Forside Politik Henstillinger Slagtilbud og post...

Slagtilbud og postnummerrabat

17. juni 2010

Henstilling om lokale slagtilbud / postnummerrabat

Finansrådet henstillede i 2003 til sine medlemmer, at de skilter med lokale slagtilbud på egen hjemmeside, uanset om slagtilbuddet er objektivt afgrænset til bestemte kundegrupper fx ved postnummer eller ej.

Det er Finansrådets opfattelse, at hensynet til gennemsigtigheden på markedet gør, at der er behov for, at også lokale slagtilbud kan findes via søgning på internettet.

Baggrunden for henstillingen er, at Finanstilsynet i en afgørelse af 3. december 2003*) fastslog, at det ikke er i strid med bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, når en bank tilbyder lokale slagtilbud. Der skal blot ydes tilstrækkelig rådgivning til kunden om de forskellige lokale slagtilbud i filialer og hovedsæde, inden der indgås en aftale.

Ifølge tilsynet gælder denne rådgivningspligt dog kun for produkter, der er relevante for den pågældende kunde. Det betyder, at banken ikke har pligt til at rådgive om specialtilbud, der er målrettet til en særskilt kundegruppe, fx billige lån til personer med bopæl i en bestemt kommune, hvis kunden, der rådgives, ikke tilhører den pågældende kundegruppe. 

Finanstilsynets afgørelse af 3. december 2003

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her