Vejledning om krav til kapital til opfyldelse af solvensbehov

20. juni 2013

Finansrådet har den 19. juni 2013 sendt høringssvar om vejledning om krav til kapital til opfyldelse af solvensbehov til Finanstilsynet

Formålet med vejledningen er at beskrive Finanstilsynets tilgang til fastsættelse af krav til den kapital, som pengeinstitutter og realkreditinstitutter anvender til opfyldelse af solvensbehovstillægget under 8+ metoden.

Finansrådet lægger stor vægt på, at der er tale om en vejledning og ikke ufravigelige krav. Det må således også i praksis indebære, at kapitalinstrumenter, der ikke efterlever de specifikke krav i vejledningen, også vil kunne godkendes til dækning af et solvensbehovstillæg, hvis det under hensyn til konkrete forhold kan godtgøres, at instrumentet sikrer et tabsabsorberende kapitalgrundlag på en ”going concern” basis.

Finansrådet finder det dog meget restriktivt, at hybrid kernekapital, der opfylder de gældende krav i basiskapitalbekendtgørelsen eller de kommende krav i kapitalkravforordningen, som udgangspunkt ikke kan medregnes til dækning af søjle 2-kapitalkravet, hvis triggeren for konvertering eller nedskrivning baseret på egentligt kernekapital er under 7 pct.

Høringssvaret:

Kontakt:

Michael Friis
Kontorchef
Telefon: 3370 1120
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her