Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2016 Danske seniorer er...

Danske seniorer er EU mestre i netbank

12. april 2016

Tal fra EU-Kommissionen fra 2015 viser, at seniorer i Danmark er de mest aktive på deres netbank i EU. Glædeligt at danskere i alle aldre er digitalt kompetente og bruger fx bankernes digitale løsninger, lyder det fra Finansrådet.
 
Af de 65-74 årige i EU er det danskerne, som er mest aktive i forhold til at bruge netbank. 70,6 % af de 65-74 årige i Danmark brugte i 2015 netbank. Teknologien udvikler sig hver eneste dag, og de danske banker investerer mange ressourcer i fremtidige løsninger. Samtidig lægger bankerne vægt på, at de digitale løsninger er brugervenlige og intuitive for alle.
 
- Det er meget positivt, at danske seniorer i så høj grad bruger netbank. På den måde får de - ligesom resten af befolkningen - adgang til brugervenlige digitale bankløsninger. Brugen af netbank bidrager samtidig til en fortrolighed med digitale løsninger, som medfører stærkere digitale kompetencer for de ældre, siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen fra Finansrådet.
 
 
Kilde:EU-Kommissionen
 

Yderligere oplysninger:
Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon 3016 1009 eller mail slh@finansraadet.dk.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her