Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2015 Landdistrikter: Ny...

Landdistrikter: Nyt forslag fra Finansrådet

8. september 2015

Finansrådet foreslår en større fleksibilitet i retningslinjerne om kundernes rådighedsbeløb i forbindelse med boligfinansiering således, at en familie med to voksne og to børn, som har vist, at de kan klare sig for mindre end 13.500 kr. om måneden, kan få lov til det. 

Der er en række strukturelle problemstillinger for landdistrikterne i øjeblikket. Befolkningen søger ind mod de større byer, de mindre bysamfund oplever tab af arbejdspladser, og det er blevet sværere at handle bolig. Det har betydet, at ejendommene i nogle områder af landet er vanskelige at sælge, og at det i nogle tilfælde kan være svært at opnå finansiering til boligkøb. 
 
”Pengeinstitutterne vil naturligvis gerne bidrage til at lette situationen, men der er ingen lette løsninger,” siger direktør i Finansrådet Ulrik Nødgaard og oplyser, at penge- og realkreditinstitutterne allerede har udlån i landdistrikterne for ca. 1.000 mia. kr.
”Det handler om, at vi på én gang skal finde løsninger, der kan medvirke til at lette finansieringen i yderområderne, samtidig med at kreditinstitutterne ikke går på kompromis med deres kreditvurderinger eller udsætter sig for større kreditrisici,” forklarer Nødgaard.
 
Én mulighed er ifølge Finansrådets direktør at se på de rådighedsbeløb, låntagerne skal have i forbindelse med boligfinansiering.
 
Finanstilsynets vejledning for regnskabsindberetning har nogle vejledende retningslinjer for, hvilke rådighedsbeløb kunder med boliglån skal have for at blive kategoriseret som kunder med normal ’bonitet’ – dvs. almindelig kreditværdig. Selvom vejledningen handler om indberetning af oplysninger til Finanstilsynet, har den en afsmittende effekt på vurderingen af kunderne i forbindelse med kreditgivningen.
 
Eksempelvis skal en familie med to voksne og to børn ifølge vejledningen have et rådighedsbeløb på 13.500 kr., uanset om familiens økonomiske historik eventuelt viser, at den slet ikke har et forbrug i den størrelsesorden.
 
”Vi foreslår, at man i relevante tilfælde bløder lidt op for den grænse. Man kunne f.eks. se på, om en kunde bør betragtes som sædvanlig kreditværdig, hvis kunden gennem flere år har vist at kunne klare sig med et lavere rådighedsbeløb – uden overtræk, restancer eller anden gældsætning samt uden indtægter af ekstraordinær karakter. Det skal være en forudsætning, at kunden har en positiv formue, og at det vurderes sandsynligt, at kunden også fremadrettet vil kunne klare sig for det lavere rådighedsbeløb,” siger Ulrik Nødgaard og fortsætter:   
 
”Vi mener ikke, dette forslag løser hele problemet, men det kan være et blandt flere redskaber, der forhåbentlig kan bidrage til at løsne op for situationen.”
 
Finansrådets direktør understreger, at der allerede i dag er en væsentlig og i øvrigt voksende udlånsmasse i yderområderne.
 
”Der er også en stor lyst til at øge udlånet blandt vores medlemmer – men der er for det første en svag efterspørgsel på lån, og samtidig er det vigtigt at opretholde en sund kreditpolitik af hensyn til den finansielle stabilitet,” siger Ulrik Nødgaard.
 
Finansrådet har spillet forslaget ind til det udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet, som netop nu er ved at undersøge, hvordan der kan skabes vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. Udvalget ledes af professor Michael Møller. 

(I en tidligere udgave af nyheden fremgik det, at pengeinstitutter  havde udlån for 700 mia. kr. Det er ændret til, at penge- og realkreditinstitutterne allerede har udlån i landdistrikterne for ca. 1.000 mia. kr.)

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her