Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Historisk billigt ...

Historisk billigt at finansiere bolig

21. juni 2012

Det er markant billigere at erhverve en ejerbolig i dag end i 2005, hvor priserne lå på samme nominelle niveau.

Finansrådet har analyseret forholdene for førstegangskøbere på boligmarkedet, og her står det klart, at det i dag er markant billigere at erhverve en ejerbolig, end det var i 2005, da priserne lå på det samme nominelle niveau som i dag.

Boligpriserne er efter en længere periodes faldende priser nede på det niveau, de lå på i 2005. Priserne på parcel- og rækkehuse toppede i 2. kvartal 2007, mens priserne på ejerlejligheder lå på sit højeste i 2. kvartal 2006.

Figur 1: Udviklingen i boligpriserne siden 2000 (klik på figur for at se den i pdf)

Udviklingen i boligpriserne siden 2000 

Kilde: Boligmarkedsstatistikken 

 

Som det fremgår af grafikken (figur 1), oplevede boligmarkedet en kortvarig opblomstring i 2009-10, som efterfølgende blev modsvaret af faldende priser. Priserne på parcel- og rækkehuse er, siden de toppede i 2. kvartal 2007, faldet med i alt 20,5 pct., mens priserne på ejerlejligheder samlet set er 26,9 pct. lavere, end da de toppede i 2006. 

Højere købekraft

Set ud fra de omkostninger, potentielle boligkøbere bliver stillet i udsigt, er det dog langt billigere at købe en bolig i dag end dengang.

"Det kan undre, at der ikke handles flere boliger for tiden, når man sammenligner med situationen i 2005. Kontantprisen pr. kvadratmeter er den samme som dengang, mens renten på et fastforrentet 30-årigt lån – og dermed boligydelsen – er lavere, og de disponible indkomster er højere. Købekraften blandt boligkøbere burde derfor være højere," siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet.

Når man sammenligner centrale beløb og satser, som er relevant for potentielle boligkøbere, tegner der sig et klart billede af, at omkostningerne ved at optage et realkreditlån i dag ligger på et historisk lavt niveau (se tabel 1).

Historisk billigt at finansiere bolig_tab 

Kilde: Nykredit Markets og Realkreditrådet.
Anm.: Renten på realkredit lån er opgjort må ugebasis. For 2005 er beregnet et årligt gennemsnit, mens der for "nu" er beregnet et foreløbigt gennemsnit for 2012. Boligbyrden opgøres som boligomkostnignernes andel af den samlede disponible indkomst, og er opgjort for 2005 ved et årligt gennemsnit, mens der for "nu" rapporteres det senest tilgængelige tal.

 

Som det fremgår, er det betydeligt billigere at finansiere en bolig i dag, end det var, da kvadratmeterprisen var den samme i 2005. Ønsker man sikkerhed i den fremtidige boligydelse, kan der optages et fastforrentet lån
med rente på næsten 0,5 pct. point lavere end i 2005.

Er man derimod villig til at optage lån med variabel rente, kan dette gøres helt ned (ved intervaller af 1 år) til 0,71 pct., hvor den billigste variable rente i 2005 lå på 2,37 pct.

Historisk lav boligbyrde

De meget lave renter giver en historisk lav boligbyrde, hvilket udtrykker de samlede boligomkostninger (finansiering og skatter) som andel af den disponible indkomst (se figur 2).

Boligbyrden udgør blot 35,2 pct. af den disponible indkomst. Boligbyrden er dermed ca. 5 procentpoint lavere i dag, hvilket er et markant nedslag i boligomkostningerne.

Figur 2: Udviklingen i boligbyrden siden 2000 (klik på figur for at se den i pdf)

Udviklingen i boligpriserne siden 2000_2

Kilde: Nykredit Markets
Anm.: Der er i alle tilfælde tale om realkreditlån med 30 års løbetid. For de variable lån varierer renten på årsbasis.

 

En stor del af forklaringen på de faldende boligpriser, må dermed findes i, at markedet er lammet som følge af en negativ psykologisk effekt.

"De meget lave boligomkostninger burde fordre til flere boligsalg og højere priser. Traditionelt ligger husholdningernes boligforbrug højere end den nuværende boligbyrde, hvilket burde give plads til at betale en højere pris. De fortsat faldende priser må dermed skyldes den store usikkerhed på markedet," siger Niels Storm Stenbæk.

Usikkerheden bunder blandt andet i, at det i øjeblikket diskuteres, hvorvidt boligskatterne bør stige, enten direkte via øget ejendomsværdibeskatning eller indirekte via en yderligere sænkelse af rentefradraget.

Dertil kommer, at mange mennesker jobsituation i øjeblikket præges af usikkerhed på grund af den økonomiske afmatning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her