Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Planøkonomi og dyr...

Planøkonomi og dyre kontanter

15. juni 2012

Kontantbetaling er dyrt for detailhandlen og der er ikke reel konkurrence til Dankortet. Ny fælles, betalingsinfrastruktur på vej.
 
Af Thomas Søie Hansen
 
Elektronisk betaling via SMS og QR-koder er hastigt voksende i Danmark. Og snart bliver det også muligt at betale fra person til person elektronisk, så danskerne ikke længere behøver fylde lommen med kontanter, når der eksempelvis skal købes en ny cykel igennem den Blå Avis. Det er bare et af de scenarier, der kan komme i forlængelse af arbejdet med en ny betalingsstruktur i Danmark i det nyligt oprettede Betalingsråd, som er nedsat af Nationalbanken.

Behovet for en ny betalingsstruktur, der både åbner mulighed for fri konkurrence og helt almindelige kundeønsker er stort.

Det forklarede Finansrådets direktør Jørgen A. Howitz under en debat på Folkemødet fredag med Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen og Markedschef i Dansk Erhverv Christian Sestoft. Sammen diskuterede de tre, om kontanterne dage er talte, om dankortets monopollignende position i Danmark og fremtidige betalingsformer. 
   

Hugo Frey Jensen

En ren pengemaskine

Nationalbanken påviste i en rapport ultimo december 2011, at det koster mere end syv kr. at betale kontant og i alt seks mia. kr. årligt at håndtere kontanter.

”Fra Nationalbankens side ønsker vi, at kontanterne skal leve godt ved siden af de moderne betalingsformer,” sagde Hugo Frey Jensen.

”Vi ligger sådan set på linie med Nationalbanken i denne sag, selv om bankerne grundlæggende, sat på spidsen, ikke har brug for kontanter og vi tjener heller ikke penge på kontanter,” forklarede Jørgen A. Horwitz.

Ifølge Christian Sestoft fra Dansk Erhverv, der repræsenterer de danske detailbutikker, udgør kontanter godt 30 procent af betalingen i butikkerne. Langt størstedelen af betalingerne foregår her med dankortet. Og set i lyset af, at dankortet koster lidt mere end tre kr. at håndtere pr. transaktion, er man her mest positivt stemt overfor den betalingsform.

”Men vi betaler jo ikke bare driftsomkostninger af dankortet, vi betaler også avance til de bagvedliggende virksomheder. Det er en ren pengemaskine, og for butikkerne gælder det, at det vigtigste for dem er så lave omkostninger ved betaling som muligt,” påpegede Christian Sestoft.

Også bankerne betaler en stor del af de 650 mill. kr. det årligt koster at drive dankortet.

”Problemet er, at der ikke er lige konkurrencevilkår. Markedskræfterne er sat ud af spillet med dankortet. Så det er klart, at også bankerne vil have gavn af nye betalingsformer,” understregede Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Christian Sestoft

Prisen

Det koster mellem 200-300 mill. kr. at udvikle en ny betalingsinfrastruktur i Danmark. ”Men det vil,” påpegede Jørgen A. Horwitz, ”være en kæmpe samfundsgevinst."

”Der er brug for en ny, fælles betalingsinfrastruktur. Vi skal ikke ud i noget med, at butikkerne skal have syv forskellige automater og fem forskellige scannere til forskellige typer af kort m.v. Kun en,” understregede Hugo Frey Jensen på Folkemødet.

Afslutningsvist fortalte Christian Sestoft Folkemøde-publikummet, at Dansk Erhverv lige nu undersøger mulighederne for at få lov til at lave kontantfrie butikker, hvilket er i strid med Nationalbank-lovgivningen fra 1936. Det er specielt røveritruede butikker, tankstationer og butikker, der har åbent i de sene timer, der er på dagsordenen.

Læs flere artikler fra Finansrådet på Folkemødet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her