Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Fremtiden for land...

Fremtiden for landbruget

18. juni 2012

Efter et turbulent årti går det atter mod lysere tider for dansk landbrug. Nye investeringer, låntyper og selskabskonstruktioner på vej.
 
Af Thomas Søie Hansen
 
Landbruget har haft nogle dårlige år, det har selv været ude om det, men det ser lysere ud. Således opsummerede bestyrelsesformand i Bornholms Landbrug Lars-Ole Hjort-Larsen indledningsvis sine godt 500 medlemmers situation, da han på Folkemødets sidste dag deltog i debatten ”Fremtiden for landbruget” sammen med vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen.

Debatten blev afholdt i Finansrådets telt, og ikke overraskende havde mange lokale landmænd fundet vej stolerækkerne på havnen i Allinge.

Poul Erik Jørgensen, der de sidste 26 år har beskæftiget sig indgående med landbrugsfinansiering var ikke uenig i Hjort-Larsens analyse.

”Kreditten bygger på, at man har nogle positive forventninger sammen, og at man lever sammen i medgang og modgang. Banker og realkredit var for positive, og der blev skabt en prisboble, som vi bestemt har et medansvar for. Den førte til en stærk storm i landbruget i 2009, men den har været aftagende siden. Og vi tror på landbruget, det betyder meget i balancerne i bankerne,” forklarede Poul Erik Jørgensen

Pensionskasseinvesteringer

Fremtidsperspektiverne kræver ifølge Poul Erik Jørgensen, at erhvervet udvikler sig, at der hentes kapital ude fra. Det kunne eksempelvis være i form af  pensionskasseinvesteringer i jord og at man samtidig udvikler selskabskonstruktionerne i landbruget.

”Det er svært for den unge landmand, at gå direkte fra uddannelse til at købe en bedrift på 60 mill. kr. I stedet kan man forpagte. Jeg taler ikke om at man skal opgive den traditionelle selveje-tradition i landbruget, men supplere med nye konstruktioner, som kan give investorer et fornuftigt afkast på omkring fem procent,” sagde han.

Flere store bedrifter

Flere af de lokale landmænd bød ind med spørgsmål og kommentarer, der tilsammen opridsende en situation med alt for lange og komplicerede miljøgodkendelser.

”Det er rigtigt, at vi har nogle udfordringer med de politisk bestemte rammevilkår. Og vi må erkende, at regeringen nok ikke er os så venligt stemt. Der er en grøn bølge, og de mange dyre miljøinvesteringer presser især de små- og mellemstore bedrifter. Derfor vil vi i fremtiden også se en udvikling, hvor vi får flere af de helt store bedrifter og så vil antallet af fritidslandmænd stige. Vi er nødt til at have de samme vilkår, som i andre lande for at kunne skabe de bedst mulige produktionsbetingelser i Danmark,” mente Lars-Ole Hjort-Larsen.

”I finanssektoren kan vi godt se, at der både er miljø- og landbrugshensyn at tage. Men landbruget må indstille sig på, at det kan blive nødvendigt at afvikle nogle bedrifter imod en kompensation pga. hensyn til miljøet. Jeg håber på, at vi i fremtiden vil for gjort den generelle regulering af landbruget mere specifik, og det er noget af det, den nye landbrugs-kommission vil se på. Landbruget kan kun eksistere, hvis det er internationalt konkurrencedygtigt,” uddybede Poul Erik Jørgensen.

Faste afdrag

Landbrugsfinansieringen består i dag primært at afdragsfrie- og variable låntyper. Poul Erik Jørgensen er dog ikke i tvivl om, at fremtiden for erhvervet på den front vil blive mødt med krav fra realkredit og bankerne om, at der skal betales afdrag. ”Vi er på vej til at sige,” forklarede vicedirektøren, ”at vi skal have afdrag på en fjerdedel af belåningen. Vi skal frem imod en mere struktureret planlægning af økonomien, rentesikring af lån m.v.” forklarede Poul Erik Jørgensen på Folkemødet.

Læs flere artikler fra Finansrådet på Folkemødet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her