Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Bankerne understøt...

Bankerne understøtter vækst i samfundet

20. november 2013

Kommentar af Louise C. Mogensen, vicedirektør i Finansrådet
 
I denne uge er det Danmarks Vækst- og Iværksætteruge (Uge 47). Kampagnen skal inspirere flest mulige til at søsætte egne virksomheder og få etablerede virksomheder til at vokse. Bankerne bliver ofte skudt i skoene, at de ikke vil finansiere iværksættere og dermed ikke understøtter vækst i samfundet. Det er en misforståelse, som kan hænge sammen med, at begreberne risikovillig kapital og lånefinansiering ofte blandes sammen. Jeg behandler dem enkeltvis.
 
Risikovillig kapital - eller venture-kapital - er kapital, der investeres, når enten personer eller professionelle investorer køber ejerandele i nye virksomheder. Kapitalen bruges blandt andet til at udvikle nye produkter og/eller lancering af dem. Bankerne må som udgangspunkt ikke købe andele i en virksomhed, medmindre det, der investeres i, ligger i naturlig forlængelse af bankvirksomhed, eller der er særlige forhold, der gør sig gældende. Det fremgår af lov om finansiel virksomhed.
 
Bankerne kan derimod spille en anden væsentlig rolle. En virksomhed kan få lånefinansiering i banken, hvis virksomheden kan dokumentere, at den kan drive en sund virksomhed, herunder tjene penge, og hvis den kan stille med sikkerheder. Banken skal have en rimelig vished for, at pengene kommer tilbage igen.  Lad mig illustrere det med et regneeksempel. En bank låner 100 kr. ud til en rente på 10 pct. Det giver en årlig indtjening på 10 kr. Hvis en virksomhed går konkurs, så risikerer banken at tabe de 100 kr., hvis der ikke er stillet sikkerheder for lånet. Det betyder, at 10 andre lignende kunder skal betale deres ydelser, for at tabet er tjent hjem igen. Og jeg har endda ikke taget højde for bankens faste udgifter eller afkastet til bankens aktionærer.
 
Det er desværre langt flere end hver 11. virksomhed, der går konkurs blandt nystartede virksomheder. Ifølge Erhvervsstyrelsens Iværksætterindeks fra 2012 startede der i 2004 19.333 nye virksomheder op. Knap halvdelen eksisterede, efter der var gået fem år.
 
Bankerne er derfor i en situation, hvor de ikke alene via højere priser kan afdække den relativt høje risiko, der er ved at finansiere iværksættere. Bankerne må, som jeg nævnte, heller ikke som investorer få del i en potentiel gevinst (upside) hos iværksætteren, hvis det går godt. Bankerne kan alene dække deres eventuelle tab fra den rente, som de resterende kunder betaler. Det er derfor vanskeligt for en iværksætter at få lånefinansiering til udvikling af en ny teknologi eller produkt, eller hvis virksomheden er nyopstartet og har begrænset med sikkerheder og ingen historik. Sandsynligheden for at få lånefinansiering i banken stiger dog betragteligt, hvis iværksætteren selv kan skaffe risikovillig kapital, f.eks. via en investor.
 
Men hvor skal iværksætteren søge den risikovillige kapital? Iværksætteren kan aktivt opsøge investorer og være villig til at betale ”prisen” i form af indflydelse, altså acceptere medejere. Men iværksætteren skal også selv sætte hånden på kogepladen f.eks. i form af egenfinansiering. Det er altid nemmere at give slip på ideen, hvis man ikke selv har nogle penge i klemme. Og hvorfor skulle andre være interesseret i at løbe en risiko, hvis man ikke selv er? Iværksætteren har som ejer del i den potentielle upside, men også del af en eventuel downside. Det gør, at iværksætteren træffer mere rationelle beslutninger og ikke påtager sig uforholdsmæssige store risici.
 
Jeg vil også opfordre til, at iværksætteren gør brug af alle de rådgivere og specialister, som han eller hun har adgang til. Tag fat i revisoren, gå ned i væksthuset og søg råd i banken. Bankerne er vant til at vurdere budgetter, finansielle rapporter, stille de rigtige spørgsmål, og de har et netværk, de kan aktivere, som kan bidrage med inspiration, viden og eventuelle partnerskaber til iværksætteren.
 
Banken er interesseret i, at iværksætteren kommer godt fra start. Når virksomheden begynder at tjene penge, kan banken være behjælpelig med en kassekredit. Kan virksomheden over tid dokumentere en vedholdende stabil indtjening og cash flow, er der grobund for at udvide engagementet med banken, f.eks. med lånefinansiering.
 
Der er således ikke et modsætningsforhold mellem banker og iværksættere. Men der er behov for klarhed over, hvilken rolle banker kan og må spille i forhold til finansiering af nye virksomheder.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her