Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Danskernes bankbøg...

Danskernes bankbøger bugner

2. september 2013

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes samlede opsparing er øget med 165 mia. kr. under krisen. Hver femte dansker har over 100.000 kr. i bankindlån. Størrelsen på indlån stiger med uddannelsesniveau og alder. Geografisk har borgere i Nordsjælland og Vestjylland flest penge i banken.
 
Ifølge Danmarks Nationalbank var danskernes samlede indestående i banken på 844 mia. kr. i juli 2013. Et niveau, der sammenlignet med før krisen viser, at danskerne har markant flere penge på deres bankkonti i dag. Siden 2008 er den samlede opsparing således steget med omkring 165 mia. kr., jf. figur 1.
 
”Den store opsparing kommer i en tid, hvor renten på indlån er historisk lav, hvorfor det ikke er et lukrativt afkast, som er drivkraften bag danskernes store indlån. Velvidende, at andre alternative investeringer som fx obligationer også har relative lave afkast,” forklarer cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk og fortsætter:
 

Øget disponibel indkomst

”Derimod er den større opsparing nærmere et resultat af en øget disponibel indkomst over de seneste år, og ikke mindst en ændret opsparings- og forbrugsadfærd blandt den danske befolkning. Danskernes krisebevidsthed har således fået flere til at opbygge en buffer, i stedet for at kanalisere pengene direkte over i forbrug.”
 
Figur 1. Udviklingen i danskernes samlede bankbeholdning
 
Kilde: Nationalbanken.
Anm.: Danske husholdningernes indlån i pengeinstitutter i 1.000 kr., jan. 2000 til jul. 2013.
 
 
Det store bankindlån kan dog være uhensigtsmæssigt fra en privatøkonomisk synsvinkel. Renten på indlånskonti er i dag på et så lavt niveau, at pengene bliver ædt op af inflation, og danskerne risikerer derfor, at opsparingen mister værdi.
 
Fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er det store indlån med til at holde forbrugskvoten lav, hvilket kan være med til at reducere den økonomiske aktivitet. For at skabe vækst er det nødvendigt at kanalisere en del af opsparingen ud i øget forbrug.
 
Det kan være interessant at forsøge at kortlægge, hvilke grupper af befolkningen, der har særligt mange penge i banken, bl.a. for at se, hvor der er grundlag for en eventuel forbrugsfremgang.
 
I det følgende ses derfor på en række demografiske og geografiske karakteristika, som kan knyttes til størrelsen af danskernes bankbeholdning.
 

Stor spredning i fordelingen af bankaktiver

Der er stor forskel på, hvor mange penge hver enkel dansker har stående på sin bankkonto. En stikprøve på 33 pct. af den danske befolkning (baseret på DST-registerdata) viser, at langt hovedparten af danskerne kun har mindre beløb stående i banken. To ud af fem havde således mindre end 10.000 kr. i banken i 2011.
 
En relativ stor del af befolkningen er særligt godt polstrede, således har mere end hver femte dansker over 100.000 kr. i bankindlån. For 4 pct. af befolkningen gælder endog, at de har mere end 750.000 kr., som er det beløb indskydergarantifonden dækker op til i tilfælde af et pengeinstitut skal afvikles.
 
Figur 2. Personer fordelt på størrelse af deres bankindlån i 1.000 kr. 
 
 
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DST-registerdata, 2011.
Anm.: Danskernes gennemsnitlige bankindlån i 1.000 kr.
 
 

Unge har ingen penge i banken

Som det fremgår af figur 3, vokser bankbeholdningen i takt med danskernes alder og topper omkring pensionsalderen. Modsat ses det, at de unge stort set ikke har penge i banken.
 
At det særligt er ældre, der har en stor beholdning hænger sandsynligvis sammen med, at de er mere opmærksomme på at spare op til alderdommen. Samtidig har den ældre del af befolkningen højere indkomst, mindre gæld og derfor et større råderum.
 
Unge har derimod ikke det samme rådighedsbeløb til opsparing, og ved siden af studie-, bolig- og dagligdags leveomkostninger, er der ikke altid penge tilovers til at spare op.
 
Blandt alle aldersgrupper ses det, at særligt mænd har mange penge i banken.
 
Figur 3. Bankbeholdning fordelt på aldersgrupper og køn, 2011
 
 
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DST registerdata.
Anm.: Danskernes gennemsnitlige bankindlån fordelt på alder og køn.
 


Indlån stiger med uddannelsesbaggrund

Fordeles personerne efter højest fuldførte uddannelse tegner der sig et klart billede af, at bankbeholdningen stiger med uddannelsesniveauet.
 
I figuren nedenfor er de forskellige uddannelseskategorier blevet opdelt i deciler efter deres bankbeholdning. Dvs. med de 10 pct. i gruppen som har den laveste bankbeholdning i 1. decil, og de 10 pct. med højest bankbeholdning i 10. decil.
 
Personer med erhvervs- eller videregående uddannelser udgør tilsammen kun godt 40 pct. af personerne i det nederste decil (de 10 pct. med lavest bankbeholdning), mens hele 70 pct. af gruppen med den højeste bankbeholdning har en erhvervs- eller videregående uddannelse.
 
Figur 4. Uddannelsesniveau i decilgrupper – Bankbeholdning 2011
 
 
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DST registerdata.
Anm.: Danskernes gennemsnitlige bankindlån fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau.
 
 

Størst indlån blandt nordsjællændere og vestjyder

Ser vi på, hvor i landet befolkningen har den største bankbeholdning, er det særligt borgere i Nordsjælland og Vestjylland, der har mange penge i banken. Personer i Gentofte kommune topper med en gennemsnitlig bankbeholdning på over 200.000 kr.
 
Omvendt har personer i København og omegn nogle af landets laveste bankbeholdninger, og særligt på Københavns Vestegn er indlånet markant lavere end i resten af landet. I Ishøj og Albertslund kommune er den gennemsnitlige beholdning således på under 70.000 kr.
 
Figur 5. Bankbeholdning opdelt på kommuneniveau, 2011
 

 
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DST registerdata.
Anm.: Danskernes gennemsnitlige bankindlån fordelt på kommuneniveau.
 
 

Stor forskel på brancherne

Også på tværs af brancher er der store forskelle i bankindlånet. En af topscorerne er medarbejdere, som er ansat indenfor ejendomshandel, udlejning af erhvervsejendomme eller i landbruget. Personer med hovedjob i disse brancher har i gennemsnit mere 200.000 kr. stående på en bankkonto.
 
Personer ansat i handel og transportbranchen har med et gennemsnitligt indlån på mindre end 80.000 kr. derimod en betydelig mindre opsparing i banken.
 
Figur 6. Bankbeholdning fordelt på hovedbrancher
 
 
Kilde: Egne beregninger på baggrund af DST registerdata.
Anm.: Danskernes gennemsnitlige bankindlån fordelt på brancheniveau. Hovedbranche angiver branchen for den erhvervsaktives væsentligste beskæftigelse i løbet af året.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her