Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

14. marts 2014

Finanstilsynet har den 28. februar 2014 sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. i høring til Finansrådet med anmodning om eventuelle bemærkninger
 
Den væsentligste ændring af bekendtgørelsen vedrører indarbejdelse af direktivkravet om ”country by country reporting” (CBCR). I den forbindelse finder Finansrådet det afgørende, at regnskabsbekendtgørelsen ikke foreskriver en særlig dansk praksis, men at der gives mulighed for at anvende samme praksis, som anvendes i resten af EU.
 
Finansrådet værdsætter derfor, at Finanstilsynet i høringsbrevet tilkendegiver, at der vil kunne foretages ændringer i kravene herom i regnskabsbekendtgørelsen, hvis der fremkommer en fælles europæisk praksis, der afviger herfra.
 
Allerede på nuværende tidspunkt synes der imidlertid at kunne være afvigelser fra europæisk praksis. Finansrådet foreslår på den baggrund og for i øvrigt at tydeliggøre CBCR-kravene i bekendtgørelsen enkelte ændringer til bekendtgørelsesudkastet.
 

Høringssvaret:

Kontakt:

Martin Thygesen
Kontorchef
Telefon: 3370 1024
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her