Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Forbrugerne har st...

Forbrugerne har stemt med fødderne

13. juni 2013

Forbrugerne har stemt med fødderne
Allinge: Politisk opbakning til de afdragsfrie lån på Folkemødet.
”Der er tre gratis ting i tilværelsen: Kærlighed, kildevand og så realkreditlån. Det siger jeg selvfølgelig på baggrund af de seneste års utrolig lave renter.”
Sådan indledte ordstyrer Poul Friis årets første folkemødedebat i Finansrådets telt med et alvorligt smil. Alvorligt, fordi det i år er ti år siden, at de afdragsfrie lån blev indført, og dermed året hvor mange boligejere skal lægge deres lån om.
Derfor stillede Poul Friis efterfølgende spørgsmålet: ”Hvad skal vi med de afdragsfrie lån?” til Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft, Forbrugerrådets konstituerede direktør Vagn Jelsøe og Socialdemokraternes boligordfører Jan Johansen og Venstres boligordfører Louise Schack-Elholm.
”Der er faktisk ingen grund til at være bekymret for de afdragsfrie lån. Det viser den seneste analyse fra Erhvervs- og vækstministeriet. Langt de fleste danskere er godt polstret og i stand til at imødegå betydelige rentestigninger. 56 pct. Af boligejerne har afdragsfrie lån, og det viser, at det er et produkt, som danskerne virkelig har taget til sig,” indledte Karsten Beltoft.
Forbrugerrådets Vagn Jelsøe anerkendte, at forbrugerne så at sige, ”har stemt med fødderne”, og at det er fristende for boligkøberne at gå ind på markedet med afdragsfrie lån.
”Men,” sagde han også, ”jeg mener alligevel, at man bør arbejde på at afskaffe denne låneform. Simpelthen fordi jeg grundlæggende mener, at folk gældsætter sig for mere end godt er. I stedet for bør man helt generelt sige, at der skal afdrages på lån i al almindelighed.”
Det synspunkt mødte ikke umiddelbart opbakning hos Venstres boligordfører.
”Jeg mener tværtimod, at det er godt, at det er muligt at vælge afdragsfrihed, hvis det passer til den enkeltes behov.  Det er fornuftigt for både unge, der vil afdrage på en dyrere gæld først, og for ældre der vil have lidt ekstra til dagligdagen. Men man skal vide, hvad man gør og være bevidst om, at man ikke bare kan regne med, at boligpriserne bare stiger,” understregede Louise Schack Elholm.
Også hos socialdemokraterne er man glade for de afdragsfrie lån, selv om boligordfører Jan Johansen mindede om, at nogle danskere troede, at træerne voksede ind i himlen under boligprisernes flugt i samme retning.
”Da krisen så kom, var der nogen, der opdagede, at de havde købt alt, alt for dyrt. Og de er blevet stavnsbundne. Det samme gælder folk, der er blevet skilt, har mistet deres job,” indledte Jan Johansen og fortsatte:
”Heldigvis holder man i dag meget mere øje med, at ingen belåner sig helt op under skorstenen. Man er så at sige kommet til fornuft. Som politikere vil vi helst ikke ind og blande os omkring de afdragsfrie lån udover at understege, at det er vigtigt, at de bliver formidlet rigtigt med klare advarselssignaler, så de ikke bliver overraskede, når der er gået ti år.” Jan Johansen, boligordfører MF, Socialdemokraterne
Rigtig rådgivning
Klare signaler i form af den rigtige rådgivning fra realkreditinstitutterne, blev også diskuteret under dagens debat. Og debattørerne var alt andet end uenige i, at det er vigtigt, at der ligger en vigtig formidlingsopgave i, at gøre de mange og ofte svært forståelse regler og vilkår forståelige overfor forbrugerne. Især fordi hele 56 af danskernes lån i dag er afdragsfrie.
Hvad der så ligger i ”rigtig rådgivning” var Jan Johansen ikke sen til at forklare:
”Det er meget enkelt. God rådgivning for er mig, at der er nogle helt klare krav, der skal være opfyldt, så uanset om folk går det ene eller andet sted hen, så er de sikre på at få de oplysninger, de skal have. Dårlig rådgivning er,” fortsatte socialdemokraternes boligordfører, ”når rådgiveren får flere penge i sin lønningspose, når han sælger et bestemt produkt.”
Kun 60 pct.
Johansen løftede ligeledes tanken om, at det i fremtiden ikke nødvendigvis behøver at være 80 pct. af låntagers belåning, der er afdragsfri.
”Måske bør det være 60 pct.,” sagde Jan Johansen.
Det fik Vagn Jelsøe til at komme for-sigerne i møde
”I virkeligheden er Jans 60 pct. måske noget af det samme, som jeg siger. Jeg er helt klar over, at stemningen blandt såvel politikere som folket er til helt at afskaffe de afdragsfrie lån. Jeg synes bare, at det er vigtigt at tage skridt i den retning, som Jan Johansen her skitserer,” mente Jelsøe.
Ikke nye vidtgående lån
Afrundingsvis bad Poul Friis de fire debattører om at vurdere, om de afdragsfrie lån ville være på hylderne hos realkreditinstitutterne om både 10 og 20 år. Det var ingen i tvivl om, ville være tilfældet. Ingen mente, at låntypen ville blive overhalet af endnu billigere lån, ”det ville jo kræve, at vi fik lån uden rente, og det er næppe realistisk,” lød indvendingen fra Louise Schack Elholm.
”Men jeg tror samtidig, at danskerne med tiden vil lære at bruge de afdragsfrie lån på en mere fornuftig,” tilføjede hun.
Vagn Jelsøes kik i krystalkuglen bød på mere regulering på europæisk niveau.
”Der vil formegentlig komme noget omkring biddragssatserne, og så tror jeg, at vi vil få mere konkurrence i sektoren, så det bliver lettere at skifte institut,” spåede Forbrugerrådets konstituerede direktør.

Allinge: Politisk opbakning til de afdragsfrie lån på Folkemødet.

”Der er tre gratis ting i tilværelsen: Kærlighed, kildevand og så realkreditlån. Det siger jeg selvfølgelig på baggrund af de seneste års utrolig lave renter.”

Sådan indledte ordstyrer Poul Friis årets første folkemødedebat i Finansrådets telt med et alvorligt smil. Alvorligt, fordi det i år er ti år siden, at de afdragsfrie lån blev indført, og dermed året hvor mange boligejere skal lægge deres lån om.

Derfor stillede Poul Friis efterfølgende spørgsmålet: ”Hvad skal vi med de afdragsfrie lån?” til Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft, Forbrugerrådets konstituerede direktør Vagn Jelsøe og Socialdemokraternes boligordfører Jan Johansen og Venstres boligordfører Louise Schack-Elholm.

”Der er faktisk ingen grund til at være bekymret for de afdragsfrie lån. Det viser den seneste analyse fra Erhvervs- og vækstministeriet. Langt de fleste danskere er godt polstret og i stand til at imødegå betydelige rentestigninger. 56 pct. af boligejerne har afdragsfrie lån, og det viser, at det er et produkt, som danskerne virkelig har taget til sig,” indledte Karsten Beltoft.

Forbrugerrådets Vagn Jelsøe anerkendte, at forbrugerne så at sige, ”har stemt med fødderne”, og at det er fristende for boligkøberne at gå ind på markedet med afdragsfrie lån.

”Men,” sagde han også, ”jeg mener alligevel, at man bør arbejde på at afskaffe denne låneform. Simpelthen fordi jeg grundlæggende mener, at folk gældsætter sig for mere end godt er. I stedet for bør man helt generelt sige, at der skal afdrages på lån i al almindelighed.”

Det synspunkt mødte ikke umiddelbart opbakning hos Venstres boligordfører.

”Jeg mener tværtimod, at det er godt, at det er muligt at vælge afdragsfrihed, hvis det passer til den enkeltes behov.  Det er fornuftigt for både unge, der vil afdrage på en dyrere gæld først, og for ældre der vil have lidt ekstra til dagligdagen. Men man skal vide, hvad man gør og være bevidst om, at man ikke bare kan regne med, at boligpriserne bare stiger,” understregede Louise Schack Elholm.

Også hos socialdemokraterne er man glade for de afdragsfrie lån, selv om boligordfører Jan Johansen mindede om, at nogle danskere troede, at træerne voksede ind i himlen under boligprisernes flugt i samme retning.

”Da krisen så kom, var der nogen, der opdagede, at de havde købt alt, alt for dyrt. Og de er blevet stavnsbundne. Det samme gælder folk, der er blevet skilt, har mistet deres job,” indledte Jan Johansen og fortsatte:

”Heldigvis holder man i dag meget mere øje med, at ingen belåner sig helt op under skorstenen. Man er så at sige kommet til fornuft. Som politikere vil vi helst ikke ind og blande os omkring de afdragsfrie lån udover at understege, at det er vigtigt, at de bliver formidlet rigtigt med klare advarselssignaler, så de ikke bliver overraskede, når der er gået ti år.” Jan Johansen, boligordfører MF, Socialdemokraterne

Rigtig rådgivning

Klare signaler i form af den rigtige rådgivning fra realkreditinstitutterne, blev også diskuteret under dagens debat. Og debattørerne var alt andet end uenige i, at det er vigtigt, at der ligger en vigtig formidlingsopgave i, at gøre de mange og ofte svært forståelse regler og vilkår forståelige overfor forbrugerne. Især fordi hele 56 af danskernes lån i dag er afdragsfrie.

Hvad der så ligger i ”rigtig rådgivning” var Jan Johansen ikke sen til at forklare:

”Det er meget enkelt. God rådgivning for er mig, at der er nogle helt klare krav, der skal være opfyldt, så uanset om folk går det ene eller andet sted hen, så er de sikre på at få de oplysninger, de skal have. Dårlig rådgivning er,” fortsatte socialdemokraternes boligordfører, ”når rådgiveren får flere penge i sin lønningspose, når han sælger et bestemt produkt.”

Kun 60 pct.

Johansen løftede ligeledes tanken om, at det i fremtiden ikke nødvendigvis behøver at være 80 pct. af låntagers belåning, der er afdragsfri.

”Måske bør det være 60 pct.,” sagde Jan Johansen.

Det fik Vagn Jelsøe til at komme for-sigerne i møde

”I virkeligheden er Jans 60 pct. måske noget af det samme, som jeg siger. Jeg er helt klar over, at stemningen blandt såvel politikere som folket er til helt at afskaffe de afdragsfrie lån. Jeg synes bare, at det er vigtigt at tage skridt i den retning, som Jan Johansen her skitserer,” mente Jelsøe.

Ikke nye vidtgående lån

Afrundingsvis bad Poul Friis de fire debattører om at vurdere, om de afdragsfrie lån ville være på hylderne hos realkreditinstitutterne om både 10 og 20 år. Det var ingen i tvivl om, ville være tilfældet. Ingen mente, at låntypen ville blive overhalet af endnu billigere lån, ”det ville jo kræve, at vi fik lån uden rente, og det er næppe realistisk,” lød indvendingen fra Louise Schack Elholm.

”Men jeg tror samtidig, at danskerne med tiden vil lære at bruge de afdragsfrie lån på en mere fornuftig,” tilføjede hun.

Vagn Jelsøes kik i krystalkuglen bød på mere regulering på europæisk niveau.

”Der vil formegentlig komme noget omkring bidragssatserne, og så tror jeg, at vi vil få mere konkurrence i sektoren, så det bliver lettere at skifte institut,” spåede Forbrugerrådets konstituerede direktør.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her