Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Færre bankrøverier...

Færre bankrøverier i Danmark

14. september 2012

Finansrådet glæder sig over faldet i antal bankrøverier, men har fortsat stort fokus på de menneskelige omkostninger ved røverier. Ny dansk forskning viser, at de røveriramte bankansatte risikerer at udvikle posttraumatisk stress forstyrrelse.

Nye tal fra Finansrådet viser, at der i 1. halvår 2012 blev begået 44 bankrøverier i Danmark. Det betyder at antallet af bankrøverier er faldet markant i forhold til såvel første halvår 2010 som første halvår 2011, hvor der var henholdsvis 75 og 67 røverier. Går man til sammenligning henholdsvis 10– og 20 år tilbage i tiden, findes statistikken kun opgjort på årsbasis. I 1992 blev der begået 237 røverier, og i 2002 var antallet 221.

Juridisk konsulent i Finansrådet Christina Wandt glæder sig over det faldende antal bankrøverier, "men det er," understreger hun, "naturligvis stadigvæk for højt, specielt set i lyset af de store menneskelige omkostninger, der er forbundet med at være udsat for eller være vidende til et røveri. Det er også derfor, at de danske banker er meget fokuserede på at skabe procedurer og tilbyde støtte til de røveriramte, blandt andet så de undgår at udvikle Akut Stress Forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD)."

Studie af følgevirkninger

Netop PTSD og ASD er de mest udbredte psykiske følgevirkninger af bankrøverier. Før sommerferien afsluttede cand.psych og Ph.d.stipendiat ved Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet Maj Hansen et omfattende studie af netop psykologiske følgevirkninger ved bankrøverier. Studiet er støttet af Nationalbanken og Finansrådet og involverede danske bankansatte, der blev udsat for røveri i perioden april 2010 - april 2011.

"Finansrådet gik ind i Ph.d-projektet i håbet om, at det vil kunne forbedre psykologernes behandling af røveriofre og redde særligt ramte bankansatte fra længerevarende kroniske lidelser," forklarer Christina Wandt.

I alt deltog 458 ansatte i en spørgeskemaundersøgelse en uge efter, at de var blevet udsat for røveri. Af dem svarede 378 i en opfølgende undersøgelse seks måneder efter. Andre 573 bankansatte udgjorde en kontrolgruppe.

"Dette studie viser, at bankrøverier kan være traumatiserende for de ansatte på både kort og langt sigt. En uge efter røveriet led 11,1 procent af de ansatte af ASD og seks måneder senere led 6,2 procent af PTSD. Endnu flere ansatte var svært påvirket af røveriet uden at opfylde kriterierne for fuld ASD eller PTSD diagnose," konkluderer Maj Hansen i undersøgelsen.

Forskeren fandt blandt andet også frem til, at de røveriramte var så meget meget i tvivl om deres egne evner til at kunne håndtere røveriet, at tvivlen øgede risikoen for at de udviklede PTSD markant seks måneder efter røveriet.

Bankernes procedurer

Bankerne har individuelle procedurer for, hvordan de håndterer følgevirkningerne af røverier overfor deres ansatte. Og de har et stort fokus på området. Fælles for bankernes procedure gælder det, at tilknytning af psykologbistand sker helt automatisk efter et røveri.

Det gælder eksempelvis for Nordea, der kobler en psykolog til filialen og de ansatte direkte efter røveriet. Psykologen følger løbende op på den enkelte medarbejders håndtering af situationen efter røveriet. Der er yderligere opfølgning på, hvordan situationen er i filialen et halvt år efter røveriet – denne opfølgning er typisk med den lokale leder. Er der behov for flere samtaler gennemføres disse altid, uanset om der er gået kort eller lang tid efter røveriet. Nordea benytter også en pjece fra Finansrådet om røveriramte og deres familier i deres debriefing efter røveriet.

I Sydbank tilknyttes ligeledes en psykolog umiddelbart efter røveriet. Den behandlende psykolog afholder fællessamtaler og personlige samtaler i afdelingen på selve dagen, dagen efter og derefter efter behov. Bankens egen psykolog besøger filialen fire-seks måneder efter røveriet og afholder et fællesmøde og individuelle samtaler for at screene for evt. yderligere behandlingsbehov. Erfaringerne viser, at der efter denne screening ofte er en-to medarbejdere, der viser tegn på, at de mangler yderligere behandling. Den tager bankens psykolog sig derefter af.

I undersøgelsen angiver de røveriramte, at de oplever en høj grad af omsorg for deres sikkerhed fra ledelsen og en tilsvarende tilfredshed med bankens indsats i forbindelse med røveriet. Ifølge Maj Hansen kan disse omstændigheder "tyde på", som det hedder i undersøgelsen, "at ledelsen og bankens procedure for bankrøveri fungerer godt."

Maj Hansen anbefaler, at fremtidens forskning på området fokuserer på udvikling af præventive kurser for de bankansatte, "der kan give de ansatte kendskab til og redskaber til at ændre negative tanker om egen person og evner – særligt i forhold til oplevelsen af røveri."

Sikring

Det er naturligvis fortsat bankernes og Finansrådets mål at nedbringe antallet af røverier, og der arbejdes kontinuerligt på at indføre foranstaltninger, der øger sikkerheden for personalet ude i de enkelte filialer.

"Vi kan se ud af udviklingen i røveristatistikken, at de tiltag, der benyttes i dag, har en positiv effekt. Bankerne investerer hele tiden i sikring, og der vil også fremadrettet være fokus på anvendelse af lukkede kontantsystemer, tidsforsinkelseslåse samt flere kontantløse filialer," siger Christina Wandt fra Finansrådet.

bankrøveri box

Se Finansrådets Røveristatistik

Kontakt:

Thomas Søie Hansen
Journalist
Telefon: 3016 1098
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her