Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Bedre ledelse i ba...

Bedre ledelse i bankerne

22. november 2013

​ 
Finansrådet offentliggør i dag et nyt ledelseskodeks. Det er en direkte reaktion på krisens enkeltsager om dårlig ledelse, ledelsessvigt og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. 

 

Formålet med Finansrådets nye ledelseskodeks er at opnå bedre ledelse i bankerne ved at sætte fokus på kultur, adfærd og på kompetencer. Kodekset er en reaktion på de forhold, vi har set omkring dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer i banksektoren.

Det indeholder eksempelvis anbefalinger om at styrke bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og anbefalinger, som skal forbedre bestyrelsens muligheder for at udøve funktionen som kontrollant af den daglige ledelse.

Som den eneste brancheorganisation anbefaler Finansrådet allerede, at alle vores medlemsvirksomheder følger anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse, og at medlemsvirksomhederne stiller krav til den eksterne revision. Dette gælder både børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder. Det fastholder vi i vores ledelseskodeks, og vi har således lavet 12 anbefalinger.

Finansrådets ledelseskodeks rækker længere, end anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse tilsiger, og kodekset går også ud over de skærpelser af reglerne på corporate governanceområdet, der er gennemført siden 2008. Kodekset vil derfor være med til at styrke ledelsesdimensionen i finanssektoren.

Finansrådets ledelseskodeks indeholder blandt andet følgende nyskabelser:
  • Anbefaling om at udarbejde og offentliggøre et adfærdskodeks for virksomheden
  • Anbefaling om bestyrelsens sammensætning og kompetenceudvikling
  • Anbefaling vedrørende samarbejdet mellem bestyrelse og daglig ledelse


Rangvid Udvalget

Finansrådets ledelseskodeks adresserer to af Rangvid-Udvalgets fire corporate governance relaterede anbefalinger. Det er anbefalingerne 13 (om bestyrelsens kontrol med den daglige ledelse) og 14 (om kurser for bestyrelsesmedlemmer). Kodekset går videre end Rangvid-Udvalgets anbefaling på uddannelsesområdet.

Rangvid-Udvalgets anbefaling 12 (om ejer- og stemmeretsbegrænsninger) adresseres ikke direkte.
Det er Finansrådets opfattelse, at det bør være op til de enkelte pengeinstitutter, om de ønsker ejer- og stemmeretsbegrænsninger i deres vedtægter, desuden indeholder anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse en anbefaling om, at selskaberne redegør for kapital- og ejerstruktur, herunder blandt andet stemmeretsbegrænsninger. Derfor er emnet ikke selvstændigt behandlet i det nye ledelseskodeks. 
 
Heller ikke Rangvid-Udvalgets anbefaling (nr. 17) om forbud mod variabel aflønning, der afhænger af salgsmængden af værdipapirer for personer, som er involveret i rådgivning/salg af værdipapirer til privatkunder, adresseres i det nye kodeks. Vi er ikke afvisende overfor anbefalingen. Når den ikke berøres i Finansrådets ledelseskodeks skyldes det, at emnet vedrører medarbejderforhold, og de er ikke omfattet af formålet med ledelseskodekset.  
 

Følg eller forklar

Finansrådet henstiller, at medlemsvirksomhederne forholder sig til anbefalingerne i det nye ledelseskodeks efter ”følg eller forklar”-princippet. Det betyder, at hvis en medlemsvirksomhed vælger ikke at følge en anbefaling, så skal den forklare hvorfor, og fortælle hvordan den i stedet har valgt at indrette sig.
 
Finansrådets ledelseskodeks træder i kraft den 1. januar 2014. Finansrådet henstiller, at medlemsvirksomhederne herefter årligt og i forbindelse med deres årsregnskabsaflæggelse offentliggør en redegørelse for, hvordan de forholder sig til alle anbefalinger Finansrådets ledelseskodeks. Det vil altså ske første gang i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen for 2014.
 
Medlemsvirksomhederne skal dog allerede ved aflæggelse af årsregnskabet for 2013 forholde sig til alle anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse.

  

Fakta:

 

Oversigt over væsentlige lovændringer på corporate governanceområdet siden 2008 

 

Finansrådets ledelseskodeks skal også ses i sammenhæng med de skærpelser af lovgivningen, som er gennemført siden 2008 på corporate governance området. Det er blandt andet:

 

Bestemmelser om egnethed og hæderlighed af ledelsesmedlemmer (fit & proper)

  • Hensynet til tilliden til den finansielle stabilitet skal inddrages ved vurderingen
  • Bestemmelserne skærpes med CRD IV i forhold til kvalifikationer, erfaring og afsættelse af tilstrækkelige ressourcer til opgaven
Overordnede krav til ledelsen (ledelsesbekendtgørelsen) 
  • Detaljerede krav til bestyrelsen om fastlæggelse af forretningsaktiviteter, risikoprofil samt politikker herom, udfærdigelse af skriftlige retningslinjer til direktionen samt løbende stillingtagen til om risikoprofil og retningslinjer svarer til de forrentningsmæssige aktiviteter
  • Løbende kontrol med direktionens varetagelse af opgaver
  • Detaljeret regulering af bestyrelsens opgaver og ansvar samt direktionens opgaver og ansvar på følgende områder: kreditområdet, markedsrisiko, operationelle risici, likviditetsrisici, it-sikkerhed samt tilrettelæggelsen af arbejdet i bestyrelsen.
  • Overtrædelse af reglerne er i vidt omfang strafsanktioneret, hvilket står i kontrast til tidligere, hvor mange forhold alene var beskrevet i vejledninger.
Whistleblowerordning
  • Indføres med implementering af CRD IV
Aflønning
  • Fastlæggelse af lønpolitik og –praksis, der skal godkendes af generalforsamlingen
  • Loft over andel af variabel aflønning
  • Sammensætningen af den variable aflønning
  • Udskydelse af dele af den variable aflønning
  • Reglerne skærpes yderligere, når CRD IV implementeres
Ledelsesudvalg
  • Der indføres krav om nominerings- og risikoudvalg i større pengeinstitutter i forbindelse med implementeringen af CRD IV
  • Er indeholdt i Komiteen for god Selskabsledelses anbefalinger for så vidt angår de medlemsvirksomheder, der ikke bliver omfattet af lovkravet
Stemmeretsbegrænsninger
  • Der er indført en regel om, at de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser ophæves, hvis virksomheden er i økonomisk krise. Det vil sige, hvis den del af egenkapitalen, som ikke er garant- eller andelskapital udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen. Formålet er tiltrække investorer med henblik på at afværge krisen og undgå en afvikling. Der findes ikke tilsvarende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger for banker.
Loft over ledelsesposter
  • Begrænsning på hvor mange direktions- og bestyrelsesposter som bestyrelsesmedlemmer i SIFI’er kan bestride
God skik
  • Forbud mod progressivt fordelsprogram knyttet til besiddelse af aktier eller indskud i garantkapital eller andelskapital
  • Krav om aktiebesiddelse med en kursværdi på maksimalt 30.000 kr. eller et indskud af garantkapital på maksimalt 30.000 kr. som betingelse for indtrædelse i et fordelsprogram
 
 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her