Forside Nyheder Nyt fra Finansråde... 2016 Virksomhedsråd for...

Virksomhedsråd for IT-sikkerhed er godt nyt for danske virksomheder

16. marts 2016

Erhvervs- og vækstministeren har i dag lanceret  Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed. Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet er medlem af det nye Virksomhedsråd.

Rådet skal skabe løbende dialog og erfaringsudveksling mellem offentlige og private aktører og har til formål at komme med anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren samt erhvervslivet om, hvordan IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i særligt små og mellemstore virksomheder kan styrkes.
 
Rådet skal derudover fremme, at en høj IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering og -udnyttelse kan blive egentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder og derigennem fremme vækst og beskæftigelse.

"Fokus på IT-sikkerhed og cyberkriminalitet er essentielt for alle virksomheder. Vi hilser derfor etableringen af Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed meget velkommen, ligesom vi meget gerne bidrager med vores mangeårige erfaringer på området fra finanssektoren" siger vicedirektør i Finansrådet Louise Mogensen, der er medlem af det nye Virksomhedsråd.
 
Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed forventes at bestå af ca. 10 medlemmer plus en formand, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren.
Formand for Rådet bliver Per Palmkvist Knudsen fra JP/Politikens Hus.
 
 
For yderligere oplysninger kontakt Finansrådets pressechef Stine Luise Hansen på telefon: 3016 1009 eller på slh@finansraadet.dk
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her