Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Digitalt motorvejs...

Digitalt motorvejsprojekt til en kvart mia. kr.

28. oktober 2013

Bankerne moderniserer de store og robuste systemer, som sender penge rundt i det danske samfund. Til november passeres milepæl på vejen mod en moderne betalingsinfrastruktur.
 
I det daglige lægger vi ikke mærke til, at de er der, men vi bruger dem alle sammen. Når vi handler ind, betaler kontingent i fodboldklubben eller hæver penge i automaten. Vi ser ikke bevægelserne fra konto til konto, men vi stoler på, at pengene altid er dér, hvor de skal være.
 
Det er de også takket være de digitale motorveje, som udgør betalingsinfrastrukturen i Danmark. Det er bankerne, der står bag de store og robuste systemer, som sender penge rundt i det danske samfund. Betalingsinfrastrukturen formidler alle detailbetalinger, som for eksempel kontooverførsler og Dankorttransaktioner. I 2012 var den gennemsnitlige daglige værdi af afviklede betalinger 24,4 mia. kr.
 
Det er hele tiden nødvendigt at opdatere og modernisere betalingsinfrastrukturen. Det aspekt handler ikke alene om sikkerhed, det handler i høj grad også om at kunne imødekomme danskernes behov og forventninger. Og jo hurtigere betalingerne skal afvikles, jo større krav stilles der til de systemer, der skal håndtere og sikre betalingerne, så borgerne er beskyttet mod misbrug.
 
Til november er vi nu nået til 3. etape af moderniseringen, hvor det nye bliver, danskerne får mulighed for samme dags afvikling af konto-til-konto overførsler på bankdage. Når hele moderniseringsprojektet er afsluttet sidst i 2014, vil danske bankkunder få mulighed for at sende penge til hinanden inden for få sekunder, alle ugens dage, 24 timer i døgnet. Af sikkerhedsmæssige årsager og fordi ændringen vedrører så mange systemer og aktører, er det ikke muligt, at nå dertil på én gang.
 
De tidligere etaper har bl.a. givet gevinster for danske forretninger, idet weekendens dankortbetalinger siden maj 2012 er blevet indsat på forretningens konti mandag morgen og ikke som tidligere om tirsdagen.
 
Underdirektør i Finansrådet Michael Busk-Jepsen understreger i den forbindelse, at bankerne med moderniseringen af betalingsinfrastrukturen viderefører en veletableret tradition med at sikre effektive, digitale betalingsløsninger, som imødekommer brugernes behov.
 
 

Nationalbanken for bordenden

Morderniseringsprojektet er et meget stort projekt for bankerne, og det foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken. Projektet indebærer en investering på i størrelsesordenen ¼ mia. for bankerne. Bag projektet ligger et længerevarende forarbejde i regi af Nationalbankens Arbejdsgruppe om nationale betalingsoverførsler under ledelse af formand og Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen. Arbejdsgruppen bestod af yderligere repræsentanter fra Nationalbanken, Erhvervs- og Vækstministeriet, Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Nets, DI Handel og fra Finansrådet.  Projektet følger anbefalinger fra IMF og baseres på internationale standarder for at fremtidssikre infrastrukturen.
 
Der var enighed i arbejdsgruppen om, at den moderniseringsløsning, som bankerne nu implementerer, imødekommer gruppens anbefalinger. 
 
Idriftsættelsen af samme dags-overførsler har krævet en stor og koordineret arbejdsindsats om projektet på tværs af pengeinstitutter, datacentraler, Nationalbanken og leverandøren (Nets) – der er tale om ændringer i omkring 100 systemer, der er lig med antallet af banker (inkl. Nationalbanken) herhjemme.
 
Målet er, at kunden både kan flytte sine penge, som han/hun flytter et dokument rundt på sin egen computer, men også videre ud til alle andre computere via internettet.  Men i modsætning til når man sender et dokument via en e-mail, er der ingen garanti for, at dokumentet kommer frem. Og der er ingen, som holder øje med, om den kommer frem. Sådan er det ikke med penge. De skal altid komme frem, og bankerne skal altid vide, hvor langt pengene er i systemet.  
 
Ifølge afdelingschef i Nationalbanken Kristian Kjeldsen er det afgørende at sikre en moderne og sikker betalingsinfrastruktur, som er i tråd med brugernes forventninger om hurtigere pengeoverførsler, og han påpeger samtidig, at bankerne med indførelsen af sammedagsoverførsler har taget et vigtigt skridt i den retning mod at sikre dette forhold. 
 
 

Betydning

Med muligheden for at overføre penge inden for samme dag kan bankerne tilbyde en service til at håndtere betalinger, som er tidskritiske. Står man som kunde og har behov for at betale hurtigt, er det nu muligt at overføre penge til modtageren samme dag.
 
For forretningerne er der også en gevinst ved at benytte samme dags-overførsler. For det første, så får forretningerne deres penge hurtigere end i dag. Det i sig selv sikrer en nemmere og hurtigere adgang til likviditet for forretningerne. For det andet, så får forretningerne en bedre sikkerhed for pengeoverførsler. Det er sådan, at forretningerne først har sikkerhed for deres betalinger, når pengene via Nationalbanken er blevet overført til modtagerens konto. Så har man det, som der kaldes endelighed, og forretningerne er sikre på, at overførslen er gået igennem. Med den nye måde et overføre penge på, vil forretningerne hurtigere få sikkerhed for deres betalinger.
 
Spørgsmålet om sikkerhed er især relevant for forretninger, som sælger større forbrugsgoder, som eksempelvis bilhandlere. Hvis man som kunde vil have bilen med det samme, skal forhandleren have pengene sikkerhed for pengene med det samme. I dag vil der således gå minimum en bankdag, før forhandleren kan udlevere nøglerne. Efter november 2013 kan forhandleren få sine penge få timer efter, at handlen er indgået. Det betyder, at kunden kan få nøglerne til bilen samme dag. Når projektet med moderniseringen er afsluttet, kan forhandleren få sine penge efter blot få sekunder.
 
Såvel samme dags-betalinger som straks-betalinger er et konkurrence-produkt, og derfor er det op til konkurrencen at prissætte produktet. Det foregår allerede i andre lande på samme vis.
 
Med moderniseringsprojektet kommer Danmark op på niveau med de lande, der tilbyder de bedste betalingsløsninger. Det er svært at gøre det hurtigere end realtid.
 
 
  

Fakta: Pengenes vej i systemet
 

På vejen til modtagers konto skal pengene ind og vende i Nationalbanken, hvor de overføres fra afsenders til modtagers bank, inden pengene kan frigives til modtager. Det er nødvendigt for at fjerne den risiko, som bankerne opbygger mod hinanden, når kunderne overfører penge til hinanden. Helt grundlæggende kan modtagers bank ikke frigive pengene til modtageren, før den har fået dem fra afsenders bank. Det skyldes, at modtagerbanken i tilfælde af afsenderbankens konkurs vil mangle pengene, hvis de har frigivet dem til modtageren, fordi modtageren i mellemtiden kan have brugt pengene. På denne måde sikrer bankerne, at der altid følger penge med en betaling hele vejen fra afsender til modtager, og at der dermed ikke er kreditrisici i betalingsinfrastrukturen. Dette bidrager til at sikre en stabil infrastruktur, som kommer alle til gavn.

For at opretholde en infrastruktur, hvor overførsel af penge sker uden kreditrisiko, er det nødvendigt, at bankerne hver bankdag afsætter likviditet til betalingsinfrastrukturen i Nationalbanken. Nationalbanken har i forbindelse med moderniseringen af betalingssystemerne videreudviklet de faciliteter, som bankerne bruger hertil. Denne modernisering indebærer, at arbejdsgangene for bankerne omkring likviditet er blevet mere automatiserede, og giver flere muligheder for at vælge automatiserede løsninger til at afsætte den korrekte mængde likviditet. Med de nye reservationsfaciliteter bidrager Nationalbanken til at understøtte en mere sikker og stabil infrastruktur til overførsel af penge.

 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her