Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2012 Skattereform: Sænk...

Skattereform: Sænk topskattesatsen

23. februar 2012

I en kommende skattereform vil det være væsentligt mere effektivt at sænke topskattesatsen frem for at hæve grænsen for topskat, viser analyse fra Finansrådet, som konkluderer, at en sænkelse af topskattesatsen vil give store realøkonomiske gevinster.

Den kommende skattereform lægger op til at øge arbejdsudbuddet. I lyset af de pressede offentlige finanser er det særligt relevant, at ændringerne giver mest muligt øget arbejdsudbud for pengene.

- Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at øge det samlede arbejdsudbud, påpeger Finansrådets cheføkonom Niels Storm Stenbæk på baggrund af en ny analyse, Finansrådet har foretaget.

- Dertil kommer, at selvfinansieringsgraden - som indikerer nettoprovenueffekterne for staten - er langt større for topskattelettelser end eksempelvis en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, siger Niels Storm Stenbæk.

Det er Finansrådets vurdering, at der kan forventes store realøkonomiske gevinster ved at sænke den øverste marginalskat, fordi arbejdsudbuddet ubetinget vil øges. Den samlede skattepligtige indkomst skønnes eksempelvis at stige med mellem 4,1-8,2 milliarder kroner, hvis topskatten sænkes med 5 procentpoint. En tilsvarende gevinst kræver en forhøjelse af topskattegrænsen i omegnen af 72.000 kroner, hvilket er dyrere i finansiering.

Vil gavne hele skattesystemet

- Dertil kommer, at det vil være positivt for skattesystemets indretning, at springet mellem marginalskatter bliver mindre. Den nuværende forskel i marginalskatten for folk, der ligger på grænsen til at betale topskat, udgør 15 procent. Dette er højt, hvilket antageligt får mange personer til at holde indkomsten lige under topskattegrænsen. Det må forventes, at denne effekt vil være mindre, såfremt springet mellem marginalskattesatser formindskedes, siger Niels Storm Stenbæk.

På figuren fremgår indkomstfordelingens karakter i Danmark 2010.

Figur 1: Indkomstfordelingen fordelt på intervaller

Indkomstfordeling_432_220212

 

Niels Storm Stenbæk forklarer, at årsagen til, at en topskattenedsættelse er billigere end at hæve topskattegrænsen er, at indkomstintervallet over topskattegrænsen er relativt småt.

- Det hæmmer effekten af at hæve topskattegrænsen. Der vil stadig være en stor andel i den øvre ende af indkomstfordelingen, som blot vil få en skatterabat uden at få ændret den betydningsfulde marginalskat, siger Niels Storm Stenbæk.

Risiko for fald i væksten

Der er ligeledes en betydelig risiko for, at personer med de højeste indkomster vil mindske deres skattepligtige indkomst - enten via indsats eller ved at ændre indkomstsammensætningen - fordi de opnår en større disponibel indkomst, men møder den samme høje marginalskat. Dette vil mindske statens indtægter og samtidig medføre et fald i væksten, hvilket vil koste arbejdspladser.

Skatteministeriet har vist, at det næsten er en milliard kroner eller 18 procent dyrere at øge skatteindtægterne fra øget arbejdsudbud med 3 milliarder kroner ved en forhøjelse af topskattegrænsen sammenlignet med en nedsættelse at topskattesatsen.

Finansrådets analyse

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her