Nye regler for bankernes nedskrivninger

8. november 2011

Finansrådet har afgivet høringssvar på Finanstilsynets "Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og forskellige andre love (Bevilling af engagementer, nedskrivninger, tilladelse til og tilsyn med auktionsplatform for handel med CO2-kvoter og fælles datacentraler)."

Finansrådet er meget betænkelig ved forslaget om ophævelse af muligheden for at anvende internationale regnskabsregler (IFRS) i årsrapporter med henblik på at indføre danske bestemmelser for nedskrivninger. Finansrådet finder det helt centralt, at danske banker er underlagt de samme regler som de udenlandske konkurrenter. Derfor er det meget vigtigt, at nedskrivningsreglerne er forenelige med de internationale regnskabsstandarder, IFRS (International Financial Reporting Standards), som fastlægges af den internationale regnskabssætter, IASB (International Accounting Standard Board). Det forekommer endnu mere uhensigtsmæssigt med specielle danske regler når der i regi af IASB foregår et betydeligt internationalt arbejde med modernisering af nedskrivningsprincipperne i de internationale regnskabsstandarder i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Dette arbejde har nu været i gang i et par år og forventes afsluttet i løbet af første halvår af 2012. Såfremt man ikke afventer den snarlige internationale udvikling, vil det medføre, at de danske regler er ude af takt med den internationale udvikling. Finansrådet mener, at den eneste rigtige løsning derfor er, at de internationale standarder følges.

Høring:

Høringssvaret:

Kontakt:

Michael Friis
Kontorchef
Telefon: 3370 1120 eller mobil: 3016 1120
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her