Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2016 Antallet af bankrø...

Antallet af bankrøverier falder fortsat

22. februar 2016

Finansrådet har opgjort antallet af bankrøverier for 2015. Der er sket et fald fra 21 til 14 bankrøverier. Glædelig udvikling, lyder det fra Finansrådet. 
 
For 5. år i træk oplevede bankerne i 2015 et fald i antallet af bankrøverier. Antallet er faldet fra 21 bankrøverier i 2014 til 14 bankrøverier i 2015.
 
- Det er glædeligt, at vi igen kan konstatere at det samlede antal bankrøverier falder i 2015. Særlig positivt er det for de medarbejdere, som undgår den meget ubehagelige oplevelse det er, at blive udsat for et bankrøveri og dermed risikere psykiske mén, lyder det fra Rasmus Engbæk Larsen, sikringsansvarlig i Finansrådet 
 

Udviklingen kan hurtigt vende

Der var i 4. kvartal ligeså mange bankrøverier, som der var de 3 foregående kvartaler tilsammen. Det viser at udviklingen hurtigt kan ændre sig.
 
- Det er en interessant iagttagelse, som vi følger tæt, og som fortæller os, at den positive udvikling ikke kommer af sig selv. Som sektor skal vi fastholde fokus - vi må ikke tro at kampen mod bankrøverier er vundet endnu, slutter Ramus Engbæk Larsen.
 
 
For yderligere information kontakt Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon 3016 1009 eller på slh@finansraadet.dk
 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her