Ny lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed mv.

31. oktober 2014

Finanstilsynet har 3. oktober 2014 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring.
 
Finansrådet er positiv over for de nye regler for krisehåndtering af banker. Lovforslagene har til formål at implementere direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) samt direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsord-ninger (DGSD), og disse skal dermed afløse den hidtidige afvik-lingsordning for banker i Danmark.
 
Der er dog behov for vigtige tilpasninger i lovforslaget på en række afgørende punkter. Dels for at opnå, at reglerne bliver i overensstemmelse med reglerne i andre EU-lande, og dels for at opnå, at reglerne bliver indbyrdes afstemte og konsistente. Det gælder fx kravene til inddragelse af tilladelse, nedskrivningsbe-rettigede passiver, størrelsen af afviklings- og indskydergaranti-formuen samt mulighed for anvendelse af betalingsforpligtelser.
 
Reglerne om krisehåndtering af banker har potentielt meget stor betydning for bankernes mulighed for at agere på markedet på konkurrencedygtige vilkår. Det gælder for eksempel bankernes mulighed for at kunne tiltrække konkurrencedygtig finansiering og derigennem sikre de danske bankers udlånsevne. Det er helt afgørende for bankernes mulighed for at kunne understøtte vækst og beskæftigelse herhjemme.
 
Derudover vurderer Finansrådet, at lovforlagets bestemmelser om, hvornår et institut kan anses for nødlidende eller forvente-ligt nødlidende, bør ændres, så det klart afspejler BRRD-direktivets bestemmelser. Fastsættelse af, hvornår et institut er nødlidende eller forventeligt nødliden-de, er et centralt kriterium for, hvornår der skal ske afvikling af et institut. Også her er det vigtigt, at de danske regler ikke adskiller sig fra direktivets be-stemmelser og dermed reglerne i andre lande.

Høring:

Høringssvaret:

Kontakt:

Birgitte Bundgaard Madsen
Kontorchef
3370 1067
Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her