Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Regulering hæmmer ...

Regulering hæmmer produktiviteten

2. februar 2012

Uhensigtsmæssig regulering hæmmer produktiviteten, viser analyse fra Finansrådet. Særligt højproduktive virksomheder er ramt.

Produktiviteten i danske virksomheder kan sagtens forbedres - det kræver blot en justering af reguleringen. Det viser en ny analyse fra Finansrådet.

- Vores beregninger viser, at der er mulighed for at forbedre produktiviteten i danske virksomheder, såfremt reguleringen tilpasses. Og en lempelse vil - hvilket måske er overraskende for nogle - være mest effektivt blandt de i forvejen mest produktive virksomheder, siger cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk. Han tilføjer, at der også er noget, der peger på, at branchetilhørsforhold har en betydning. 

Effekten for de allermest produktive virksomheder vurderes endnu højere, viser Finansrådets analyse. Det kan for eksempel skyldes, at disse virksomheder hæmmes i deres produktinnovation, blandt andet ved, at der lægges beslag på ressourcer til for eksempel administration, som alternativt kunne bruges til forskning og udvikling, som virksomheden hidtil har formået at udnytte effektivt.

Niels Storm Stenbæk anfører, at der ofte og fra flere sider peges på, at konkurrencekulturen i Danmark er for svag, og at det hæmmer produktiviteten.

- Vi mener, det kan skyldes en uhensigtsmæssig sektorlovgivning, der er med til at sætte konkurrencebegrænsende rammer. Ifølge eksperter nævnes særligt byggeriet samt serviceerhverv, detailhandlen og sundhedstjenester i den sammenhæng.

Størst effekt på højproduktive virksomheder

Finansrådet har derfor fundet det relevant at belyse sammenhængen mellem virksomhedernes produktivitet og reguleringen dybere. 

- Beregningerne viser, at der alene synes at være en signifikant effekt af at lempe reguleringen for de i forvejen mest produktive virksomheder. 10 procent lempeligere regulering (målt via et OECD-indeks) for de 10 procent mest produktive virksomheder, kan øge produktiviteten med 1 procent blandt disse virksomheder, siger Niels Storm Stenbæk.

Effekten for de allermest produktive virksomheder vurderes endnu højere, viser Finansrådets analyse. Det kan for eksempel skyldes, at disse virksomheder hæmmes i deres produktinnovation, blandt andet ved, at der lægges beslag på ressourcer til for eksempel administration, som alternativt kunne bruges til forskning og udvikling, som virksomheden hidtil har formået at udnytte effektivt.

- Nok så interessant er det, at der ikke synes at være nogen isoleret effekt af lempeligere regulering blandt de cirka 25 procent mindst produktive virksomheder. Der skal altså andre indgreb til, måske i en kombination med reguleringstiltag, der fokuserer på at fremtvinge ny innovation. Ellers skal enkelte særligt skadelige reguleringsforhold identificeres og fjernes, mener Niels Storm Stenbæk.

Stor gevinst for erhvervsservice

På brancheniveau synes der at være en markant produktivitetsgevinst ved at deregulere erhvervsservice (for eksempel vidensservice og informationstjenester), banker, industrien og bygge og anlæg. Modsat gælder det for landbrug, handel og transport.

Der foreligger ikke tilstrækkelige data på virksomhedsniveau til at præcisere årsagen til disse brancheforskelle. For eksempel er der ikke nogen sammenhæng mellem effekt og eksisterende reguleringsintensitet.

- Resultaterne peger dog på, at der er positiv effekt på en lempeligere regulering blandt især eksporterende virksomheder, når der er kontrolleret for andre forhold, siger Niels Storm Stenbæk.

Analyse

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her