Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

16. august 2012

Erhvervs- og Vækstministeriet har den 29. juni 2012 sendt forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) i høring.

Overordnet set finder Finansrådet det positivt, at Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder for at skabe hjemmel til øget digitalisering og dermed effektivisering af skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og det offentlige.

Lovforslaget opstiller imidlertid så vide rammer for obligatorisk digital kommunikation, at de potentielle virkninger af forslaget først bliver afklaret, når bekendtgørelserne, der skal udmønte lovforslaget, bliver udarbejdet. Det giver virksomheder og borgere en stor usikkerhed om, hvilke krav de kan blive mødt med, da deres retsstilling kun i meget begrænset omfang kan udledes af loven.

Det er en vigtig forudsætning for, at lovforslaget og de efterfølgende love og bekendtgørelser udmøntes i brugbare og effektive løsninger, at der indføres passende overgangstider, som kan give virksomhederne den nødvendige tid til at indrette sig på de ændrede forhold. Etablering af enkle og ikke mindst ensartede løsninger er en væsentlig forudsætning for at der kan realiseres besparelser i erhvervslivet.

Høringssvaret:

Kontakt:

Jette Signe Kristiansen
Juridisk konsulent
Telefon: 3370 1064
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her