Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Danmark har flere ...

Danmark har flere penge til gode i udlandet

16. maj 2013

Den stigende udlandsformue burde højne indkomsten og skabe økonomisk velstand for danskerne. De seneste år med lav indenlandsk vækst har dog gjort danskerne fattigere.

De seneste tal fra Danmarks Nationalbank viser en yderligere stigning i udlandsformuen. En formue, der bl.a. dækker over danskernes udlån, obligationer og ejerandele i udenlandske virksomheder.

I 4. kvartal 2012 steg Danmarks nettoformue med 55 mia. kr. til en samlet formue på 636 mia. kr. Udviklingen har primært været drevet af overskud på betalingsbalancen, men også af et højere afkast på udenlandske værdipapirer.

”At Danmark har flere penge til gode i udlandet bidrager positivt til dansk velstand. En velstand som er nødvendig for at Danmark fortsat kan finansiere fremtidens velfærd og er en kritisk faktor til at opretholde en høj dansk levestandard,” forklarer cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.

Figur 1. Voksende dansk udlandsformue (klik på figur for at se den i pdf)

Figur_1_432_160513

Kilde: Danmarks Nationalbank og Finansrådets beregninger.
Anm.: Udviklingen i Danmarks nettoaktiver overfor udlandet, mia. kr.

 

Stigningen i udlandsformuen har betydet, at Danmark er blandt de lande med størst udlandsformue i EU. I 3. kvartal 2012 havde Danmark således en nettoformue svarende til godt 32 pct. af BNP. Det er den 2. største udlandsformue blandt de viste EU-lande, kun overgået af Holland (jf. figur 2).

Figur 2. Udlandsformue og –gæld i udvalgte EU-lande (klik på figur for at se den i pdf)

Figur_2_432_160513

Kilde: Eurostat og Finansrådets beregninger.
Anm.: Nettoaktiver overfor udlandet i pct. af BNP, 3. kvt. 2012 i udvalgte EU-lande. Et positivt tal er lig med en udlandsformue, mens et negativt tal er udlandsgæld.

 

Det er det positive afkast af udlandsformuen, som er med til at øge væksten i dansk velstand målt ved bruttonationalindkomsten (BNI), jf. boks 1.

Boks 1. BNI som mål for velstand

Velstand er kilden til at skabe større økonomisk frihed og selvstændighed i et land. I en lille åben økonomi som den danske giver BNI et mere retvisende billede for et lands velstand end eksempelvis BNP, da den tager højde for den yderligere velstand, som skabes via fordringer på udlandet.

 

BNI er målt som bruttonationalproduktet (BNP) tillagt løn- og formueindkomst m.m. fra udlandet (netto). Korrigeres endvidere for de velstandsforbedringer, der kan komme af en forbedring af bytteforholdet, fås realt BNI.

 

Et forbedret bytteforhold opstår, når eksportpriserne stiger kraftigere end importpriserne. Herved bliver det muligt at købe flere udenlandske varer og tjenester for den samme mængde af egen produktion, hvorved købekraften og et lands velstand øges. Realt BNI viser således værdien af den samlede indkomst, som et lands indbyggere råder over.

 

 

 

 

 

 

 




Dansk vækstbidrag fra formueindkomsten i top

Set over de sidste 10 år har vækstbidraget fra dansk formueindkomst været i særklasse og det største i EU15 (jf. figur 3). Afkastet af den kapital, danskerne investerer i udlandet, har således i gennemsnit givet et bidrag til realvæksten i dansk BNI på godt 0,4 procentpoint.

Figur 3. Højt dansk vækstbidrag fra formueindkomst (klik på figur for at se den i pdf)

Figur_3_432_160513

Kilde: OECD og Finansrådets beregninger.
Anm.: Det gennemsnitlige årlige reale vækstbidrag fra formueindkomsten mv. til realt BNI fra 2002 til 2012. Størrelserne er målt i procentpoint og opgjort i faste priser, national valuta.

 

Det danske reale BNI er i gennemsnit vokset med godt 1,3 procent årligt i perioden fra 2002 til 2012. Det er over dobbelt så meget som væksten i BNP (jf. figur 4).

”Set i internationalt perspektiv har Danmark generelt oplevet en relativ stor velstandsfremgang målt ved realt BNI. I forhold til de nabolande, vi normalt sammenligner os med, har således kun Sverige oplevet en større årlig stigning i realt BNI,” siger Stenbæk videre.

Figur 4. Høj gennemsnitlig vækst i dansk BNI relativt til BNP (klik på figur for at se den i pdf)

Figur_4_432_160513

Kilde: OECD og Finansrådets beregninger.
Anm.: Gennemsnitlig årlig stigning i købekraftskorrigeret realt BNI og BNP i faste priser, national valuta, korrigeret for bytteforholdseffekter, 2002-2012.

 

Lavere dansk velstand de seneste år

På trods af en positiv og stigende indtægt fra formueindkomsten og en høj gennemsnitlig årlig vækst i BNI gennem det seneste årti viser den allerseneste udvikling dog en faldende dansk velstand (jf. figur 5).

”Den økonomiske krise svækkede ligesom i de fleste af vores nabolande velstandsniveauet. Dansk økonomi indhentede i 2010 en del af den tabte velstand, men de seneste to års udvikling viser atter en tilbagegang. Og den lavere vækst i samfundsøkonomien koster altså på velstandsniveauet,” siger Niels Storm Stenbæk.

Figur 5. Faldende dansk velstandsudvikling de seneste år (klik på figur for at se den i pdf)

Figur_5_432_160513

Kilde: OECD og Finansrådets beregninger.
Anm.: Udviklingen i købekraftkorrigeret realt BNI per indbygger i konstante priser, US dollar, korrigeret for bytteforholdseffekter, 2005-2012.

 

Forbrugerne er skeptiske, når det gælder Danmarks økonomi, og forbrugertilliden er i bund. Det afspejler sig blandt andet i et lavt privatforbrug. Dertil kommer, at der sket en svag forværring af bytteforholdet. I det regnestykke kommer selv den voksende udlandsformue til kort.

”Ser vi på tendensen i velstandsudviklingen i lande som Tyskland og Sverige har den omvendt været svagt stigende. Fortsætter dette risikerer Danmark at tabe terræn og fremover at skulle leve med en mere middelmådig velstand,” konstaterer Stenbæk.

Selvom mere fart på dansk økonomi vil kunne genoprette forbrugertilliden, mener Finansrådets cheføkonom, at det stadig er nødvendigt at have fokus på udfordringen med lavere dansk timeproduktivitetsvækst relativt til vores nabolande og på en forbedring af arbejdsmarkedet gennem en højere arbejdsindsats.

”Vi skal kort fortalt producere mere i den tid vi arbejder, såvel som arbejde mere for at understøtte det høje danske velstandsniveau,” understreger Niels Storm Stenbæk.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her