Diverse lovforslag fremsat som følge af finansloven 2012

24. november 2011

Finansrådet har den 21. november 2011 fået diverse lovforslag fremsat som følge af finansloven 2012 i høring fra Skatteministeriet.

L 30 - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Reglerne om rentefradragsbegrænsning - et renteloft og EBIT-reglen - strammes, således at beskæringen maksimalt kan nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21,3 mio. kr.
Grundbeløbet fastfryses således på dette niveau, hvilket på længere sigt forringer virksomhedernes rentefradragsmuligheder. Finansrådet finder denne stramning uhensigtsmæssig, idet den vil vanskeliggøre virksomhedernes kapitalfremskaffelse yderligere med manglende vækst og tab af arbejdspladser til følge.

I lovforslaget foreslås det endvidere at sænke grænsen for finansielle aktiver ved succession (pengetankreglen) fra 75 pct. til 25 pct., idet aftalepartierne ifølge lovforslagets almindelige bemærkninger ønsker passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd.

Finansrådet finder denne stramning af lovgivningen uhensigtsmæssig, idet familieejede virksomheder i forbindelse med generationsskifte vil blive drænet for kapital og likviditet.

L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

L 31 afskaffer multimediebeskatningen, ophæver skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger samt skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger mv. Endvidere pålægges lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier mv.
Finansrådets bemærkninger til dette lovforslag er primært af teknisk karakter.

Høring:

Skatteministeriets lovforslag

L 30
L 31

Høringssvaret:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her