For mange filialer

25. oktober 2012

Filiallukninger er et naturligt udtryk for ændrede kundebehov og bankernes nødvendige omkostningsfokus.

Onsdag i denne uge annoncerede Danske Bank, at de vil gøre 131 filialer kasseløse og reducere medarbejderstaben med 300. Det er blot det seneste eksempel på, at de danske banker for alvor har fokus på at mindske omkostningerne og øge indtjeningen.

Ifølge cheføkonom i bankernes brancheorganisation Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, har vi ikke set de sidste filiallukninger.

"Den samlede bankkundekreds i Danmark bor inden for et relativt lille geografisk område," siger han, "alligevel er det samlede antal indbyggere pr. filial lavt, hvis vi sammenligner med eksempelvis Sverige og Norge."

Figur 1: Indbyggere pr. filial (tryk på graf for at se den i pdf)

Figur_3_432_241012

 

Sagt på en anden måde: Der er for mange filialer i Danmark i forhold til befolkningstætheden, hvis vi sammenligner os med vores nabolande.

Kunderne vælger netbank

Samtidig giver udviklingen i antallet af kunder, der foretrækker at bruge netbank, bankerne et naturligt incitament til gradvist at lukke filialer. Behovet for filialer bliver simpelthen mindre, fordi kunderne klarer deres bankforretninger selv hjemme fra sofaen.

Figur 2: Antal netbankaftaler (tryk for graf for at se den i pdf)

Figur_2_432_251012

 

"Hvor der i 1999 var under 1 mio. netbankaftaler i de danske banker, er antallet i dag ca. 4,9 mio.," oplyser Niels Storm Stenbæk, der mener, at netbanken endda rummer endnu mere udviklingspotentiale.

"Det vil i sidste ende gavne de danske bankkunder, hvis bankerne formår at effektivisere driften. F.eks. i form af mere attraktive priser.  Derfor er der ingen tvivl om, at antallet af filialer fortsat vil blive mindre i de kommende år," understreger cheføkonomen.

Indtjeningen halter

Banksektoren er presset på indtjeningen. Den lave indtjening skyldes blandt andet et relativt højt omkostningsniveau i bankerne samt betydelige nedskrivninger. På det seneste er også renteindtægterne faldet som følge af lavere udlån.

Indtjeningsproblematikken gør sig ikke kun gældende i forhold til andre sektorer. Også i sammenligning med de øvrige banksektorer i EU, halter de danske banker bagefter.

"Før den økonomiske krise lå de danske bankers overskud under EU-gennemsnittet. Under krisen er billedet blevet markant forværret. Og egenkapitalforrentningen i de danske banker ligger i den helt tunge ende i EU-regi og markant under forrentningen i vores nordiske nabolande" påpeger Niels Storm Stenbæk og tydeliggør sin pointe med tal fra IMF.

Figur 3: Egenkapitalforrentning i nordiske banksektorer i nordiske lande (tryk på graf for at se den i pdf)

Figur_1_432_251012

 

Tallene viser, at egenkapitalforrentningen i danske banker før krisen lå på 16,1 pct., mens EU-gennemsnittet var på mere end 17 pct. I 2011 forrentede danske banker egenkapitalen med      -0,6 pct. i forhold til et europæisk gennemsnit på over 4 pct.

"Det er et problem. For uden en ordentlig forrentning kan bankerne ikke tiltrække den kapital, der udgør grundlaget for udlånet, som er bankens kerneforretning. Ligesom en højere indtjening er med til at styrke bankernes kapitalpolstring."

Aktionærerne

Bankerne skal altså være mere effektive, omkostningerne skal tilpasses og indtjeningen skal øges. Det er ikke kun kunder og ansatte, der mærker bankernes fokus på forretningen.

Aktionærerne har mistet store summer, og der er behov for at tiltrække mere aktiekapital. Derfor håber bankerne på, at udlånet vil følge med økonomien, når danskernes stagnerende forbrug og sparsomme investeringslyst igen begynder at vokse.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her