De nordiske forbrugerombudsmænds udkast til standpunkt til markedsføring via sociale medier

12. december 2011

Forbrugerombudsmanden har ved mail af 18. november 2011 sendt høringsforespørgelsen til Finansrådet

Resume:

Forbrugerombudsmanden har i samarbejde med de nordiske forbrugerombudsmænd udarbejdet et standpunkt til markedsføring via sociale medier. Standpunktet er hovedsagelig en sammenskrivning af eksisterende retsregler, men indeholder også en række fortolkningsbidrag. Finansrådet har en række bemærkninger hertil:

  • Finansrådet opfordrer til, at man ikke indfører en for restriktiv fortolkning af "uanmodede elektroniske henvendelser" idet dette reelt vil umuliggøre erhvervsdrivendes anvendelse af markedsføring på Facebook.
  • Finansrådet finder, at det er for vidtgående, når det i standpunktet anføres, at et krav om, at en person skal oprette sig på Facebook for et deltage i en konkurrence, kan rejse spørgsmål om overtrædelse af god markedsføringsskik. Finansrådet finder, at konkurrencer på Facebook allerede er ganske udbredt og accepteret, hvorfor det synes mere nærliggende at anerkende deres eksistens, og så i øvrigt konkret vurdere, om udformningen af den enkelte konkurrence kan siges at være i strid med markedsføringsloven.
  • Sluttelig anfører Finansrådet, at standpunktet synes uklart i forhold til de traditionelle "teasere" i bannerreklamer. Det bør - for at undgå tvivl - præciseres i standpunktet, at anvendelse af "teasere" i lighed med hidtidig praksis er tilladt, naturligvis forudsat at reklamebudskabet i teaserform ikke er vildledende.

 

 

Høringssvaret:

Kontakt:

Jeanne Blyt
Kontorchef
Telefon: 3370 1062
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her