Salg og markedsføring af strukturerede obligationer

3. december 2007

Finansrådets anbefalinger om informationer i forbindelse med salg og markedsføring af strukturerede obligationer.

Indledning

Finansrådet har besluttet at udarbejde et sæt anbefalinger til medlemmerne om de informationer, som værdipapirhandlere skal stille til rådighed ved markedsføring af strukturerede obligationer overfor detailkunder i Danmark. 
 
Det er Finansrådets ønske, at investorerne skal kunne træffe beslutning om køb af strukturerede obligationer på baggrund af relevante oplysninger, som præsenteres i en overskuelig og let tilgængelig form. Finansrådet har derfor opstillet en liste over informationer, som værdipapirhandleren bør indarbejde i det markedsføringsmateriale, der udarbejdes i forbindelse med markedsføring af strukturerede obligationer til detailkunder i Danmark.

Anbefalingerne supplerer de regler, der gælder for udarbejdelse og offentliggørelse af prospekter i værdipapirhandelsloven og prospektforordningen og for værdipapirhandleres markedsføringsmateriale i bekendtgørelsen om investorbeskyttelse.

Markedsføringsmaterialets information om obligationen skal være baseret på og være i overensstemmelse med prospektet henholdsvis informationsmaterialet, som udsteder offentliggør i forbindelse med udstedelsen.

Anbefalingernes indhold

Strukturerede obligationer


I forhold til anbefalingerne skal strukturerede obligationer forstås som gældsinstrumenter med et afkast (kuponbetalinger og/eller indfrielseskurs), der afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver.

Afkastet afspejler en ret for investor til i større eller mindre grad at få andel i en forventet udvikling på en række udvalgte underliggende aktiver som eksempelvis aktier, aktieindeks, obligationer, obligationsindeks, råvarer, fragt mv. Retten til dette afkast omtales i økonomiske termer som obligationens optionselement.

Den strukturerede obligation kan indeholde et krav på udsteder om tilbagebetaling af hele eller en del af det investerede beløb ved indfrielse. Dette betyder, at investor altid får en vis del af det investerede beløb tilbage ved obligationens indfrielse. Dette omtales i økonomiske termer som obligationens nul-kupon del.

Oplysninger, som skal fremgå af markedsføringsmaterialet.


I forbindelse med strukturerede udstedelser, der markedsføres overfor detailkunder i Danmark, bør der udarbejdes et markedsføringsmateriale med følgende oplysninger:

  1. Obligationens opbygning.
  2. Afkast simulering.
  3. Forventeligt afkast af en alternativ investering.
  4. ÅOP.


Ad 1: Obligationens opbygning.

Informationen til kunden skal i overensstemmelse med prospektet kunne give en klar beskrivelse af obligationens opbygning.

Det skal således klart fremgå, om obligationen er rentebærende og med hvilken sats, hvis dette er tilfældet.

Det skal endvidere fremgå, hvilke underliggende aktiver obligationens afkast er relateret til, og i hvilket omfang investor forventes at tage del i værdiudviklingen af det eller de underliggende aktiver. Sidstnævnte omtales som deltagelsesgraden. Fx vil en deltagelsesgrad på 120 betyde, at investor modtager 1,2 gange værdistigningen på de underliggende aktiver. Det skal også fremgå, om der er en mindste deltagelsesgrad og de betingelser, der gælder for fastsættelse af den endelige deltagelsesgrad. 

Det skal ligeledes fremgå, om obligationen udstedes til kurs 100, eller om der er en overkurs.

Den forventede fordeling mellem nul-kupondel, optionselement og omkostninger, skal angives i forhold til udstedelseskursen [1]. Udsteders omkostninger ved udstedelsen udspecificeres, herunder dem som arrangøren beregner sig.

Det skal klart fremgå, hvorledes indfrielseskursen på obligationen fastsættes, således at minimumstilbagebetalingen fremgår samt afhængigheden af de bagvedliggende aktivers udvikling. Herudover skal markedsføringsmaterialet indeholde en beskrivelse af, hvor stort det maksimale tab på optionselementet kan blive, herunder om en eventuel overkurs kan tabes. Endvidere skal det fremgå, om der er krav på tilbagebetaling af hele hovedstolen eller kun delvis ved obligationens udløb. En redegørelse af optionselementet, dvs. om hvilken/hvilke aktiver, det forventede afkast ved udløb er knyttet til, fx aktieindeks, valutaindeks osv.

Det skal også klart fremgå, at investor skal holde obligationen til udløb for at få udbetalt den garanterede minimumsudbetaling. En eventuel kreditrisiko på udsteder skal også fremgå.

Ad 2: Afkast simulering

Der skal udarbejdes en klar beskrivelse af såvel positive som negative forventninger til udviklingen på de finansielle markeder, herunder hvilke risici der er forbundet med at investere i obligationen.

Der skal endvidere udarbejdes en simulering, som klart og enkelt beskriver afkastet og indfrielseskursen ved forskellige udviklinger i de underliggende aktiver.

Ad 3: Forventeligt afkast af en alternativ investering.

Der skal angives et alternativt afkast, som kan forventes, hvis investor i stedet investerer i en fastforrentet obligation med tilsvarende løbetid. Der kan fx være tale om det forventede afkast på en statsobligation med tilnærmelsesvis samme løbetid som den strukturerede obligation.

Ad 4: Etablering af ÅOP for strukturerede obligationer.

 
Finansrådet anbefaler, at omkostninger angives som et ÅOP for obligationen, beregnet ud fra at investor holder obligationen til udløb. I ÅOP skal alle omkostnin-gerne indgå. Omkostningerne vil som udgangspunkt svare til den del af det investerede beløb, der ikke kan henføres til nulkupon obligation og optionselement. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og kendes blandt andet fra optagelse af lån og fra investeringsforeningsområdet.

Ved at indføre et ÅOP for strukturerede obligationer vil branchen sikre investorerne adgang til et enkelt omkostningsnøgletal, så de kan få et enkelt og klart billede af de samlede omkostninger.

ÅOP defineres som kundens samlede omkostninger i procent p.a. Dog skal evt. kurtage og depotomkostninger ikke indgå, da disse ikke har noget med selve udstedelsen at gøre. Typisk vil udstedelsen dog ske franco, dvs. uden yderligere kurtageomkostninger.

I et ÅOP skal alle de udgifter indgå, der er i forbindelse med udstedelsen og distributionen af obligationen. De samlede omkostninger deles med obligationens løbetid, således at omkostningerne opgøres i årlige omkostninger i procent. Det bør tydeligt fremgå, at der ikke er yderligere omkostninger. ÅOP angives som et tal, den bagvedliggende udregning behøver ikke at fremgå. 

Disse omkostninger vil typisk udgøre ÅOP:

  • Distributions- og arrangørhonorar
  • Udgifter afholdt i forbindelse med børsnotering 
  • Udgifter til markedsføring mv. 

ÅOP


O/K
---- * 100 = ÅOP
N


hvor:

O = samlede omkostninger pr. 100 kr. i nominel obligation

K = udstedelseskursen

N = løbetid i år  

 

ÅOP er udregnet ud fra en forudsætning om, at de strukturerede obligationer holdes til udløb. De faktiske udgifter afholdes reelt med det samme.

Ikrafttræden

Brancheanbefalingerne træder i kraft den 1. november 2008.
 
 
Note:

[1] Dette gælder også selvom der ikke udstedes en egentlig option.
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her