Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Danske boligpriser...

Danske boligpriser tilbage på sporet

2. februar 2012

Priserne på boligmarkedet ser ud til at være tilbage på niveauet før boblen, det vil sige før sommeren 2005, viser ny statistik. Det giver grundlag for at tro, at priserne igen vil stige i takt med normale forklaringsfaktorer som eksempelvis den økonomiske vækst eller det generelle forbrugerprisniveau.

Bank for International Settlements har netop opgjort boligprisudviklingen i en lang række lande, herunder Danmark og resten af Skandinavien. Heraf fremgår det blandt andet, at Danmark oplevede en stigning i boligpriserne i perioden 2004 - 2007, hvilket førte til at væksten i de danske boligpriser lå noget over niveauet i vores skandinaviske nabolande og det generelle EU-niveau. Boligpriserne faldt dog markant i perioden herefter, hvilket har bragt den danske boligprisudvikling tilbage på EU-niveauet.

Figur 1: Boligprisudviklingen i udvalgte lande (klik på figur for at se den i pdf)

BIS_boligpriser_432_020212

Boligpriserne udviklede sig generelt efter det samme mønster med en jævn vækstrate i perioden frem til 2005. De danske boligpriser steg eksplosivt i 2005-2006 sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande, som dog også oplevede en markant stigning mellem 2005 og 2007. Siden 2. kvartal 2008 er de danske priser dog faldet drastisk, og ligger i dag på et niveau lige omkring EU-gennemsnittet. For Sverige og Norges vedkommende ligger boligpriserne stadig på et niveau over den generelle prisudvikling.

Det tyder altså på, at de danske boligpriser har normaliseret sig, og at der umiddelbart ikke er udsigt til yderligere fald.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her