Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love

31. oktober 2014

Skatteministeriet har 2. oktober 2014 sendt udkast til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love i høring.
 
Ovenstående lovforslag indeholder blandt andet forslag til ændring af rentefradragsbegrænsningsreglerne, således at velkonsoliderede koncerner som udgangspunkt ikke fradragsbeskæres, hvis deres nettofinansieringsudgifter består af nettokurstab på fordringer, der overstiger koncernens samlede nettorenteindtægter.  En række ejendomsselskaber er i den situation, af de for år tilbage optog realkreditlån med variabel rente til finansiering af ejendomskøb. Efterfølgende afdækkede de deres finansieringsrisiko ved af indgå en renteswap, ifølge hvilken de forpligter sig til at betale en fast rente mod at modtage en variabel rente svarende til den rente, de er forpligtet til at betale på deres realkreditlån. De efterfølgende store rentefald indebærer, at der er store urealiserede kurstab på de indgåede renteswaps. Finansrådet foreslår, at selskaber, der har afdækket deres belåning af fast ejendom med renteswaps kan fremføre dette tab i gevinster på nye swaps, der afdækker lån med sikkerhed i fast ejendom.

Høring:

Høringssvaret:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her