Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Bankregnskaber: Et...

Bankregnskaber: Et dystert billede

28. februar 2013

For femte år i træk er de danske banker presset på indtjeningen. Det viser en gennemgang af bankernes årsregnskaber for 2012. Yderligere politiske stramninger kan medføre højere priser og mindske udlånet. 

En stor del af landets virksomheder har nu aflagt årsregnskab for 2012, deriblandt en betydelig andel af landets største børsnoterede banker. Regnskab efter regnskab tegner billedet af en banksektor, der på femte år kæmper med lav indtjening.

Indtjeningen i de danske banker i 2012 ligger både lavt i sammenligning med egne historiske tal og med øvrige virksomheder. Det viser en gennemgang af de offentliggjorte årsrapporter fra Large- og MidCap segmenterne.

”I 2012 forrentede de største børsnoterede banker egenkapitalen med 7,7 pct., mens øvrige virksomheder i samme udsnit lå på 13,7 pct., altså næsten det dobbelte. "Det vidner om, at bankerne befinder sig i en presset situation," konstaterer Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet.

Figur 1. Historisk egenkapitalforrentning i banksektoren

Historisk_egenkapital_432_280213

Politiske stramninger kan mindske udlånet

Niels Storm Stenbæk er ikke i tvivl om, at det store pres på indtjeningen allerede har haft - og fremover vil få betydning for bankernes forretningsstruktur.

”Den lave indtjening og de øgede myndighedskrav til fx bedre kapitalisering presser i øjeblikket bankerne til interne omkostningsbesparelser. Det kan også blive nødvendigt at skrue yderligere på priserne, hvis bankerne skal have en chance for at imødekomme aktionærernes forventninger til resultatet,” siger han.

Stenbæk understreger, at et øget pres fra politisk side i form af mere regulering og øgede afgifter vil få en direkte negativ effekt på udlånssituationen.

”Der er ingen tvivl om, at eksempelvis en øget lønsumsafgift i banksektoren, der er en del af regeringen netop fremlagte Vækstplan DK, vil belaste bankernes omkostningsside direkte. Den skal derfor modsvares af stigende indtægter,” forklarer Niels Storm Stenbæk og fortsætter:

”Overføres afgiften til priserne, vil det alt andet lige mindske det udlån, der gerne skulle være en katalysator for at skabe vækst i samfundsøkonomien.” 

”Det skævvrider vores erhvervsstruktur, at vores skatte- og afgiftssystem gør det mere attraktivt at investere i en type virksomhed frem for en anden. Hvorfor er det mere ønskeligt, at vi investerer i fx en transportvirksomhed frem for i en bank eller et forsikringsselskab?” spørger cheføkonomen.

Aktionærer forventninger det dobbelte

Også når man ser på banksektorens resultater i et historisk perspektiv tegner der sig et dystert billede.

I figur 2 ses en opgørelse over de nuværende syv største bankers vægtede egenkapital forrentning. Bankerne dækker pt. 84 pct. af markedet og må derfor anses at være repræsentativt for sektoren.

Tiden efter krisen har været præget af en polstring i bankerne, hvilket kommer til udtryk i en højere egenkapital. Til gengæld har høje nedskrivninger påvirket resultatet i negativ retning. 

Figur 2. Historisk forrentning af egenkapital i landets største banker

Historisk_forrentning_432_280213

 

I 2012 havde de syv største danske banker en samlet egenkapital på 228 mia. kr., som tilsammen genererede et overskud efter skat på 6,6 mia. kr. Dette svarer til en egenkapitalforrentning på 2,9 pct., hvilket ifølge Finansrådets cheføkonom er meget lavt.

”Det er ganske normalt, at aktionærer forventer en egenkapitalforrentning på 10-15 pct., hvilket de på trods af krisen faktisk kan hente i mange andre selskaber,” påpeger Stenbæk med hen visning til, at den gennemsnitlige egenkapitalforrentning på 13,9 pct. for øvrige virksomheder (jf. figur 1).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her