Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2013 Mere fremtid mindr...

Mere fremtid mindre fortid

13. juni 2013

Allinge: Socialdemokraterne, Landbrug Fødevarer og Finansrådet var enige om, at vejen til vækst i landbruget er brolagt med nye ejerformer og øget fokus på skalerbar produktivitet.

Vi bliver snart 9 mia. mennesker på kloden. Det betyder helt nye muligheder for vækst og arbejdspladser i dansk landbrug. Spørgsmålet er bare, om landbruget er klar til at leve op til de positive udfordringer og på hvilke betingelser?

Det var på dagsordenen på Folkemødets første dag i en debat mellem socialdemokraternes Bjarne Laustsen, formand Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer samt Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

Martin Merrild lagde for i det meget velbesøgte telt:

”Vi følger faktisk med i den dagsorden, og vi har bevist at landbruget er det eneste erhverv, der har en større omsætning nu, end før vi kom ind i finanskrisen. Markedet vokser, og antallet af folk som efterspørger vores kvalitetsvarer vokser tilsvarende, så vejen ligger åben. Derfor skal vi have en moderne regulering, og vi kan sagtens producere mere uden at ødelægge miljøet. Men vi skal have fundet ud af, hvordan vi skaffer pengene?”

Det sidste udsagn var Jørgen A. Horwitz ikke sen til at følge op på:

”Visionen er et konkurrencedygtigt landbrug, et voksende eksporterhverv,” det vil jeg gerne slå fast. Men den bygger på to forudsætninger: Landbruget skal have konkurrencedygtige vilkår internationalt. Og så skal der tilføres landbruget noget risikovillig kapital,” indledte Horwitz og fortsatte:

”Brugene er blevet så store i dag, og koster tilsvarende mange penge. Det er utænkeligt at en ung landmand kan spare 40 mio. kr. op til et brug, han skal låne pengene. Derfor skal der lovgivningsmæssigt åbnes op for nye ejerformer, som Natur- og landbrugskommissionen netop har anbefalet. Det vil åbne op for risikovillig kapital fra f.eks. kapitalfonde, pensionskasser, andelsbevægelser eller andre landmænd. Som det er i alle andre erhverv. Landbruget er virksomheder som alle andre erhverv og skal sidestilles som sådanne,” pointerede Horwitz.

Et klart JA

Det vil ifølge Finansrådets direktør betyde større og større bedrifter. Og at man begynder at se eksempelvis animalsk produktion som en industriproduktion, der kan eskaleres i forhold til efterspørgselen.

”Selvfølgelig med hensyn til dyrevelfærden og miljøet. Det vil understøtte væksten og skabe arbejdspladser,” forklarede Jørgen A. Horwitz.

Bjarne Laustsen nikkede og tilføjede:

”Jeg tror som Jørgen på, at landbruget er nødt til at afgive noget af selvejet, fordi vi har behov for at udvikle landbruget i mange retninger. Det viste Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og anbefalinger også, synes jeg. Og så mener jeg, at I begge, Martin og Jørgen, bliver nødt til at se på, hvad gik der galt i nullerne? Der kom bare mere gæld ud af det. Og det var I lige gode om. Nu har bønderne både en masse jord og en masse gæld. De unge landmænd, der kommer ind, bliver tynget af en gæld og de bliver spændt for en vogn. Landmændene er nødt til at sende konen på arbejde,” sagde Laustsen til fornøjelse for de fremmødte og tilføjede:

”Derfor tror jeg, at vi er nødt til at give plads til en kombination af andre ejerformer og de gode selvejende landmænd.”

”Det er ikke alle landmænd og banker, der opførte sig tåbeligt i nullerne. Det drejer sig måske om 5 pct. Jeg håber stadig, at banker og realkredit vil støtte de unge landmænd ved siden af de nye ejerformer, som jeg siger et klart ”JA” til at prøve af,” replicerede Martin Merrild.

Mere fremtid mindre fortid
Allinge: Socialdemokraterne, Landbrug Fødevarer og Finansrådet var enige om, at vejen til vækst i landbruget er brolagt med nye ejerformer og øget fokus på skalerbar produktivitet.
Vi bliver snart 9 mia. mennesker på kloden. Det betyder helt nye muligheder for vækst og arbejdspladser i dansk landbrug. Spørgsmålet er bare, om landbruget er klar til at leve op til de positive udfordringer og på hvilke betingelser?
Det var på dagsordenen på Folkemødets første dag i en debat mellem socialdemokraternes Bjarne Laustsen, formand Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer samt Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.
Martin Merrild lagde for i det meget velbesøgte telt:
”Vi følger faktisk med i den dagsorden, og vi har bevist at landbruget er det eneste erhverv, der har en større omsætning nu, end før vi kom ind i finanskrisen. Markedet vokser, og antallet af folk som efterspørger vores kvalitetsvarer vokser tilsvarende, så vejen ligger åben. Derfor skal vi have en moderne regulering, og vi kan sagtens producere mere uden at ødelægge miljøet. Men vi skal have fundet ud af, hvordan vi skaffer pengene?”
Det sidste udsagn var Jørgen A. Horwitz ikke sen til at følge op på:
”Visionen er et konkurrencedygtigt landbrug, et voksende eksporterhverv,” det vil jeg gerne slå fast. Men den bygger på to forudsætninger: Landbruget skal have konkurrencedygtige vilkår internationalt. Og så skal der tilføres landbruget noget risikovillig kapital,” indledte Horwitz og fortsatte:
”Brugene er blevet så store i dag, og koster tilsvarende mange penge. Det er utænkeligt at en ung landmand kan spare 40 mio. kr. op til et brug, han skal låne pengene. Derfor skal der lovgivningsmæssigt åbnes op for nye ejerformer, som Natur- og landbrugskommissionen netop har anbefalet. Det vil åbne op for risikovillig kapital fra f.eks. kapitalfonde, pensionskasser, andelsbevægelser eller andre landmænd. Som det er i alle andre erhverv. Landbruget er virksomheder som alle andre erhverv og skal sidestilles som sådanne,” pointerede Horwitz.
Et klart JA
Det vil ifølge Finansrådets direktør betyde større og større bedrifter. Og at man begynder at se eksempelvis animalsk produktion som en industriproduktion, der kan eskaleres i forhold til efterspørgselen.
”Selvfølgelig med hensyn til dyrevelfærden og miljøet. Det vil understøtte væksten og skabe arbejdspladser,” forklarede Jørgen A. Horwitz.
Bjarne Laustsen nikkede og tilføjede:
”Jeg tror som Jørgen på, at landbruget er nødt til at afgive noget af selvejet, fordi vi har behov for at udvikle landbruget i mange retninger. Det viste Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og anbefalinger også, synes jeg. Og så mener jeg, at I begge, Martin og Jørgen, bliver nødt til at se på, hvad gik der galt i nullerne? Der kom bare mere gæld ud af det. Og det var I lige gode om. Nu har bønderne både en masse jord og en masse gæld. De unge landmænd, der kommer ind, bliver tynget af en gæld og de bliver spændt for en vogn. Landmændene er nødt til at sende konen på arbejde,” sagde Laustsen til fornøjelse for de fremmødte og tilføjede:
”Derfor tror jeg, at vi er nødt til at give plads til en kombination af andre ejerformer og de gode selvejende landmænd.”
”Det er ikke alle landmænd og banker, der opførte sig tåbeligt i nullerne. Det drejer sig måske om 5 pct. Jeg håber stadig, at banker og realkredit vil støtte de unge landmænd ved siden af de nye ejerformer, som jeg siger et klart ”JA” til at prøve af,” replicerede Martin Merrild.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her