Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Intens debat om ba...

Intens debat om bankerne

15. juni 2012

Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz og Enhedslistens Frank Aaen i medrivende duel om bankerne, krisen og fremtiden på Folkemødet.

Af Thomas Søie Hansen

Det lignede på forhånd en regulær kamp på langt mere end ord og holdninger, da Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz og Enhedslistens medlem af Folketinget Frank Aaen satte sig til rette for at debattere bankernes betydning og fremtid på havnen i Allinge. Og selv om solen skinnede fra en skyfri himmel og andre toppolitikere med Lars Løkke Rasmussen i spidsen var aktive på samme tidspunkt på andre scener, var det et ekstraordinært velbesøgt telt, der forventningsfuldt rettede blikket imod duellanterne. Ordstyrer Poul Friis, der til daglig arbejder på DR’s P1, havde tilsvarende svært ved at skjule sin glæde, da han indledningsvist bad hovedpersonerne om at svare på spørgsmålet: Hvad skal vi med bankerne

Bankernes skyld

”Bankerne er godt for samfundet, de får samfundet til at hænge sammen. Og går det godt for bankerne, går det godt for samfundet. Bankerne er så at sige dem, der transporterer blodet rundt i kroppen, selv om det nu er kapital, vi transporterer rundt,” forklarede Jørgen A. Horwitz og sendte depechen videre til Frank Aaen.

”Jamen det er rigtigt, bankerne varetager en samfundsnyttig opgave, når de tager imod indlån og udlån. Problemet er bare, at bankerne er holdt op med at være banker. I stedet er de blevet spekulanter, der i stedet for at låne penge ud til danskerne har de lånt ud til de forkerte, til boligspekulanter og de har spekuleret i Irland, USA og mange andre steder op igennem nullerne,” begyndte en tydelig indigneret Frank Aaen. Han forsatte: ”Bankerne lånte så mange penge ud, at de måtte låne 600 mia. kr. i udlandet, og da de så fik tab på boligspekulation, kunne de ikke låne mere, og så fik vi krisen. Bankerne finansierede et overforbrug, og det er dem, der har ansvaret for krisen.”

Medansvar for tømmermænd

Netop krisen tog Jørgen A. Horwitz gerne et medansvar for, ”men,” som han anførte, ”krisen skyldes ikke kun dårlige sager, som bankerne ikke kan forsvare. Den andel udgør kun fem procent. Bankernes har ikke lidt tab på privatkunder eller på store virksomheder, men primært små- og mellemstore virksomheder,” forklarede Jørgen A. Horwitz og tilføjede: ”Vi tager vores del af ansvaret, men vi har alle et medansvar i det her samfund. Du kan jo heller ikke klandre værten eller værtinden, der skænker rødvin til gæsterne for de tømmermænd, der kommer dagen efter. Også i andre af de kriseramte lande i Europa, må folk tage ansvar for et massivt overforbrug.”
 
Efter bare ti minutter var Poul Friis gjort arbejdsløs. Modpolerne stod snart sig så tydeligt frem, som var de mejslet i den bornholmske klippegrund. Emner som bankpakker, industrihistorie, temperaturmåling på de spanske banker føg igennem højttalerne efterfulgt af temaer om skat, statsgarantier, lobbyisme, vækst og ny europæisk regulering af sektoren. Det var underholdende, intenst og informativt. I modsætning til flertallet af Folkemødets øvrige debatter, blev publikum siddende til sidste sætning. 

Hæfter solidarisk

”Vi var,” sagde Frank Aaen, ”en række politikere og økonomer, der sagde, at de afdragsfrie lån og F1-lån og alle de nye lån ville gå galt. Og da det gjorde, kom bankerne med mafiametoder og truede staten til at udstede statsgarantier. Hele fem bankpakker og otte i Nationalbanken, altså 13 pakker, har bankerne fået, ellers var de gået rabundus.

”Husk på, at vi har selv betalt for dem, staten har et overskud på bankpakkerne på ni mia. kr. Banksektoren har selv ryddet op, når en bank går ned hæfter konkurrencerne solidarisk. Og det har vi intet imod, for det det, der skal til for at få kundernes tillid. Det tror jeg ikke, der er mange andre sektorer, der kunne finde på bare at overveje.”

Statsbanker

Og hvad med bankerne i fremtiden, ville en spørger blandt publikum vide til sidst i debatten. Hvordan sikres det, at bankerne ikke igen havner i en krise?

”Problemet er, at bankerne allerede er oppe på hesten igen, de har ikke lært af krisen. De skal tilbage til at være bank og fokusere på indlån og udlån. Spekulanterne må have deres egen bank. Og så skal de store banker deles op, ingen banker skal være så store, så de ikke kan falde. Derudover skal vi have en almennyttig bank, så danskerne kan låne penge,” mente Frank Aaen.

Jørgen A. Horwitz: ”Hvis vi taler om statsbanker, så er det umuligt, fordi en statsstyret kreditgivning ikke kan fungere på markedsvilkår, det så vi allerede med Fiskeri Banken, hvor politikerne blandede sig hver gang en bådejer ikke kunne få et lån. Vi har til gengæld sagt fra dag ét, at vi ikke har noget imod regulering. Og den kommer nu, men det man skal gøre er at regulere i gode tider og deregulere i dårligere. Hidtil har det været gjort omvendt. Men du er nødt til at have store banker, der kan servicere de store danske virksomheder, ellers må de låne i udlandet. Lige som bankerne er nødt til at kunne operere internationalt for at fungere.”

Læs flere artikler fra Finansrådet på Folkemødet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her