Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2016 Bankernes samarbej...

Bankernes samarbejde om checken ophører 30. december

25. oktober 2016

​Der bliver ikke udstedt og indløst checks i samme omfang længere. Brugen af check er faldet markant i takt med, at der er kommet nye elektroniske alternativer.

Antallet af udstedte check er siden midt 80’erne faldet fra over 200 mio. stk. til 2,3 mio. stk. i 2014 og ca. ca. 1,5 mio. i 2015, mens det til og med august 2016 er ca. 600.000 stk.

Langt de fleste, som anvender check, er større erhvervskunder. I fremtiden kan de erstatte checken med mere effektive elektroniske alternativer som konto-til-konto overførsler eller tilbagebetalinger via Betalingsservice. Dertil kommer digitale løsninger som Swipp og MobilePay.
 
I kombination med relativt faste høje omkostninger ved håndtering af check har faldet givet en markant stigende stykpris for både kunder og banker. På den bagrund har bankerne besluttet at ophæve checksamarbejdet.
 
Dette er tidligere blevet varslet, og der er nu fastsat en dato for samarbejdets ophør, som vil blive fra d. 30. december 2016.
 
Ophævelsen af samarbejdet betyder, at de enkelte banker ikke længere er forpligtet til at indløse check, udstedt af andre banker. De enkelte banker kan dog fortsætte med at udstede check til egne kunder eller indgå bilaterale aftaler med andre banker om indløsning af check.
 
Kunder kan få yderligere informationer hos deres egen bank.
 
For yderligere information
Kontakt Finansrådets pressechef på telefon: 30161 009 eller på slh@finansrådet.dk

 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her