enderne til at mødes," opklarede den radikale leder.  

Som udgangspunkt er regeringen ifølge Margrethe Vestager "skeptisk, men på den gode måde" overfor en bankunion. "For Danmark er det relevant at overveje deltagelse pga. det indre marked, som er juvelen i det europæiske samarbejde. Vi er fuldt integreret i det indre marked, og danske banker har aktiviteter i både euro- og ikke eurolande. Et fælles tilsyn må ikke ske på bekostning af det indre marked," argumenterede Margrethe Vestager og fortsatte om det fælles tilsyn:

"Et fælles tilsyn vil blive normsættende for tilsynsvirksomhed i Europa. Det vil få betydning for de danske bankers konkurrencevilkår, også selv om vi står udenfor. Bankernes fundingomkostninger vil blive påvirket negativt. Og hvis det at stå udenfor bliver set som om, at der er mindre tillid til de danske banker, jamen, så kommer det også til at koste."

Margrethe Vestager påpegede, at et fælleseuropæisk tilsyn skal være gearet til at optage de nationale forskelle.

"Regeringen vil f.eks. være ked af at se den særligt danske realkredit sejle over i lærebøgerne for økonomisk historie," sagde hun med et konkret eksempel.

Økonomi- og indenrigsministeren mener, at et nationalt tilsyn fortsat skal spille en rolle i det daglige tilsyn med bankerne. Hun hæftede sig i den forbindelse ved, at der endnu ikke er defineret en klar rollefordeling imellem det nationale- og det fælles tilsyn. "Dermed også sagt, at det er en kompleks sag," konstaterede hun.   

Sektoren skal selv betale

Margrethe Vestager efterlod ingen af de tilstedeværende i tvivl om, at den danske regering mener, at det er aktionærer og usikrede kreditorer, der skal bære tabet, hvis en dansk bank går ned. Samt at regeringen ønsker, at en fælles bankunion får et system svarende til det danske, hvor sektoren selv bærer omkostningerne ved bankkrak.

Til de øvrige og endnu relativt ukendte pæle i den fælles bankunion, blev der fra salen spurgt ind til regeringens holdning til en fælles indskydergaranti. Til det svarede ministeren:

"Vi ved endnu ikke så meget om det. Men det er vores grundsynspunkt, at det er et sektorspørgsmål, og derfor er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvad man hæfter for."

Fra salen blev der også spurgt, om regeringen er villig til at tage en folkeafstemning, hvis der viser sig at være suverænitetsafgivelse i en bankunion?

"Hvis det her er godt og vigtigt for at skabe vækst i Danmark, synes jeg, at man må se på, om det er muligt at finde 5/6 flertal i Folketinget eller tage en folkeafstemning," lød det korte svar fra Margrethe Vestager.

Venstre er ikke helt med - endnu

Venstres EU-ordfører Lykke Friis fortalte efterfølgende i sit oplæg, at bankunionen blot er et blandt mange emner, der lige nu diskuteres på højtryk rundt omkring i Europa. Her refererede den tidligere klima- og miljøminister ikke mindst til Herman Van Rompuys rapport "Towards a genuine and monetary union" fra juni måned. Herfra knyttede Lykke Friis an til de klare signaler fra Tyskland om for alt i verden at ville redde euroen, samt til Tysklands fokus på at rette op i den hidtidige konstruktion.

"Det er her, at bankunionen kommer ind," sagde Lykke Friis og fortsatte: "Lægger man det hele sammen, er det en revolution i euro-samarbejdet og vi står overfor en ny eurotraktat. Mit bud er, at medlemsstaterne vil gå efter en kontrolleret proces med fokus på euroen."

Lykke Friis forklarede videre, at Venstre ikke er dér, hvor partiet kan sige fuldt og endegyldigt "ja" til en bankunion. "Vi mangler central information, f.eks. omkring spørgsmål om medindflydelse og om vi overfører suverænitet," sagde Lykke Friis fra talerstolen, "Men fra Venstres synspunkt vil det svække den finansielle sektor i det indre marked og tilliden til de danske banker, hvis vi ikke er med i en bankunion," forklarede hun.

Nationalbanken taler for en bankunion

Konferencen om bankunionen blev afsluttet med en kort paneldebat. På grund af bankunionens endnu mange ubekendte forhold, udeblev den store ramasjang. Paneldeltagerne brugte i stedet lejligheden til at forklare den fyldte sal om deres syn på bankunionen.

Nationalbankdirektør Per Callesen var som udgangspunkt for en bankunion, sagde han og argumenterede med, "for det første: hensynet til det indre marked, for det andet at det er i dansk interesse at få et fælles system for afvikling af pengeinstitutter og for det tredje, har vi en stor finansiel sektor, som vil få større tryghed i en bankunion," sagde nationalbankdirektøren. Omkring tilsynsdelen var det Per Callesens opfattelse, at tilsynet ud over at arbejde ud fra et grundlæggende, ensartet regelsæt, "også må indrette sig på de økonomiske omstændigheder i de enkelte lande."

Partner i Kromann Reumert Jens Steen Nielsen talte kort om de juridiske udfordringer i forhold til konstruktionen. Han hæftede sig bl.a. ved regulering og skismaet mellem euro-lande og udelande som Danmark. "Det er," sagde Jens Steen Nielsen, "meget svært at sige noget konkret endnu. Men det er klart, at der er udfordringer."

Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz benyttede sin taletid til at slå fast, at "de danske banker er positive overfor et fælles tilsyn og en "single rulebook", idet vi ønsker "level playing field", ens konkurrencevilkår. Lige som han understregede, at de danske banker ikke ønsker at betale regningen for finanskrisen to gange.  

Se præsentationerne fra konferencen

Proposal for a Single Supervisory Mechanism (pdf)
af Christian Ølgaard, Deputy Permanent Secretary, Ministry of Business and Growth.

Bankunion? (pdf)
af Jakob Hald, Kraka.


Banking Union (pdf)
af John Berrigan, DG ECFIN

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her