Forside Politik Analyser Tilstanden på de f...

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

26. februar 2010

Konklusioner

  • Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder - renset for makroøkonomiske effekter - har en betydelig effekt på væksten i Danmark. Rammebetingelserne i den finansielle sektor er derfor vigtig for væksten og udviklingen i det danske samfund.

  • Analysen viser også, at forholdene på de finansielle markeder sandsynligvis har en større effekt på væksten i Danmark end i euroområdet. En forbedring af de finansielle markeder vil således have større effekt på væksten i Danmark end det vil være tilfældet for euroområdet.

  • Analysen bekræfter vigtigheden af, at vi i Danmark fortsat sætter fokus på at skabe de bedst mulige rammer for de finansielle markeder. Dvs. regulering af markederne skal både sigte mod at undgå kriser og i lige så høj grad sikre rammer, som fordrer vækst.

  • I analysen belyses tilstanden på de finansielle markeder. Det viser sig, at det især er huspriser, udlån til husholdninger og virksomheder, aktiepriser og pengemængden, der har størst vægt i beskrivelsen af den finansielle tilstand i Danmark. Det svarer til forholdene for euroområdet, om end husprisernes betydning er speciel for Danmark. For euroområdet er effekten mere i form af et højere bidrag fra renteniveauerne.

Analyse: Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet (pdf)

 

Kontakt:

Niels Storm Stenbæk
Cheføkonom
Telefon: 3370 1105
nst@finansraadet.dk

 
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her