Forside Politik Analyser Her bor de dårlige...

Her bor de dårlige betalere

18. juni 2013

At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser – både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte ”dårlige betalere” har været stødt stigende i en længere periode, hvilket har medført et alvorligt samfundsproblem.

  • 225.940 personer var i januar 2013 registreret i RKI. Dette er 13 pct. – eller godt 26.000 personer - flere end der var i juli 2010.
  • Registreringerne dækkede betalingsanmærkninger for et samlet beløb på næsten 16 mia. kr., hvilket svarer til et gennemsnit på 70.000 kr. pr. registrerede person.
  • Der var i januar 2013 55.000 personer under 30 år registreret i RKI. Netop personer under 30 år er den aldersgruppe, hvor der er flest registreringer pr. indbygger.

Finansrådet har på baggrund af RKI-registret fra Experian analyseret den geografiske forskel i koncentrationen af dårlige betalere i landets kommuner. Koncentrationen varierer bredt på tværs af kommunegrænserne, hvilket kan være forårsaget af en lang række forhold.

Til at identificere de kommunale karakteristika, der præger kommunernes koncentration af dårlige betalere, har vi opstillet en statistisk model med disse data kombineret med socioøkonomiske variable fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

Modellen viser blandt andet:

  • Uddannelsesniveau og ledighedsprocent har stor indflydelse på registreringsandelen af dårlige betalere i en kommune. Tilsammen er disse to faktorer i stand til at forklare i omegnen af 70 pct. af forskellen på tværs af kommunerne.
  • Gennemsnitsindkomsten pr. husstand bidrager ikke med signifikant forklaringskraft til modellen. Der findes mange kommuner med høje gennemsnitsindkomster og høje registreringsandele.
  • Et gennemsnit af folkeskolekaraktererne i 9. klasses eksamen i matematik fra 2006-2012 giver en bedre forklaringskraft end et tilsvarende gennemsnit for fagene dansk og engelsk. Der er altså indikationer af, at matematikundervisningen nedsætter risikoen for at blive dårlige betalere i højere grad end de generelle kompetencer i folkeskolen.
  • Modellen estimerer følgende effekter (som skal fortolkes med forsigtighed):
    - 1 pct.-point højere ledighed giver 0,5 pct.-point højere registreringsandel.
    - 1 karakterpoint højere gennemsnit i matematik giver 0,8 pct.-point lavere registreringsandel.
  • Modellen viser signifikante regionale forskelle i registreringsandele, selv når der er taget højde for socioøkonomiske faktorer:
    - I Nordjylland er registreringsandelen 0,6 pct.-point lavere end landsgennemsnittet.
    - I Midtjylland er registreringsandelen 0,3 pct.-point lavere end landsgennemsnittet.
    - På Sjælland (ekskl. Hovedstaden) er registreringsandelen 1 pct.-point højere end landsgennemsnittet.

Alt dette hjælper til i diagnosticeringen af samfundsproblemet. Samtidig står det klart, at man ved hjælp af målrettet undervisning i uddannelsessystemet vil være i stand til at modvirke den kedelige tendens.

Analyse: Her bor de dårlige betalere (pdf) 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her